Kærlig hilsen fra Eventyrbyen
Tag med KBH til postkortenes København – en traditionsbundet tidslomme med masser af Photoshop
UDEN KONVELUT
I 1869 indførte Østrig de første åbne, postbesørgede forsendelser. Danmark fulgte efter i 1871.
De tidligste postkort havde ingen illustrationer, men snart fulgte tegninger på den ene side, og fra
1880’erne fotografiske forlæg.
Oprindelig var det ikke tilladt at skrive hilsen og adresse på samme side, og ordene skulle derfor grifles på billedsiden.
Postkortet havde sin storhedstid i begyndelsen af forrige århundrede hvor det var mediet for daglige, praktiske meddelelser indtil telefonen slog igennem. I 1908 blev der sendt 677 millioner postkort i USA.
I Danmark må et postkort ikke være større end 30×45 cm og ikke mindre end 9×14 cm.
Samler du på postkort, er du en deltiolog (efter brev på græsk: deltos) og del af den eftersigende tredjestørste samlemani på verdensplan efter frimærker og mønter.
Oldschool Kjøbenhavnerhilsen
Tivoli har over 100 års anciennitet på postkort fra København. Bemærk den brede, træbeplantede promenade langs Vesterbrogade og den hestetrukne sporvogn på dette kort fra 1890’erne.
Du kan se flere postkort fra samme serie på det amerikanske Library of Congress’ Flickr-konto på nettet hvor der deles ud af billedarkivet. Blandt andet Gammel Strand, Kongens Nytorv og den gamle slotsruin efter Christiansborgs brand er med.
From me to you
I Beatles- og postkortbogen Postcards from the Boys kan man læse at John Lennon i januar 1970 sendte dette Grønlund’s-kort med Frelserkirken på til Ringo. Billedet er taget af Mikkels far og forgænger, Jørgen.
VOX POP
Anna 18 år fra Rostock, Tyskland
Hvorfor valgte du det postkort?
Jeg syntes at der var en rigtig fin samling billeder på kortet, og jeg kunne godt lide stemningen. Jeg har set alle stederne, og derfor valgte jeg det postkort.
Hvem sender du det til?
Mine forældre.
Var der et motiv du savnede?
Nej, jeg synes at jeg fandt det jeg ledte efter.
Ruth 60 år fra Stuttgart, Tyskland
Hvorfor valgte du det postkort?
Jeg valgte postkortet med Den Lille Havfrue fordi hun er i Shanghai. Så tænkte jeg at jeg kunne se hende på den måde.
Hvem sender du det til?
Ingen. Jeg beholder det selv.
Var der et motiv du savnede?
Nej, jeg fandt Den Lille Havfrue som jeg ledte efter.
Isabel 15 år fra Bilbao, Spanien
Hvorfor valgte du det postkort?
Jeg kunne godt lide at der var en masse forskellige ting fra København på kortet.
Hvem sender du det til?
Mine venner derhjemme.
Var der et motiv du savnede?
Nej, det synes jeg ikke. Jeg ville gerne have haft et med en masse små billeder, og hvor rådhuset også var på, men det kunne jeg ikke finde.
Kvinder elsker stadig postkort
Det betyder noget for 61 % af danskerne at modtage et postkort.
58 % foretrækker stadig at få feriehilsner på postkort frem for sms, mms eller mail.
Tallet er oppe på 67 % blandt kvinder og nede på 49 % blandt de 18- 24-årige.
79 % af dem der sender postkort skriver familiemedlemmer på adresselinjen.
58 % sender til vennerne.
55 % vælger seværdigheder som motiv.
Det er meget fint alt sammen når København i disse år bliver hyperhypet i udenlandske medier som det drønsmarte skandinaviske fikspunkt for topmoderne arkitektur, design, mode og gastronomi.
Hvis du smutter ned i souvenirbutikkerne på Strøget og kigger nærmere på stativerne med turistpostkort, så er det tydeligvis stadig historien om den gamle kongeby i det lille eventyrland som byens gæster hjem til alle globens afkroge.
Men selvom det kan være svært at genkende sit eget København på turisternes postkort, kan du glemme alt om at skifte slotte, springvand og prinsesser ud med Bryggebroen, VM-bjerget og Christiania-cyklister. Den slags nymodens hejs kan man ikke prakke på en postkortkøber.
”De mest populære motiver fra København er dem der altid har været populære: Nyhavn, slottene og kongefamilien,” afslører Mikkel Grønlund. Og han må vide det, for han er tredje generation i front for familieforlaget Grønlund’s der har sat københavnske seværdigheder på små stykker pap siden 1926.
”Som københavner går man måske rundt og bliver begejstret over en ny flot bygning ved havnen, men det er de postkortkøbende turister ikke særlig optaget af. De er i det hele taget ikke særlig optaget af moderne arkitektur. Det er faktisk usælgeligt på postkort.”
