Havnerundfart med fri bar
Den gamle københavnerklassiker, at nyde byen fra vandsiden ledsaget af en medbragt lille én, er blevet sat i system og maksimeret. Hver fredag eftermiddag hele sommeren tilbyder Monkey Cruise nu havnerundfart med fri bar.
Partyrundfarten koster omkring 7 gange så meget som den traditionelle, men så er der også fri adgang til al den øl, vin, rosé (og sodavand) man kan nå på et par timer. Samt kendis-DJ.
Festaberne fra Monkey Cruise tilbyder også tilkøb af sund takeway til sejlturen, og af efterfest med mad (men betalingsbar) på endestationen.