Hvor gammel er København egentlig?

Dét er, hvad arkæologer fra Københavns Museum for nylig har fundet under Gammeltorv i hjertet af København.

I forbindelse med en efterhånden længevarende totalrenovering af en ældre bygning på hjørnet af Frederiksberggade og Gammeltorv, stødte man nemlig på brolægning fra den tidlige middelalder — formentlig fra første halvdel af 1100-tallet.

I belægningen er der fundet hjulspor, der vidner om et forholdsvist travlt og sammenhængende byområde på dette tidspunkt i byens historie — altså for onmkring 900 år siden.

For år tilbage sagde man ofte, at København stammer fra 1167 — året hvor Absalon opførte en borg omtrent, hvor Christiansbog ligger i dag.

Men hvis man allerede nogle årtier inden Absalon kom til egnen havde både brolægning og summende aktivitet på dagens Gammeltorv, hvor gammel kan København så reelt tænkes at være?

Byudvikling i 1100-tallet

Magasinet KBH gav et ring til bymuseet for at blive klogere på 1100-tallets byplanlægning — og for at få svar på det store spørgsmål.

»Man lagde ikke brolægning dengang uden grund.« lyder det fra Thomas Roland, der er museumsinspektør og arkæolog på Københavns Museum. Og han fortsætter:

»Der skulle et vist befolkningstal til, før sådan noget gav mening. Brolægning i Københavns tidligste fase tyder på en fastlagt bystruktur som vi også ser på gamle fund i Aarhus og Ribe.«

Både Ribes og Aarhus grundlæggelser er normalt sat til starten af 700-tallet.

»Det der gør selv en lille udgravning så ekstremt spændende er, at vi finder ting, vi simpelthen ikke kan få viden om ad andre veje,« siger Roland videre.

Tidligere har arkæologerne fundet rester af et hesteskoformet voldanlæg netop her ved Gammeltorv. Det blev formentlig anlagt omkring år 1100 og har omkranset et areal på cirka 20.000 m² mellem dagens Gammeltorv, Vestergade og Mikkel Bryggers Gade.

Indenfor jordvoldene har der måske været en storgård, styret af byens daværende magthavere — mere end 50 år inden Biskop Absalon kom til byen.

Da man omkring 100 år senere valgte at befæste hele middelalderbyen med et meget større, samlet forsvarsanlæg, har man måske haft til hensigt at samle bebyggelsen i området ved det nuværende Rådhuspladsen og Gammeltorv med andre bebyggelser tæt ved dagens Kongens Nytorv til ét samlet København.

Men Københavns 'kerne' ved Rådhuspladsen og Gammeltorv kan på dette tidspunkt hypotetisk have eksisteret i århundreder.

Det startede ikke med Absalon

1167 er årstallet, der ofte forbindes med Københavns grundlæggelse. Man har bl.a. ment, at dette var året for opførelsen af den såkaldte 'Absalons Borg' på Slotsholmen — præcis hvor man i dag finder Christiansborg. Resterne af borgen kan i dag betragtes i de overdækkede udgravninger under Christiansborg Slot.

Men byens historie kan i dag dateres et godt stykke længere tilbage, og det er faktisk ikke helt ny viden.

Alligevel har Absalon fyldt en del, når snakken faldt på byens grundlæggelse, hvilket nok især skyldes Saxos beretninger fra tiden — og måske i nyere tid den kendte rytterstatue på Højbro Plads, der blev rejst i 1902.

Men vi skal altså mindst et århundrede længere tilbage for at blive klogere på byens oprindelse, ser det ud til. Og formentlig længere endnu.

For de sidste 25 år er der gjort en række fund, der entydigt viser, at det ikke var et ubetydeligt fiskerleje med et par bålpladser, som Biskop Absalon dengang fik skænket af Valdemar den Store.

»Allerede fra midten af 1000-tallet har der været en by med handel og produktion og to kirker af en væsentlig størrelse. Vi er langt i vores forståelse af det tidligste København, men stadig i proces, for der dukker hele tiden nye ting op,« siger Thomas Roland.

I midten af 1000-tallet fandtes hverken Berlin, Stockholm eller Amsterdam endnu.

