Hus på H.C. Ørstedsvej spiser nabo og gør gammelt til nyt

Her ønsker en bygherre at gøre hele tre ting ved to huse — på én gang —: Renovere, nedrive og genopføre. 

Det hele drejer sig om to ældre bygninger på Ørstedsvej med husnumrene 71 og 73. Begge huse er i dårlig stand og fremstår i dag både usammenhængende og forskudte i højden.

Men det vil der formentlig blive ændret ganske markant på inden så længe.

Renoveres og spejles

Nummer 73 — en fire etagers, bevaringsværdig ejendom — er programsat til at blive grundigt ombygget, samtidig med at den vil "spise" sin to etager lavere nabo i nummer 71.

Nummer 71 vil nemlig helt blive revet ned og siden genopføret som en "spejlning" og forlængelse af nummer 73.

Når arbejdet er færdigt, skal facadeforløbet derfor gerne fremstå som en samlet flade og ikke længere forskudt og fordelt over to helt separate bygninger som i dag. Det samlede antal lejligheder indendørs udvides samtidig fra i dag syv til fremover tolv.

For at gøre plads til to nye boliger — og nye tagterasser mod gårdsiden — bliver taget ligeledes forhøjet med en meter i forhold til den højeste bygnings højeste punkt i dag. Dermed vil hjørnet af H.C. Ørstedvej og Åboulevard også komme til at fremstå større — og mere i balance med nabobygningerne — end i dag.  

I gadeniveau vil hele stueetagen blive åbnet op, så den bliver en langt mere publikumsorienteret facade mod gaden.

I dag ligger her en plakat- og indramningsbutik, men det er med vinduer et godt stykke over gadeniveau, så et er ikke nemt at udstille varer til de forbipasserende.

Dét vil der blive lavet om på i det nye byggeri, hvor adskillige nye vinduer i stueetagen på bedste "butiksvis" vil gå helt ned i gadeplan. 

Trafikstøjen vil nok sætte en begrænsning for, hvor længe man har lyst til at stå og vinduesshoppe, men en lidt mere inspirerende gåtur forbi bygningen er formentlig i vente.

Desuden får hele facaden et nyt, lyst udtryk med et rødt pigment — inspireret af de røde sten på et ældre og mere velholdt hus lige ovre på den anden side af H.C. Ørsteds Vej. 

De to bygninger vil på den måde tilsammen danne en mere sammenhængende "velkomst" til H.C. Ørstedsvej og Frederiksberg, når man kommer ind i bydelen fra Åboulevarden.

Klassisk moderne arkitektur

Det er altså det ikke en 1:1 genopførelse på H.C. Ørstedsvej, vi vil være vidne til, men en arkitektonisk fortolkning af det gamle, der vil blive forsøgt videreført til nabogrunden i et samlet, nyt byggeri. 

Ser man ud over den samlede byggeaktivitet i København, er det et arkitektonisk greb, der formentlig har god mulighed for at blive taget godt imod.

Mens kommune og mange bygherrer og tegnestuer ser sig tilfredse med at opføre betonhuse med relativt ens, påklistrede skalmure og altaner, tages der ofte bedre imod nybyggeri, der bryder med dén norm og i stedet nyfortolker ældre byggestile og dyder med flere detaljer i facaderne.

Det så vi for eksempel på Østergade 30 i Indre By, som i år vandt Københavns Kommunes Publikumpris med sin nyfortolkning af historiske stilarter — uden at det dog ligner en kopi af noget eksisterende.

Og særligt på Frederiksberg har man for nylig set andre projekter, der også strøer om sig med fortidig inspiration i deres udtryk — for eksempel på Gl. Kongevej og Bernhard Bangs Allé.

Frederiksberg Kommune har de senere år aktivt arbejdet for at sætte arkitekoniske rammer for nybyggeri. I kommunens arkitekturpolitik lyder det blandt andet, at "udfordringen er at styre investeringslysten, så udvikling og bevaring er i balance".   

Det er en mere proaktiv erklæring end i Københavns Kommune, hvor tidl. overborgmester Lars Weiss blandt har udtalt, at politikerne "som hovedregel ikke beskæftiger sig så meget med det arkitektoniske udtryk på bygningerne, med mindre det ligger i en speciel kontekst." 

Tilbage på H.C. Ørstedsvej er det på efterhånden frederiksbergsk manér et greb tilbage i det gamle, der sætter rammerne for det nye. 

Blandt andet vil bygherre lave en såkaldt frontspice på byggeriet — et trekantet parti der kan ligne en gavl, og som opdeler facaden i flere afsnit. Det er et element, der optræder på mange klassiske byggerier.

Også frontspicen er på H.C. Ørstedsvej en spejling af byggeriet overfor og skal på den måde bidrage til at skabe den mere sammenhængende velkomst til gaden.

Et nyt forsøg på hjørnet

Det er i øvrigt ikke første gang, bygherren bag projektet forsøger sig på adressen.

I 2020 gav Frederiksberg Kommune afslag på et lignende projektforslag, som overskred planrammens maksimale bebyggelsesprocent og mindstekrav til opholdsarealer.

Det nye skitseprojekt — der som udgangspunkt bør kunne tillades uden en ny lokalplan — er derfor i første omgang en del af en ansøgning om, at politikerne på et tidligt stadie tager stilling, inden bygherre bruger flere ressourcer på et mere detaljeret projekt.

Emebedsmændene hos Frederiksbergs 'By- Kultur- og Miljøområdet' er umiddelbart positive overfor det nye projekt — dog med et par mindre forbehold.

Forvaltningen mener ikke, projektet kommer helt i mål med at løfte friarealerne omkring husene — eller at de nye altaner i baggården er tilpasset den bevaringsværdige bygning. Derudover bør visse detaljer i skitseforslaget ifølge forvaltningen "forfines til et mere tidssvarende og stedsspecifikt udtryk i overensstemmelse med arkitekturpolitikken".

Før byggeriet kan gå i gang, skal projektet også en tur i høring, inden det endelige, detaljerede projekt kan præsenteres og godkendes politisk.

Det er Over Byen Arkitekter, der har tegnet den foreslåede omdannelse af de to nabohuse.