Hvad i København? Jul i København

Denne gang handler det meget passende om jul. 

Magasinet KBH går i dag på juleferie og vender tilbage efter nytår.

Kane om hest

Kongens Nytorv blev anlagt tilbage i 1670, og det blev hurtigt en yndet vinter- og julefornøjelse blandt hoffet og det bedre københavnske borgerskab at pakke sig godt ind i uldtøj og pelse — alt efter formåen naturligvis — og køre i kane rundt om hestestatuen på Kongens Nytorv.

Men ve den borgertamp der ikke kunne holde sig i tøjlerne — det var nemlig forbudt at starte kanesæsonen før kongen og hoffet havde været ude og køre!

Skøjteamoriner ved juletid

Lige så snart isen kunne bære, vrimlede det med skøjtende københavnere på Søerne og voldgraven. Det var før global opvarmning, forstås.

Skøjteriet var startet i Frankrig og bredte sig i løbet af 1800-tallet ud over Europa.

Aviserne skrev henrykt om det nye fænomen, som hurtigt blev en ny måde, hvorpå man kunne præsentere sit potentiale som fremtidig gemal — ikke mindst ved juletid, hvor der var en ganske særlig stemning i byen.

Mændene sværmede tæt omkring de smukkeste piger, for tænk hvis en af dem faldt! Så kunne de straks række den blussende ungmø en hjælpende hånd og et ridderligt smil.

Fra sø til køleskab

Vores produktion af elektricitet har bidraget til den globale opvarmning — men samtidig hjulpet os med at holde ting kolde i vores køleskabe.

Før elektriciteten hjalp naturen. Juletid er også vintertid, og når kulden i tidligere tider for alvor satte ind og frøs Søerne til is, kom nogle store klepperter fra Nørrebros Isværk og skar isblokke ud af det frosne vand.

Isningen samlede massevis af tilskuere, for det skete tit, at ismændene røg i en våge og fik sig en kold dukkert — til stor morskab for publikum. 

Isblokkene blev kørt til Nørrebros Isværk, hvor de frøs sammen til store klumper og kom først ud igen om sommeren, når husmødrene købte blokke til deres isskabe.

Et træ i stuen?

Juletræsskikken kommer som bekendt oprindeligt fra Tyskland, men i 1811 kunne Familien Lehmann i Ny Kongensgade tænde Københavns første juletræ.

Det vakte så meget postyr, at folk stod på stiger uden for familiens vinduer for bedre at kunne se træet, der gik helt op til loftet og havde levende lys.

Mange rystede på hovedet og mente, at den nye tradition var det rene tosseri. Hvorfor dog i alverden fælde et træ, stille det op inde i stuen og putte stearinlys på det?

Men den slags puritanske røster blev hurtigt gjort til skamme — og juletræet til en fast tradition.

Grønkålstræ

Juletræet gik sin sejrsgang i velstående familier i løbet af 1800-tallet, men snart blev der pyntet grønne grene i alle samfundslag.

Fattige familier måtte dog ofte tage kreative metoder i brug og erstatte det dyre gran med grønkålsstokke.

Københavnere uden eget træ kunne også gå en tur på Rådhuset og kigge ind i salen. Siden Rådhuset blev indviet i 1905, har salen ved juletid stået pyntet med to prægtigt udsmykkede juletræer.

Det store træ på Rådhuspladsen kom først til i 1914.

Jul på Strøget

Inden Strøget blev bilfri i 1962 blinkede gadens granduftende juleudsmykning om kap med bilernes lys.

Men juleudstillinger kendes allerede fra midten af 1800-tallet, hvor folk valfartede til København og Strøget for at se butikkernes juleudsmykninger og få idéer til gaveindkøb — og ikke mindst møde en rigtig levende julemand med langt, hvidt skæg og træsko.

Selv om der siden er slået mere end et par skår i uskylden, er Strøget stadig et klassisk udflugtsmål for juleshopping.