Ny metro kan gøre os klogere

Her og nu kan Københavns oprindelse i hvert fald skubbes tilbage til en sammenhængende bebyggelse, der i 1000-tallet eksisterede tæt ved den nuværende Rådhuspladsen.

Med sin beliggenhed mellem de vigtige handelsbyer Roskilde og Lund har København formentlig været attraktiv for handlende og tidens elite — med en ikke ubetydelig funktion som havn og marked.

Hvad der gik forud for 1000-tallet er dog et mere åbent spørgsmål. Nye fund dukker med jævne mellemrum op, men det "nyere" København står simpelthen i vejen for hvad potentielt banebrydende arkæologisk arbejde kan støve op.

Når vi i dag ikke kender meget til byen længe før Absalons tid, skyldes det altså, at arkæologer sjældent har mulighed for at nå ned i de dybere jordlag uden at ødelægge noget andet gammelt og bevaringsværdigt.

Derfor har dybe udgravninger — som de seneste 25 års arbejde med metroen — været lidt af en guldgrube til at blive klogere på byens forhistorie.

Og med endnu en metrolinje under i byen på vej i form af den kommende linje M5 ser arkæologerne ikke ud til at være færdige med at omskrive den tidlige Københavnerhistorie.

Der kan måske også blive mulighed for at komme længere ned end normalt i forbindelse med de kommende års omdannelse af Middelalderbyen til et mere fodgængervenilgt område.

Havnen, der blev til København

Satte vi os ind i en tidsmaskine og rejste tilbage til området mellem Rådhuspladsen og Gammeltorv i midten af 1000-tallet ville vi antageligt blive mødt af et sammenhængende byområde med mindre huse, handel og håndværksaktiviteter som jernforarbejdning — det hele bundet sammen af jordveje, men også af stenbelagte veje på de mere befærdede strækninger.

Bebyggelsen har sandsynligvis strakt sig over et areal 200 meter nordøst fra Rådhuspladsen — langs strækningen hvor Vestergade senere blev anlagt i den tidlige middelalder.

Denne transportkorridor udgjorde en vigtig del af infrastrukturen og bandt den gamle bebyggelse sammen i en øst-vestlig retning.

Samtidig har strækket langs Nørregade — der fra det indre af Sjælland passerede et torveområde ved Vestergade og ledte videre mod kysten, hvor man formoder en havn har ligget — også indgået i byens meget gamle gadenet.

Dengang befandt kystlinjen sig ca. 50 meter længere inde mod land — omtrent hvor man i dag finder Løngangstræde og Vandkunsten.

At der også eksisterede en bebyggelse langs kysten tæt ved dagens 'Gammel Strand' i 1000-tallet, og måske endda før, giver mening, da det var på denne strækning af kysten, at anløbsmulighederne var bedst.

Havnen, der gav København sit navn, har formentlig ligget på kysten ud for den nuværende Nybrogade, men den er ikke identificeret arkæologisk, så det er alene eksperternes bedste bud.

I forbindelse med udgravningen til metrostationen ved Gammel Strand — der er en forlængelse af Nybrogade — fandt man dog spor af hvad der formentlig var bådebroer, som kan dateres tilbage til år 700.

Dette kan potentielt skubbe Københavns oprindelse yderligere 300 år tilbage i tiden — til kun et par hundrede år efter, at Romerriget faldt.

Men vi er indtil videre her ude i det mere spekulative, og den præcise placering og udséende af byens første havn er stadig et uafklaret spørgsmål.

Mindst to kirker fra 1000-tallet

Mere sikkert er det, at der allerede i midten af 1000-tallet har ligget to kirker i det gamle byområde.

Skt. Clemens Kirke lå ved Strøgets nuværende møde med Rådhuspladsen — lige omkring hvor man i dag finder en 7-Eleven og en Burger King. Og en anden kirke lå på hvad der i dag er selve Rådhuspladsen.

At der allerede i midten af 1000-tallet fandtes hele to kirker i området tyder også på, at byen dengang ikke var en lille flække.

Skt. Clemens Kirke kendes fra tidlige skriftlige kilder, men hvordan den har set ud, ved man ikke. I forbindelse med udgravningen til metroens cityring i 2008 fik Københavns Museum dog mulighed for at undersøge en betydelig del af den tilhørende kirkegård med grave dateret til midten af 1000-tallet og frem.

