Byen forbereder sig på en mulig genkomst af Ladegårdsåen

Sådan lyder en sætning i Frederiksberg Kommunes beskrivelse af to nye byggerier lige på grænsen til Nørrebro — klods op ad den 6-sporede motortrafikvej der her pløjer sig igennem byen i 2. sals højde. I alt 157 boliger er planlagt at skulle rejse sig her, hvor der i dag er en parkeringsplads og en gammel industribygning. 

Projektet er det første i byen, der indregner en fremtid, hvor Bispeengbuen måske er blevet til Bispeengtunnellen.

Omend fremtiden stadig er uvis, arbejder kræfter hos både Frederiksberg og Københavns Kommune på at lægge motortrafikvejen på Bispeengbuen ned under jorden, så Ladegårdsåen i stedet kan få lov at løbe på overfladen, som den gjorde indtil 1897. Herefter blev den gradvist lagt i rør under jorden, indtil den til sidst helt forsvandt under hvad der nu er Åboulevarden.

Fordi en nedrivning af Bispeengbuen — og åbning af åen — rumsterer i kulisserne, vil Frederiksberg Kommune pålægge bygherren bag de nye boligbyggerier, at boligerne både skal kunne fungere med og uden en tunnelløsning lige foran sig. Med andre ord skal boligerne være forberedt på en fremtid uden Bispeengbuen.

Dét var noget, man ikke forberedte det kun tre år gamle nabobyggeri på.

Grøn eng med vareindkørsel

Det nye boligprojekt — hvis genbo altså kan blive både dagens motortrafikvej eller en idyllisk eng med å — skal primært huse nye studieboliger. I alt 123 af slagsen vil rejse sig i forlængelse af nabobyggeriet lige ved siden af, der i 2016 bragte de første nye studieboliger til Bispeengbuen.

Den tre år gamle nabo er ikke ret godt forberedt på en mulig, grønnere fremtid med kvækkende frøer og kvidrende musvitter uden for døren. I byggeriets stueetage ud mod Bispeengen ligger nemlig henholdsvis en garage og en vareindkørsel til et Lidl-supermarked — ikke en optimal udnyttelse af mulighederne hvis naboen fremover bliver en naturpark med en å. 

Dét vil man altså gerne undgå i det helt nye byggeri ved siden af, der skal forberedes på en fremtid, hvor de studerende ikke støder ind i Bispeengbuen, hvis de går otte skridt fremad fra deres hoveddør.

I projektets såkaldte 'startredegørelse' gør Frederiksberg Kommune det eksplicit, at stueetagen skal være udadvendt og integrere sig med den omkringliggende by — modsat altså i nabobyggeriet. 

Der skal også gøres klar til, at der i fremtiden kan være nord-syd gående forbindelser foran byggeriet — noget der er umuligt i dag, fordi Bispeengbuen ligger i vejen. 

Ud over de mange studieboliger omfatter det nye projekt for enden af Fuglebakkevej også et nybyggeri der gør en ældre, halv karré færdig med et hjørne og en længe. Dermed opstår 34 nye lejligheder i en større størrelse end studieboligerne. 

Man kan forvente, at et egentligt lokalplanforslag vil ligge klar til behandling i juni 2020. Umiddelbart herefter vil det endelige forslag komme ud i offentlig høring.