København skal have et 'borgerting'

Så lagde du måske mærke til, at flere af de fremmødte tydeligvis havde været til et borgermøde eller to før — og at de havde stærke holdninger for eller imod det givne projekt.

Indkalder man til møder om byforandringer, sker det nemlig ofte, at ildsjældene tropper op, mens det brede udsnit af befolkningen ikke finder vej til mødelokalet.

I USA har dette fænomen fået et navn: STP — Same Ten People.

Dét problem forsøger Københavns Kommune muligvis at imødekomme ved fremover at afholde flere såkaldte Borgerting — i hvert fald et par gange om året.

Tættere end stemmeboksen

I 'Overførselssagen' fra sidste år — også kendt som Københavns Kommunes lille budget — blev der fundet midler til at oprette et borgerting som pilotprojekt frem til 2024.

Fænomenet er nyt på dansk — og så alligevel ikke helt. I Magasinet KBH har vi et par gange tidligere skrevet om kommunale borgersamlinger, som peger i samme retning uden dog at være blevet et tilbagevendende fænomen, som det nu ser ud til at blive.

Uanset om man kalder det borgerting eller -samling, er der kort sagt tale om, at byens beboere skal lidt tættere på byens beslutninger end blot turen til stemmeboksen hvert 4. år,

Et borgerting består typisk af et repræsentativt udvalgt antal borgere — blandt andet valgt ud fra en række socioøkonomiske og andre parametre, som kan, men ikke behøver, afhænge af den problemstilling, som skal behandles.

Det så man eksempelvis i 2019, hvor 36 repræsentativt udvalgte borgere fra primært København K gav deres holdning til kende om bilismens fremtid i den gamle Middelalderby.

Og sidste år så vi det igen med nyheden om, at By & Havn — og ikke kommunen — ville forsøge sig med samme koncept i forhold til Lynetteholmens fremtidige udvikling. Det er et projekt som i parantes bemærket i flere år er blevet heftigt kritiseret for ikke at inddrage befolkningen nok i beslutningsprocessen.

By & Havns planlagte borgersamling har derfor siden fået kritik for at være ren skueproces. De 66 deltagere i gruppen mødes første gang i  november. Deltagerne udvælges på baggrund af 10.000 invitationer, der via digital post udsendes til et — ifølge By & Havn — repræsentativt udvalg af befolkningen.

Hvordan skal pladsen bruges?

Til næste år skal et lignende antal borgere så give deres holdning til kende over for nye problemstillinger i Københavns Kommune.

Temaerne til diskussion bestemmes ikke af borgerne selv, men af fagudvalgene i kommunen. Næste måned vil politikerne i Økonomiudvalget endeligt udvælge de temaer, som borgertinget kan drøfte i 2023.

Et tema, som tinget muligvis skal diskutere næste år er "Bedre plads i byen".

Her skal deltagerne give deres meninger til kende om en række modsatrettede problemstillinger i byens indretning — herunder prioritering af cyklister og bilers fremkommelighed, midlertidig indretning af parkeringspladser til andre formål, og om hensynet til beboerne eller byens kommercielle aktiviteter bør vægtes højest i gadebilledet.

Selve borgermøderne fungerer som en styret dialogform, hvor deltagerne undervejs i forløbet klædes på af diverse fagfolk med inputs indenfor det givne emne.

Flere møder senere skal borgernes synspunkter og anbefalinger gives videre til Borgerrepræsentationen til videre behandling. Kan der ikke opnås enighed, kan minoritetserklæringer også vedlægges.

Som ved en traditionel borgerhøring, får de inviterede heller ingen direkte indflydelse på de beslutninger, der senere træffes — deres synspunkter og hverdagsperspektiver vil blot indgå i en samlet vurdering, som politikerne siden kan tage stilling til.

Udvælgelsen af borgerne gennemføres af et eksternt bureau af hensyn til armslængdeprincippet. I forbindelse med bilismen i Middelalderbyen var det eksempelvis bureauet WeDoDemocracy, der stod som arrangør.

Det er samme WeDoDemocracy der har sagt ja til opgaven fra By & Havn — en beslutning som på sociale medier har fået flere til at kritisere bureauet for at være en villig deltager i demokrati-washing.

Demokrati eller skueproces?

Som nævnt er den umiddelbare fordel ved et borgerting, at man kan indhente holdninger fra en bredere gruppe end de sædvanlige ti lokalpatrioter, der ofte befinder sig indenfor en demografisk smallere målgruppe end den brede befolkning.

Ved et forhåndsudvalgt, men bredere, udsnit af befolkningen på tværs af køn, alder, interesser og indkomst, kan flere holdninger således komme til orde og — måske — få indflydelse.

Omvendt er forsøget på at brede indflydelsen ud blevet kritiseret for at være en ren syltekrukke — et storstilet forsøg på at engagere flere borgere i et givent emne, hvor beslutningerne mere eller mindre er taget på forhånd.

Det er en velkendt kritik, som alle typer borgerinddragelse ofte rammes af, uanset hvor gode intentioner, der måtte ligge bag.

Selv skriver Københavns Kommune, at man trods den manglende erfaring med konceptet oplevede gode effekter ved det nationale klimaborgerting, som byggede på samme princip.

Her nævntes positive effekter som "øget engagement, større viden om komplekse problemstillinger og mere pragmatiske løsningsforslag."

Om deltagerne til de kommende borgerting får den samme oplevelse, bliver vi formentlig klogere på næste år.

Oprettelsen af borgertinget vil ingen indflydelse få på den eksisterende borgerinddragelse, der i forvejen foregår — for eksempel ved høringer omkringer vedtagelse af nye lokalplaner.