Skt. Clemens Kirke blev revet ned i midten af 1500-tallet og dens menighed overtaget af datidens Vor Frue Kirke på Nørregade — en kirke som sidenhen gennemgik store ombygninger, inden den i 1807 blev bombet sønder og sammen af englænderne og siden genopført i nyklassistisk stil i 1829 af arkitekt C.F. Hansen.

Den anden kirke på Rådhuspladsen var til gengæld helt ukendt for både historikere og arkæologer, inden de første grave blev fundet i 2011.

Kirken menes opført i midten af 1000-tallet, men dens navn er ukendt, og kirken blev formentlig nedlagt allerede i 1100-tallet af uvisse grunde.

Flere fund — heriblandt resterne af en klokkestøbergrube og godt 80 grave omkring kirkebygningen — tyder dog på en væsentlig størrelse, der har tjent en forholdsvis stor befolkning. Igen en indikation af at Københavns tidligste historie muligvis skal spores godt tilbage i fortiden.

Den første voldgrav

Ikke langt fra Rådhuspladsen har arkæologerne altså nu fritlagt den historiske 1100-tals brolægning med tydelige hjulspor, som giver indikationer af et forholdsvist stort, sammenhængende byområde — et godt stykke tid før Absolon trådte til og opførte sit forsvarsværk ved havnen.

»Det vi har fundet på Gammeltorv udvider det kendte område, hvorfra det tidlige København opstod og indikerer endnu mere bebyggelse mod nordvest under Skindergade,« siger Thomas Borland

»Men vi har stadig få udgravninger her, da der siden er bygget en hel by ovenover. Det gør det svært at komme ned til de gamle lag. Men når vi en gang imellem stikker snuden ned, dukker der spændende ting op,« forklarer han.

I første del af 1200-tallet fik København en større befæstning med en vold og en voldgrav foran, der omkranser det vi i dag kalder ’Middelalderbyen’ med dens tre porte, Østerport, Nørreport og Vesterport. Befæstningen blev senere lavet om til en bymur, og endnu senere igen til en jordvold, da udviklingen af krudt og kanoner gjorde bymure for skrøbelige.

Interessant nok kom bebyggelsen på Rådhusplads-området nu til at ligge på ydersiden, da den nye fæstning kom til.

Præcis hvorfor Rådhusplads-området blev "smidt ud" af byen dengang — og altså også hvornår byens tidligste bebyggelser er fra — er blandt de ubesvarede spørgsmål som historikere og arkæologer meget gerne vil finde svar på i dag.

Den såkaldte 'Absalons Borg' er også stadig lidt af en gåde.

Traditionelt har man tolket de omfattende ruiner under Christiansborg som den borg, Saxo nævner, at bispen opførte på holmen uden for byen. En nærlæsning af både Saxos tekst og andre skriftlige kilder indikerer dog, at der allerede eksisterede en borg i København, da Absalon kom til.

Det kan derfor ikke udelukkes at nogle af de stenmure, der i dag er bevaret, stammer fra en borg opført allerede før Absalon kom til.

Det ville i så fald gå meget godt i spænd med Gammel Strands mulige bådebroer fra 700-tallet, der blev fundet blot omkring 100 meter fra de gamle slotsruiner.

Romersk jernalder i Folehaven

Bevæger vi os lidt uden for den Indre By, hvor gravearbejdet ikke er helt så forhindret, støder vi på endnu ældre levn.

Det gælder blandt andet i Folehaven i Valby, hvor arkæologer fra Københavns Museum har fundet velbevarede spor af et hus, som måske stammer fra den yngre romerske jernalder — 200-400 år efter vor tidsregning.

Om vi kan komme lige så langt tilbage i tiden, når vi skal datere Københavns indre by — og hvordan det kan ændre vores forståelse af byens oprindelse — kan kommende gravearbejde forhåbentlig give os fingerpeg om.

Københavns Museum udfører sidste etape af den arkæologiske undersøgelse ved Gammeltorv frem til september i år — en undersøgelse som måske kan gøre os klogere på endnu flere detaljer i området omkring byens ældst kendte centrum.

Interesseret i Københavns historie? Læs vores 'Old School'-serie om 23 nøglelokationer i København