Enhedslisten vil have mindre og mere varieret byggeri

Liste Ø ønsker sig mulighed for, at almindelige mennesker kan gå sammen om at opføre nyt — og meget mindre — urbant etagebyggeri i såkaldte 'byggefællesskaber'.

Dét er et af punkterne i det "frihedsbrev", som Enhedslisten har skrevet til Christiansborg op til kommunalvalget i november.

På boligfronten oplister Frihedsbrevet i alt 10 målsætninger, som man som kommune i dag ikke har mulighed for at nå, fordi de alle vil kræve lovændringer.

Derfor gør Enhedslisten det klart, hvad de ønsker sig af Folketinget, selv om det er kommunale sæder der er på valg den 16. november.

Ikke fodboldbaner

Kodeordet for ønsket om byggefællesskaber er ikke mindst 'byggegrunde'.

En byggegrund er strengt taget bare et stykke jord, man kan bygge på, men størrelsen af dem kan have meget stor betydning for, hvilken type by man ender op med.

Når By & Havn i dag sælger den offentligt ejede jord, så er den næsten altid udstykket i så store byggegrunde, at det reelt kun er pensionsselskaber og andre professionelle udviklere der kan byde ind på den og bygge på den. Tænk her i foldboldbane-skala.

Men hvis byggegrundene er små — og derfor meget billigere — så får andre typer aktører pludselig mulighed for at byde ind på dem og opføre byggeri.

Det er for så vidt på dén måde, at det meste af det ældre København er opstået.

De fleste af byens ældre, store karréer er ikke bygget af én bygherre i én omgang og beklædt med lidt varierende facader. I stedet er de opført af forskellige bygherrer over flere år som enkeltstående byggerier — det ene ved siden af det andet.

På den måde er opstået den by med stor variation i facader og højder, som vi kender i dag.

Og dén type byggeri vil Enhedslisten altså gerne åbne op for mere af ved, at politikerne fremover kan kræve, at der bliver gjort plads til byggefællesskaber, når kommunerne laver lokalplaner.

I et byggefællesskab kan f.eks. 6-7 familier gå sammen om at opføre en etageejendom og opdele den i lejligheder — én til hver af familierne.

Erfaringer fra Tyskland viser, at den type boliger typisk er 15% billigere end de store udvikler-boliger, fordi man springer et profitled over.

Enhedslistens komplette liste over, hvad den gerne vil have "frihed" til i København, ser således ud:

• At kunne stille krav om at der i lokalplaner afsættes plads til byggefællesskaber, bofællesskaber, seniorbofællesskaber og flergenerationsboliger samt til værksteder mv. til håndværkere og andre små erhvervsdrivende.
• At kunne indføre huslejeregulering i udlejningsejendomme opført efter 1992.
• At kunne indføre bopælspligt ved ejerskifte.
• At kommunen kan etablere et kommunalt boligselskab, der kan bygge og opkøbe boliger og derefter udleje dem og sikre lejerne demokratisk indflydelse på driften.
• At kunne indføre en byggepligt for almene boliger, fx ved at private bygherrer først kan få ibrugtagningstilladelse til de private boliger, når de almene boliger er opført.
• At kunne stille krav i lokalplaner om billige boliger og skæve boliger.
• At kunne stille krav i lokalplaner til hvad der skal være af byliv, fx småerhverv og værksteder, butikker, der ikke er kædebutikker, kultur mv.
• At kunne stille krav i lokalplaner om, at 75% af de opførte boliger skal være til at betale med en almindelig indkomst.
• At kunne indføre kommunal boliganvisning til en del af de private boliger.
• At kunne afskaffe ”ghettoloven”.

Kommunalvalget afholdes tirsdag den 16. november.