Nyuddannet kulturgeograf: I genåbningen af byturismen skal vi passe på, vi ikke sælger os selv
Turismen skal kickstartes for at skabe vækst, men i genopbygningen skal vi passe på ikke at blive overturistede og ofre for vores egen succes. De lokales kapacitet for gæster har en grænse.
Jeg skrev mit kandidatspeciale i overgangen fra normalt tidligt forår til komplet Corona-krise, hvor ingen med sikkerhed vidste, hvordan livet på den anden side ville se ud.
Nu genåbner samfundet heldigvis — det samme gør turismen. Erhvervsfremmestyrelsen har i den forbindelse lanceret kampagnen ”Kickstart dansk turisme 2020” og med et budget på 38 millioner skal den danske turisme i både land og by kickstartes.
En konklusion i mit speciale er, at turismen er med til at holde liv i mange af de ting, vi værdsætter i hverdagslivet i de københavnske brokvarterer. Turismen er altså en nødvendighed, hvis vi skal beholde vores kaffebarer, vintageforretninger, pladebutikker og alle de andre ting, som kendetegner de autentiske hipsterbydele. Men der er også bagsider af det københavnske erhvervseventyr.
Det autentiske til salg
En grundsætning i turisme er, at turisten er på jagt efter det autentiske. Om det autentiske repræsenteres hos Den Lille Havfrue, en gåtur på Pusherstreet, at gnide skuldrene med de lokale på de mange kaffebarer eller at tage billeder af lokale, når de slapper af på deres altaner er forskelligt alt efter, hvordan turisten oplever det som autentisk. Men i de sidstnævnte eksempler ser vi vigtigheden i at sætte lokales sociale kapacitet centralt i (gen)opbygningen af turismen i de københavnske brokvarterer.
I markedsføringen af et lokalt, autentisk hverdagsliv ligger der en skrøbelighed, da der findes en social kapacitet hos lokale borgere, som betyder, at bægeret kan flyde over, så masseturisme bliver til overturisme. Den autenticitet, som vi værdsætter så højt og sætter til salg, har altså et paradoks, da hverdagslivet i salget kan gå fra at være autentisk til uautentisk.
Den følelse tror jeg, mange københavnere kender. Det er det, der sker, når vi ikke længere gider sidde i Nyhavn og drikke øl. Fordi det hele bliver plastik og kulisse, når steder bliver offer for deres egen succes.
Nu genåbnes turismen, og lokale i København har i denne proces en mulighed for at være med til at tegne turismen, som de vil have den.
Bægeret kan flyde over
Turismen i flere europæiske byer har været kendetegnet af en overturisme, som er resultatet af vækststrategier, som har haft fokus på vækst og ikke på lokales livskvalitet. Med andre ord har turismeindustrien økonomisk fokus med sociale konsekvenser.
Vi ved, at bægeret kan flyde over i byer som Amsterdam, Barcelona eller Paris, når lokale føler magien i deres byer forsvinder. Når Airbnb-gæster overtager gaderne fra de lokale. Samtidig er det disse byer, som den danske turistindustri sammenligner København med. Det giver os nogle vigtige erfaringer i udviklingen af byturismen og lærer os, at vi skal passe på ikke at efterlade vores beboere i vejkanten, når byturismen kickstartes og igen buldrer derudaf.
En ny retning
Jeg foreslår en ny retning i fremtidens byturisme i København, så de sociale kapaciteter ikke overses.
Mit ønske er, at de lokales behov og kapacitet sættes i centrum. De lokales accept af turismen er afgørende for, at byen bliver tålelig at bo i, og at turister har en autentisk oplevelse. Derfor skal lokales behov tænkes centralt, og ikke som en sidenote i strategien om sikring af social bæredygtighed. Heri ligger også udfordringen, fordi der er en tendens til, at aktører i turismen er blinde overfor konsekvenserne, fordi vi i salget af det autentiske, risikerer at sælge os selv.
De lokale vil i det store og hele gerne have turister og være imødekommende værter, som viser vores skjulte og ukendte steder frem. Men pas på, for det er skrøbeligt at sælge det autentiske, og det er ærgerligt at finde ud af præcist, hvor skrøbeligt det er, når det er for sent.
Vær med i debatten om byen. Send indlæg til opinion@magasinetkbh.dk
