Opbakning til reservation af byens P-pladser til byens beboere

Socialdemokratiets Mette Reissmann klør i hvert fald på, efter at hun i sensommeren fik et lidt nedslående svar på spørgsmålet om, hvorvidt det ville være lovligt at resevere byens P-pladser på gaden til beboerne i København, mens besøgende i større stil ville blive henvist til P-husene. 

Embedsmændene i Teknik- og Miljøforvaltningen vurderede, at det ikke lå lige til højrebenet rent juridisk at give beboerne en forlomme, da københavnerne med deres beboerlicens i forvejen kan parkere langt billigere end udefrakommende. Uanset hvad ville det kræve en uddybende juridisk undersøgelse, hvis der skulle et klart svar på bordet. Sådan lød vurderingen fra embedsapparatet.

Og dén undersøgelse har Socialdemokratiet nu stillet forslag om — og sikret politisk opbakning til — at sætte i gang.

Kun Konservative og Venstre stemte imod forslaget — førstnævnte med en kommentar om, at de gerne vil kæmpe for at skaffe flere P-pladser til københavnerne, men at "København, udover at være københavnernes hjem, også er hele Danmarks hovedstad, og derfor skal være åben og tilgængelig for borgere fra hele landet."

Et initiativ af 'vidtgående karakter' 

Inden forslaget om at sætte gang i en undersøgelse blev taget op politisk i september, havde forvaltningen kortlagt, hvad en eventuel juridisk undersøgelse skal afklare. 

Ifølge forvaltningen har idéen om at reservere P-pladser til byens beboere — der er en ganske udbredt praksis i andre storbyer — 'en vidtgående karakter'. Det er kort sagt ikke noget, man kan gøre med et trylleslag, da det vil have (negative) konsekvenser for en lang række andre bilister fra andre kommuner.  

Dermed er det som udgangpunkt ulovligt, og dét er den største udfordring for forslagets gangbarhed i Københavns Kommune. 

Men hvis der er "væsentlige, almene hensyn" der taler for dét, giver lovgivningen allerede i dag mulighed for, at P-pladser kan reserveres til en bestemt gruppe.   

Derfor skal undersøgelsen først og fremmest afdække, om hensynet til beboerne kan veje tungere end hensynet til de besøgende og de erhvervsdrivende, som måske gerne vil have, at udefrakommende let kan sætte bilen tæt på deres butikker og restauranter. I kalkulen kan dog også indgå, om hensynet til klimaet kan være et gangbart, juridisk argument, da reserverede P-pladser må forventes at minimere søgetrafikken fra udefrakommende bilister.

Og man kunne formentlig godt argumentere for, at renere luft — og at redde Jorden fra et klima-armageddon — er et væsentligt, alment hensyn.

Derudover vil forvaltningen gerne sikre, at midlet er proportionalt med formålet, og at man ikke ender med at skyde gråspurve med kanoner. Forvaltningen tilføjer, at man jo allerede gør brug af betalings- og tidsbegrænset parkering — et initiativ, som man noget lettere kan udvide såvel økonomisk, tidsmæssigt som geografisk, f.eks. ved at sætte prisen på almindelig parkering op eller yderligere begrænse, hvor længe man må holde på en plads, hvis man ikke er beboer i København.

Undersøgelsen skal også afdække, hvad en reservation til privatbiler ville betyde for de erhvervskøretøjer, der i dag nyder godt at have flere reseverede P-pladser i København. Skal det fortsat være et privilegium, og skal det i så fald kun gælde for erhvervskøretøjer, der hører hjemme i Københavns Kommune? Samme spørgsmål skal afklares i forhold til handicappladser.

Endelig skal det afklares, hvordan beboerne i København i så fald kan bruge deres parkeringslicens fremover. Er det kun beboere i en given zone, der får mulighed for at parkere i zonen, eller må en beboer fra Amager også parkere på Indre Nørrebro? 

