Hvordan går det med fremtids­planerne for Bispeeng­buen?

Buens indvielse blev noget symptomatisk ledsaget af en bombetrussel, og selv om vejen netop blev opført som en bro for ikke at være en barriere dernede i menneskehøjde, ja så har Bispeengbuen altid været en torn i øjet på lokalområdet.

I næsten 10 år har skiftevis Frederiksberg og Københavns Kommune iværksat undersøgelser af, hvordan livet ville være uden Bispeengbuen, og der har været et væld af scenarier i varierende prisklasser på banen.

I 2019 besluttede de to kommuner, at det gav god mening at arbejde videre på én fælles vision, og i sommer valgte fællesskabet så at gå videre med planerne om, at fjerne den ene af broens to tvillingsbuer, så den kunne give plads til flere blå og grønne arealer.

Det var samtidig den billigste, hurtigste og mindst CO2-udledende af de i alt tre løsninger, som politikerne blev præsenteret for.

Endelig idé medio 2023

Og hvordan går det så i jagten på den fremtid, hvor Bispeengbuen kommer til at fylde halvt så meget som i dag? Det har politikerne i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg netop fået en opdatering på, og læserne af Magasinet KBH skal naturligvis ikke snydes.

Hovedoverskrften er ganske kort, at sagen er — tada! — i proces.

Lige nu er rådgiverteamet i fuld gang med at kvalificere det valgte scenarie og gøre det endnu mere konkret i samarbejde med embedsmændene i Frederiksberg og Københavns Kommune.

Et essentielt led i dén proces er at involvere det tilknyttede kvarterpanel, lokaludvalg og øvrige interessenter, for at få deres input til anlægsprojektet, der for alvor kan ændre grænselandet mellem Frederiksberg og Nørrebro.

Udover at konkretisere det valgte hovedscenarie med en "halv" Bispeengbue stående tilbage arbejder rådgiverteamet også på at beskrive, hvilke muligheder og udfordringer det kan give for den omkringliggende by, når den brølende motortrafikvej reduceres til halv størrelse.

Det frigør en masse plads, der skal udnyttes på bedste vis, men det efterlader også en masse biler, der fortsat vil køre i tredjesals højde — og nogle lokalbeboere, der fortsat vil have udsigt til dem. Og så efterlader nedrivningen ikke mindst et kæmpe anlægsprojekt, der kommer til at indtage byen fra 2027 til 2030, hvis alt går efter planen.

Det endelige idéoplæg ventes at blive præsenteret for politikerne medio 2023, men inden da bliver resultaterne fra dialogprocessen delt, når der er temamøde for begge politiske udvalg under Bispeengbuen i februar 2023.

Afgørende undersøgelse afventer

Selv om Bispeengbuen snor sig over 40 procent frederiksbergsk areal, med sidste 60 procent i Københavns Kommune , så er det Staten, der ejer indfaldsvejen.

Den skal derfor give sin godkendelse til projekt "Halv Bispeengbue", og Vejdirektoratet har nu sat gang i sin egen forundersøgelse af, hvilke konsekvenser en delvis nedrivning vil få. Her forlyder det, at de første møder er blevet afholdt, og at resultatet af den helt afgørende undersøgelse ventes at ligge klar ultimo 2023.

Udover Statens egen undersøgelse udestår en anden lille deltaje, der kan få selv de bedste projekter til at dø: Finansieringen.

På nuværende tidspunkt vides det endnu ikke, hvordan det cirka 240 millioner kroner store projekt skal finansieres, men sikkert er det, at lokalpolitikerne er afhængige af, at Christiansborg finder det medfinansierende checkhæfte frem, hvis fremtidsdrømmene skal blive til virkelighed. På de lokale embedsmænds to do-liste står derfor "dialog med staten om muligheder for realisering af vision 3, herunder om tidsplan og modeller for ejerskab og finansiering."

Dén snak afventer på nuværende tidspunkt, at den nye regering falder på plads, og en egentlig aftale ventes først at blive indgået, når statens egen forundersøgelse af Bispeengbuens halvering ligger klar.

Ingen tunnel, men stadig å

Og hvad er det så, byen får, hvis Vejdirektoratets forundersøgelse giver grønt lys, og Københavns og Frederiksbergs Kommunes endelige visionsoplæg er så overbevisende, at Christiansborg nikker til en god gang medfinansiering?

Det er uden tvivl det mindst ambitiøse af de tre forslag, der var på bordet, men måske også det, der kan sikre, at der overhovedet kommer til at ske noget.

For hvor de to andre scenarier var baseret på ideen om at fjerne Bispeengbuen helt, og erstatte den med en trafiktunnel, ja så vil man i det valgte scenarie kun fjerne den sydlige halvdel af vejstykkets to tvillingebuer.

Økonomisk slipper man for at grave en dyr tunnel, men man får samtidig plads til blå og grønne byrum, hvor de tre nedlagte vejbaner plejede at fylde.

Ligesom de to andre løsninger, indeholder den halve løsning nemlig også en fritlægning af Ladegårdsåen, der i årtier har løbet i rør under jorden, mens Bispeengbuen og asfalten på Åboulevarden har overtaget pladsen på overfladen.

Går alt efter planen, kan den halve løsning stå klar i 2030, og den levner samtidig plads til at man vil kunne rive den resterende bue ned, hvis man på et senere tidspunkt finder ud af, at en halv løsning ikke er helt nok.