Nyt udspil: Politikere skal sige 'ja' eller 'nej' til restriktive regler for altaner

Eller vejer hensyn til bygningsarven tungere, så byens facader bør bevares, præcis som de blev bygget?

Dét er essensen i en politisk kamp der har stået på siden september 2020, og som nu har resulteret i et revideret udkast til nye retningslinjer for opsætning af altaner i Københavns Kommune.

Udspillet til mere restriktive regler for altaner blev først blev lagt på bordet hos de 11 politikere i kommunens Teknik- og Miljøudvalg i september 2020.

Ved dén lejlighed krævede Dansk Folkeparti dog, at sagen i stedet blev taget op i den samlede Borgerrepræsentationen. Dét kan man som politiker kræve, hvis man mener, en sag er særligt vigtig, og Finn Rudaizky fra DF var stærk modstander af de nye regler.

I oktober valgte et flertal blandt den samlede Borgerrepræsentations 55 medlemmer dog foreløbigt at godkende de nye, strammere regler og at sende dem ud i en såkaldt 'interessenthøring'.

I en sådan er det ikke muligt for alle byens beboere at sende deres mening ind. I stedet har blandt andet lokaludvalg, altanfirmaer og de såkaldte borgerpaneler været inviteret til at dele deres syn på sagen med kommunen.  

På baggrund af de indkomne svar har embedsmændene nu lavet et revideret udspil til nye regler for opsætning af altaner på bygninger i København.

Og sidder man med en lille drøm om at hæfte et uderum på sin storbybolig, kan man godt forberede sig på at blive skuffet. Der er nemlig kun tale om en lille opblødning af det kritiserede udspil fra september 2020.

Teknik- og Miljøforvaltningen formulerer det således til sine politikere: "Det reviderede forslag er fortsat væsentligt mere restriktivt end de gældende retningslinjer."

80.000 gange nej

Det er ikke mindst i kategorien for bygninger opført mellem 1856 og 1920, at der måske er store ændringer på vej. En meget stor del af den københavnske bygningsmasse er opført i denne periode, og bygningerne er i varierende grad anset for bevaringsværdige.

I den øvre ende af den såkaldte SAVE-skala finder vi kategorierne 1 til 3. Bygninger med denne klassificering er ikke bevaringsværdige nok til at være fredede, men de er af kommunen bedømt som havende en værdi for bygningskulturen.

Der er ikke mindre end 80.000 lejligheder i denne type byggeri i Københavns Kommune, og de fik med udspillet fra september 2020 stort set frataget muligheden for at opsætte en altan mod gaden på deres bolig.

Blandet interessenterne i høringen var der dog skepsis omkring dette punkt, idet flere mente, at man godt kan opsætte altaner med et godt resultat på bevaringsværdige bygninger. Flere forslog derfor, at altaner på disse byggerier i stedet for et forbud skal tillades på basis af en konkret vurdering af, om et givent altanprojekt respekterer bygningens arkitektur.

Det blev også foreslået, at restriktionen blev indskrænket til kun at omfatte SAVE-værdi 1 og 2, så den mindst bevaringsværdige — og største — gruppe 3 blev undtaget. Sådan fungerer det f.eks. på Frederiksberg.

Begge dele har forvaltningen dog valgt at se bort fra i det reviderede udspil, der er uændret på dette punkt. Embedsmændene skriver:

"Forvaltningen er enig i, at det er muligt at etablere altaner med en god helhedsvirkning på ældre bygninger, herunder bygninger med en høj bevaringsværdi på SAVE 1-3. Forvaltningen vurderer dog, at nye altaner på især ældre gadefacader kan være en væsentlig ændring af arkitekturen og anbefaler, at retningslinjen fastholdes."

Denne passage kan potentielt betyde et farvel til muligheden for altan på ti-tusinder af københavner-boliger.

Ikke i smalt eller gammelt

Bor man i en bygning fra før 1856 kan man også vinke farvel til en altan mod gaden. Der er i det nye udspil ingen ændringer i planen fra september om, at der her konskevent vil blive givet et nej til en ansøgning om tilladelse. 

Ligger lejligheden i en gade der er mindre end 14 meter bred, vil der med de nye regler også blive givet et 'nej' til en gadealtan, hvis bygningen er fra før 1920. Og det er uanset om den er bevaringsværdig eller ej. Blågårdsgade og Studiestræde er eksempler på gader i dén kategori.

Flere interessenter mente, at dette var for restriktivt og foreslog, at man i stedet stillede krav om lidt mindre altaner i de smallere gader, og at man lavede et skøn af den konkrete sag.

Men det har forvaltningen også valgt at se bort fra og anbefaler sine politikere, at man holder fast i forbuddet foreslået i september.

Til gengæld er der blevet lempet en lille smule på reglerne for altaner mod gården. I det første udspil fra september var de udset til at skulle være mindre end i dag, men de får nu lov til at beholde samme størrelse, som der aktuelt gives tilladelse til. Det vil f.eks. sige, at man i en 12 meter bred gård fortsat må opsætte en 110 cm bred altan, i stedet for at skulle begrænse sig til 90 cm.

'Tillades ikke' blev til 'anbefales ikke'

De 11 politikere i Teknik- og Miljøudvalget skal nu behandle det reviderede udspil på et møde den 10. maj. Her vil de eventuelt kunne stille ændringsforslag — noget som Radikale Venstre tidligere har indikeret en intention om.

Konservative, Venstre, SF og Dansk Folkeparti har allerede erklæret deres modstand mod de nye regler, men Socialdemokratiet, Enhedslisten og Alternativet vil kunne stemme dem igennem med deres tilsammen 6 ud af de 11 stemmer.

Som en ekstra krølle på sagen har det dog vist sig, at Københavns Kommune slet ikke har lovmæssig hjemmel til at afvise ansøgninger om at opstætte en altan, hvis dette ikke på forhånd er besluttet i en lokalplan for det givne område. Og det er det praktisk talt ingen steder i byen.

En afgørelse i den såkaldte 'Byggeklageenhed' fra september 2020 gjorde ifølge forvaltningen dette helt klart.

Dén præciserede nemlig, at man ikke kan "afslå etablering af altaner af æstetiske grunde uden hjemmel i en lokalplan (uanset bygningens SAVE-værdi), men at der alene kan stilles betingelser for udformning og materialer."

Forvaltningen vil derfor reelt ikke kunne håndhæve de nye regler, der nu politisk skal stemmes om. Og derfor er der i det nye udspil konsekvent blevet rettet igennem, så formuleringen "tillades ikke" er blevet til "anbefales ikke".

Man kan nok forestille sig mange fremtidige konflikter — også retslige — mellem beboere og kommune på basis af dette. Hvis der er tale om 'retningslinjer' og ikke 'regler', er et 'nej' så i virkeligheden et endeligt 'nej'?

Hvordan politikerne vælger at håndtere dette, ved vi formentlig lidt mere om efter mødet den 10. maj.

Magasinet KBH følger sagen. 

Se hele det reviderede udspil til retningslinjer for altaner her.