Fronterne trækkes op i strid om fremtiden for altaner

Har en beboer mere glæde af sin altan, end de forbipasserende måske oplever ubehag ved at se på den?

Skæmmes en bygning overhovedet af at få sat altaner på? Altid? Eller kun i visse tilfælde? Kan altaner rent faktisk gøre facader smukkere?

Det er store, principielle spørgsmål, der ligger bag en diskussion i Københavns Kommune i disse dage.

For en god uge siden kunne vi fortælle om et forslag til nye, og meget strammere, retningslinjer der ville afskære titusinder af lejligheder i Københavns Kommune fra at sætte altan på boligen.

Forslaget har nu været til behandling hos de 11 politikere i Teknik- og Miljøudvalget (TMU), der tager sig af sager af denne art — men her nåede man ikke frem til en beslutning i denne omgang.

Ifølge den oprindelige plan skulle forslaget efter vedtagelse være sendt i offentlig høring i to uger — en periode meget kortere end de otte uger, der er normen.

Et stort flertal mente dog, at sagen var for vigtig til så kort en høringsperiode.

Otte af de 11 medlemmer støttede et forslag fra Venstre om, at høringsperioden skulle vare de fulde otte uger, så man havde mere tid til at høre interessenter i sagen. Kun Socialdemokratiets tre medlemmer stemte imod en forlængelse af høringsperioden.

Time-out trukket

Dermed var forslaget for så vidt godkendt og på vej videre i høring, men så trak Dansk Folkepartis erfarne Finn Rudaizky en time-out — en paragraf 23.

I Kommunalsstyrelselovens paragraf 23 står, at man som medlem af et politisk udvalg kan kræve, at en sag i stedet tages op hos højeste instans — det vil sig blandt samtlige Borgerrepræsentationens 55 medlemmer, og ikke blot de 11 der sidder i TMU.

Altansagen vil derfor nu snarligt blive diskuteret af alle de folkevalgte på Københavns Rådhus. De skal i fællesskab tage beslutningen om, hvorvidt det restriktive forslag i sin nuværende form skal godkendes og sendes i høring. 

Inden dette næste skridt tegner der sig et lidt usædvanligt billede af æstetisk enighed over traditionelle partiskel. 

Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre sagde nemlig samstemmende om sagen: 

"Partierne ser altaner som en væsentlig forbedring af boligforholdene i den ældre boligmasse. [Vi] ønsker ikke, at muligheden for at lave altaner især ud mod gården yderligere begrænses. Altaner ud mod gaden skal fortsat kunne etableres med respekt for husets og gadens arkitektoniske værdier. Vi ser ikke nødvendigvis, at altaner forringer et hus æstetiske kvalitet."     

SF stemmer i Teknik- og Miljøudvalget meget ofte sammen med Enhedslisten, der er en af de største fortalere for nye altan-restriktioner. Men her valgte SFs medlem, Klaus Mygind, altså at gå egne veje. 

De fire partier kan dog tilsammen kun mønstre fire af de 11 udvalgsmedlemmer, og derfor ønskede Finn Rudaizky altså, at sagen blev prøvet i den samlede Borgerrepræsentation.    

Sammen med de Konservatives Jakob Næsager var Rudaizky helt klar omkring sin holdning til de foreslåede restriktioner. De to sagde samlet: 

"Som udgangspunkt bør københavnerne kunne få altaner, medmindre ejendommen er fredet eller bevaringsværdig."

Magasinet KBH følger sagen.