Monarki hot, Palads not
”Operahuset er det seneste eksempel på noget nyt der ikke er populært. Vi syntes også selv det var enormt fedt da Palads blev malet i frække farver, og lavede derfor et postkort som bare var fuldstændigt uafsætteligt. Engang havde jeg også en idé om at det specielle ved vores kongefamilie var den mere private side, uden uniformer og sildesalat, som vi som danskere også kender. Så jeg lavede en stribe postkort med billeder af kongefamilien i civil. Det kunne man ikke sælge. Slet ikke,” siger den 42-årige forlagsdirektør.
”Jeg kan stadig blive overrasket over at det som de fleste turister ser i København og synes er fantastisk, er alt hvad der handler om vores historie. Rosenborg kan for eksempel altid afsætte et postkort fordi det er et fint lille slot og har med vores monarki at gøre. Det er to ting turisterne rigtig godt kan lide. Og derfor er turistpostkort stadig noget voldsomt traditionsbundet. Noget med klassiske motiver og historiske bygninger,” siger Mikkel Grønlund hvis eget yndlingsmotiv er Københavns Havn.
”Alt hvad der handler om havneområdet synes jeg er fantastisk. Både det traditionelle og især det moderne, for jeg er vild med al den nye arkitektur og ked af at turisterne ikke rigtig værdsætter det. Jeg har lavet mange udkast til postkort med flot moderne arkitektur som ikke er sluppet gennem nåleøjet”.
Selv om hans forlag udvikler friske postkort til hver sæson, medgiver Mikkel Grønlund altså gerne at fornyelsen kan være svær at spotte for det utrænede øje.
”Vi har i virkeligheden slet ikke nogen motivmæssige nyheder i år – det er nye foto af gamle travere. Det tætteste vi kommer et sats er havfruen i vinterklæder med is, sne og frost i stedet for sommer og blåt vand i baggrunden. Et lille sats fordi vintermotiver ellers ikke er specielt eftertragtede. Men der er ikke noget i år hvor vi kan sige at det her har vi aldrig haft på et postkort før.”
Fra discount til kunst
Postbuddet skelner ikke mellem kort og breve, så hvor mange kartonkvadrater med Havfruen, Tivoli eller Amalienborg på den ene side og kærlige hilsner på alverdens sprog på den anden der stoppes i byens røde postkasser, er der ingen der ved. Men i runde tal sælges der i hele Danmark anslået stadig fem millioner stykker om året på trods af konkurrencen fra nymodens alternativer som mms, tweets og Facebook-statuslinjer.
”Postkort er jo på sin vis et forældet produkt efter vi er begyndt at opdatere hinanden som sindssyge digitalt. Men det er faktisk også blevet et sjovere produkt. Fra at have været en total discountting til 50 øre, er det nu noget folk gerne giver 10 kroner for hvis det er flot. Der er også en helt klar tendens til at folk køber postkort uden frimærker. Og det kunne betyde at det ikke altid er meningen de overhovedet skal sendes, men at man i stedet for at købe nøgleringen vælger et flot postkort til opslagstavlen derhjemme,” siger Mikkel Grønlund.
Ligesom sine fædrene forgængere tager han de fleste fotografier til firmaets postkort selv.
”De serier vi laver i dag slår derfor på at være indbydende med billeder af høj kunstnerisk kvalitet og specielle stemninger. For eksempel taget i ”den blå time” efter solnedgang hvor det tidligere måske mere bare var en registrering af en bygning. Og den udvikling er jeg personligt afsindig glad for, for det gør det jo pludselig rigtigt spændende at lave kortene.”
Genbrug og photoshop
Forretningsmanden inde i fotografen er dog ikke bange for at bekræfte et par af de klassiske tricks fra postkortenes verden. Som at der findes billeder der er blevet genbrugt på nye postkort gennem årtier.
”Vi kommer med nye billeder hvert år, men vi genoptrykker selvfølgelig også bestsellerne. Vi har for eksempel et foto af en stribe gardere på Amalienborg Slotsplads som jeg slet ikke tør sige i hvor mange år vi har brugt – men det er rigtig mange. Det billede, som min far har taget, er så afsindigt flot og kan simpelthen ikke tages i dag hvor garderne stiller op på en anden måde, og forholdene for fotografer er helt anderledes derinde. Så det bruger vi altså igen og igen, og sådan er der nogle billeder hvor vi må spørge os selv hvorfor vi skal droppe det hvis det er flot og bliver ved at sælge. Der er ikke så mange af dem tilbage, men der er altså nogen, må jeg jo tilstå,” griner Mikkel Grønlund.
”Problemet med postkort som produkt er at det jo bare er et stykke karton og et billede – der er ikke mange virkemidler til at skabe interesse. Så kan man lave alt muligt fikumdik med at sætte en anden himmel på eller andre kreative ting som vi da også griber til, men ikke så meget som vores konkurrenter. Der spiller min faglige stolthed som fotograf ind, for jeg synes jo det er sjovest at levere et billede der er ægte. Photoshop er et lækkert program hvor man kan mange ting, men det bliver også ensformigt med kort hvor alt er lavet i Photoshop, og du pludselig kan se den samme himmel over fire forskellige motiver. Nej, det gode postkort handler primært om det gode foto,” siger den fotograferende direktør.
Hans bevismateriale er skud efter skud af København der hænger til skue på alle klodens længdegrader, fastgjort med køleskabsmagneter og tegnestifter.