Strammere altanregler er vedtaget

Siden september 2020 har Københavns Kommune nemlig barslet med betydeligt mere restriktive regler på området, end det er tilfældet i dag. Særligt muligheden for at sætte en altan på sin facade mod gaden skulle begrænses mærkbart.

Tusinder af altandrømmere kan dog nu i nogen grad ånde lettet op — mens de som ønsker sig gadebilleder fri for påsatte uderum får en lille smule mindre at glæde sig over.    

De 11 politikere i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg valgte nemlig mandag den 17. maj — ved deres endelige behandling af de nye regler — at lave et par betydelige ændringer.

Ikke Save 3 

I både det originale udspil fra 2020 — og det reviderede fra april — ville de nye regler stort set fjerne muligheden for at sætte en gade-altan på byggerier i det såkaldte SAVE-systems kategori 1, 2 og 3. 

Bygninger i denne gruppe er ikke fredede men har det, som hedder 'høj bevaringsværdi' — og dem er der mange af i Københavns Kommune. 

Cirka 80.000 lejligheder ligger i byggerier opført fra 1856 til 1920, og den store andel af dem, der har høj bevaringsværdi, ville med de nye regler ikke kunne få tilladelse til en altan til gaden. 

Politikerne valgte dog i sidste ende at undtage kategori 3 fra de nye regler.

Det kan lyde som en teknikalitet, men det er det ikke.

Reelt betyder det, at kun 10-15% bliver berørt af denne regel i forhold til den oprindelige plan. Langt de fleste byggerier i København med 'høj' bevaringsværdi er nemlig placeret i kategori 3, der er den mindst bevaringsværdige af de tre.

Kun godt 500 bygninger opført mellem 1856 og 1920 er placeret i SAVE-kategori 1 eller 2.

Smal gade = ingen altan

Trods ændringen bliver det langt fra ligeså let at opsætte altan fremover, som det har været hidtil. 

Københavns Kommune vil fremover stille flere krav til symmetri, størrelse og komposition, så f.eks. 'huller i rankerne' i større grad undgås.

Det vil i mange tilfælde betyde, at man er nødt til at få i hvert fald sin nabo overtalt til også at opsætte en altan, hvis man selv gerne vil have en til gaden. Måske vil man endda skulle have hele ejer- eller andelsforeningen med på planerne — noget som nok kan ende med hævede stemmer til flere årlige generalforsamlinger.

På bygninger fra før 1856 vil altaner helt være bandlyst, og de nye regler vil reducere muligheden på andre.

Fremover vil man f.eks. ikke kunne opsætte en altan på sin bolig, hvis den er fra før 1920 og befinder sig i en 'smal gade' — defineret som under 14 meter bred. Mange gader i Indre By og på Indre Nørrebro og Vesterbro er med denne defintion 'smalle'.

Under den overståede høring mente flere, at dén regel var for restriktiv, og at man i stedet burde tillade altan i smallere gader efter et konkret skøn. Men ingen partier stillede i sidste ende ændringsforslag til reglen, som derfor nu er vedtaget.   

Er man derimod så heldig, at ens bygning i en smal gade er opført efter 1920, ja så må man gerne få sig en altan.

Ville opgive regler

De varmeste fortalere for strammere altanregler har været Enhedslisten, Alternativet og Socialdemokratiet.

I sidste ende var det dog Socialdemokratiet selv, der fremsatte ændringsforslaget om, at bygninger i SAVE-kategori 3 skulle undtages fra de nye bestemmelser om altan mod gaden. Det blev støttet af alle øvrige partier — på nær Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

De to partier er dog for så vidt ikke imod den foreslåede lempelse — de ønskede blot at gå skridtet videre.

Sammen med SF vil Radikale og DF nemlig droppe alle planer om ændringer af altanreglerne og i stedet give de eksisterende længere tid at virke i. De blev vedtaget i 2017, og de tre partier ønsker mere erfaring med deres virkning, før man eventuelt igen ændrer reglerne.

De tre sagde ved behandlingen mandag samstemmende:

"Partierne ser altaner som en væsentlig forbedring af boligforholdene i den ældre boligmasse. Partierne ønsker ikke, at muligheden for at lave altaner især ud mod gården yderligere begrænses. Altaner ud mod gaden skal fortsat kunne etableres med respekt for husets og gadens arkitektoniske værdier. Vi ser ikke nødvendigvis, at altaner forringer et hus æstetiske kvalitet."

Dét kunne de tre partier dog ikke samle flertal bag.  

Til gengæld fik Radikale Venstre støtte til sit forslag om at opgive en ændring af reglerne for altaner mod gården. Dét vil blandt andet betyde, at de nu ikke vil blive krævet mindre — noget som ellers var en del af udspillet.  

Endnu en runde

Formelt er de opdaterede regler endnu ikke godkendt, da behandlingen af dem er sendt videre til den samlede borgerrepræsentation (BR).

Dansk Folkeparti er nemlig så utilfreds med hele sagens forløb, at de til mødet 17. maj krævede, at afgørelsen blev flyttet fra udvalgsniveau til alle de 55 folkevalgte i BR.   

DF sagde blandt andet:

"[Vi] tager kraftig afstand fra, at det nu foreslåede medfører generelle regler, som slet ikke giver fleksibilitet og hensyntagen til lokale forhold."

Da alle partier på nær DF, Radikale og SF altså støtter de nye regler med de vedtagede modifikationer, er det dog meget usandsynligt, at den samlede Borgerrepræsentation ender med at afvise dem.

Bliver de som forventet vedtaget på politikernes næste møde, vil reglerne træde i kraft allerede 1. juli.   

Sagen kompliceres dog af, at kommunen p.t. slet ikke har lovmæssig hjemmel til at håndhæve de nye regler. Dét vil nemlig kræve, at der bliver lavet en ny, såkaldt 'temalokalplan' for alle altaner i kommunen. Et politisk flertal støtter derfor nu, at der bliver lavet en sådan.

Vi har dermed ikke hørt det sidste til altansagen endnu.  

Se de nye regler for altaner her (uden de seneste ændringer). Reglerne vil senere også blive lagt op på en ny underside hos Københavns Kommune.