Fjernvarmen har vi — fjernkølingen er kommet

Kønne er de ikke — og de larmer og bruger en masse strøm — men når luften er 30 grader, og man indendørs forsøger at koncentrere sig om arbejdet eller madlavningen, så er resultatet af dem meget eftertragtet: kølighed.

Om end København endnu ikke er blevet til Bangkok, så har vi de seneste år oplevet flere og flere meget varme sommerdage. Og skal man tage de fleste forudsigelser for pålydende, så venter der mange flere af dem fremover.

Det kan gøres omvendt

Når der er koldt i København, nyder vi alle godt af byens fjernvarmesystem. Ikke mindre end 98% af Københavns Kommunes varmebehov dækkes af varmt vand fra kraftvarmeværker der pumpes ud til boligerne i rør under byen.  

Derfor har vi ikke behov for at have gasvandvarmere hængende i vores boliger — noget som ellers stadig er i brug mange steder i Europa.

Man skal ikke længere væk end til London for at møde løftede øjenbryn, hvis man nævner, at varmen til vores boliger kommer til os under jorden. District heating — som de kalder det i det engelske — er på babystadiet i London. Kun 2% af englænderne får varmen leveret på den måde.

Men hvad så, når der er varmt udenfor i København og ikke koldt? Kan man gøre det samme, bare med kulde? 

Svaret er ja. Det kan man.

Koldt vand fra koldt vand

I Ørestad er netop åbnet en helt ny fjernkølingscentral, der skal sende kulde ud til de mange nybyggerier i området. Bygningen har ikke noget tag, men en facade der gemmer på — og dæmper lyden fra — alle kølemaskinerne inden i.

Bygningen er beklædt med accoya, som kort sagt er almindeligt, blødt træ, der er behandlet i en proces, der gør det hårdt og vejrbestandigt. Det er det samme træ der hænger på Royal Arena ikke langt væk.

Til efteråret vil der blive plantet langs facaderne, så bygningen i løbet af noget tid vil blive beklædt med grønt.

Det er HOFOR, Københavns forsyningsselsskab, der står bag byggeriet. De har allerede i noget tid kunnet levere koldt vand til airconditioning til byens bygninger.

Systemet fungerer i princippet som et fjernvarmeanlæg: Man ændrer centralt temperaturen på vand, som man derefter sender ud i byen i rør under jorden.

Det meste af året udnytter HOFOR simpelthen, at København er en by ved havet og bruger koldt havvand til at køle det vand, der løber inde i kredsløbet.

Om sommeren — når havvandet er varmere — hjælper elektricitet og damp fra fjernvarmenettet med at lave kompression og dermed kulde ud af varmen.

Grønt og billigere

Som modtager er man stadig nødt til at installere køleenheder, der laver det kolde vand til kold luft, men man behøver ikke at have noget uden på bygningen. Det er både en del kønnere og laver bedre plads til, at man kan bruge sit tag til noget andet — en tagterrasse f.eks.

Og i forhold til at have lokale aircon-enheder opnår man 70% reduktion af CO2-udledningen — og en økonomisk besparelse på 40%, fordi anlægget bruger mindre el.

Ikke så lidt. 

Fjernkøling i København er stadig i sin vorden. Kunderne er i dag primært store organisationer og firmaer som Statens Museum for Kunst, Rigshospitalet, Magasin, hoteller og supermarkeder.

Men med det meget nybyggeri udvides netværket på i dag 20 kilometer kølerør hele tiden.