Et 'dagligt drama' at parkere bilen  

I Socialdemokratiets motivation for at sætte gang i en dybere undersøgelse, fremhæver de, at "københavnere, der ejer en bil, gennemlever et drama hver dag i kampen for en parkeringsplads".

Socialdemokratiet ønsker at finde en løsning på parkeringsproblematikken, fordi "hverdagen skal hænge sammen for de københavnere, der har brug for — eller bare lyst til — at have en bil og dermed også en lettere adgang til parkeringspladser. Det gælder især ældre, handicappede og børnefamilier." 

Argumentet om, at det vil sænke såvel forureningen i byen som CO2-belastningen, hvis man øremærker P-pladser til beboerne, fremgår ikke af motivationen til trods for, at det flere gange er blevet påvist, at færre tilgængelige P-pladser fører til mindre søgetrafik og dermed til mindre partikeludledning.  

Socialdemokratiet gjorde sig til ellers til bannerfører for netop dét argument i sidste års valgkamp, hvor det blev annonceret, at 1/3 af byens gadeparkeringspladser skulle sløjfes. Men som vi kunne skrive tidligere på måneden, har overborgmester Sophie Hæstorp Andersen siden forladt det valgløfte med et argument om, at det var 'urealistisk'. 

Den politiske kovending skyldtes ifølge Hæstorp ved den lejlighed, at Socialdemokratiet »har lyttet til de københavnere som dagligt cirkler rundt for at finde en parkeringsplads«. 

I et opfølgende interview med Berlingske tilkendegav overborgmesteren, at hun stadig synes, at (parkerede) biler fylder for meget — og det er i en kommune, hvor kun 26% af borgerne har adgang til egen bil.

Ikke desto mindre er bilejerskabet i byen stigende, og Socialdemokratiet vil med det politiske flertal have undersøgt, om de bilejende beboere kan få en lidt lettere hverdag. 

Konsekvent handling i Paris   

Hvis Socialdemokratiet synes at vakle lidt i deres holdning til, hvor meget biler skal fylde i byen — og også ved tidligere lejligheder har vist, at deres stemmer kan falde i både den bilvenlige og bilkritiske lejr — ja, så kan de for eksempel kigge mod Paris for inspiration til en anderledes konsekvent linje.

Det er samtidig en linje der måske endda kunne pynte på næste valgresultat, for rundt om i Europa ser man flere og flere eksempler på, at politikere, der træffer — på overfladen — upopulære beslutninger, der indskrænker bilisternes manøvrerum, bliver genvalgt.   

I Paris har borgmester Anne Hidalgo fra det franske socialistparti arbejdet konsekvent for at få bilerne til fylde mindre i Paris, siden hun satte sig for bordenden på rådhuset i 2014. 

En stor del af byens parkeringspladser er allerede forbeholdt pariserne selv, så udefrakommende i langt højere grad bliver nudget til at bruge metroen eller de flade konvolutter, når de skal besøge bykernen.

I 2016 fik borgmesteren gennemtrumfet, at Voie Georges Pompidou — en tre kilometer lang vej, der løber langs Seinen — skulle lukkes for biler permanent. Og i 2020 annoncerede borgmesteren, at halvdelen af byens parkeringspladser skal nedlægges frem mod 2025 for at mindske luftforureningen og give plads til bedre byrum. 

Da Paris genåbnede efter coronanedlukningen skete det desuden med beskeden om, at almindelige biler ville være forment adgang på Rue de Rivoli — en af Paris' absolutte hovedårer — mens taxaer, busser og lignende stadig ville kunne blande sig med fodgængere og cyklister.

Og tidligere på året annoncerede det parisiske bystyre, at de vil forbyde gennemkørende biltrafik i bykernen fra 2024 — samme år som der skal afholdes sommer-OL i den franske hovedstad. 

I København afventer man altså nu, at embedsmændene klarlægger, om det overhovedet er lovligt for lokalpolitikerne at formene adgang til nogle af byens P-pladser, for dem der ikke har adresse i byen.