pixel

Tomt hjørne i middelalder­byen fyldes ud efter halvt århundrede

I Ny Østergade bebygges et markant og meget langvarigt parkeringshul i byen.

parkeringsgrund store regnegade

Hvis der fandtes en forening for Københavnere mod fejlplacerede parkeringspladser, ville den indhegnede byggetomt på hjørnet af Ny Østergade og St. Regnegade stå højt på udrydningslisten.

For midt i middelalderbyens typiske sidegadeliv af butikker og caféer har den privatdrevne bilopbevaringsgrund ligget og lignet et uinspireret spild af by så længe, de fleste kan huske – ubebygget siden 1960'erne.

Men selv uden en protestbevægelse er hjørnets dage som bilernes herredømme omsider ved at være talte. Dem, der måske gik og drømte om en lille hyggelig lommepark lige skråt overfor den nyklassiske københavnercafé Det Elektriske Hjørne, bliver dog skuffede.

Planen er, at hullet i karréen skal udfyldes af en fem-etagers boligbebyggelse med 18 lejligheder og butikker i gadeplan.

Det nye byggeri er tegnet af Praksis Arkitekter for udvikleren Boll+. Det er den samme tandem, som står bag den prisbelønnede silo-ombygning Frihavns Tårnet i Nordhavn.

Og politikerne i Københavns Kommune har i første omgang godkendt idéen og sendt et lokalplansforslag i offentlig høring. Hvis ikke for eksempel en forening for Københavnere mod fejlplacerede parkeringspladser der ikke bliver til lommeparker dukker op og kan vende stemningen, forventes den endelige godkendelse af hjørnefyldningen at følge i forsommeren.

Indordner sig med grøn tagterrasse

Parkeringsgruset dækker i dag 750 kvadratmeter, og det rækker til 3.700 nybyggede etagemeter fordelt på de fem etager, tagterrasse og (cykel)kælder.

Forslaget er et byggeri, som indordner sig områdets arkitektoniske særkender med pudsede facader og små spring mellem bygningerne opført i forskellige tider og stilarter. Det skal afslutte randbebyggelsen i karréen, hvoraf dele er fredet og går helt tilbage til genopbygningen af København efter den store brand i 1728.

De nederste to etager vil fremstå som en base med søjlefremspring mellem butiksvinduerne, mens de øvre etager får flere karnapper og mod de lavere genboer i St. Regnegade bliver trappet ned og trukket let tilbage.

På bagsiden skal tre lysgårde skære sig ned og sørge for, at de inderste lejligheder ikke bliver mørke. Beboerne får efter planen også en stor fælles tagterrasse beplantet med større buske langs kanterne, der skal kunne ses fra gaden og give læ på taget.

Oplægget er, at de nye erhvervslejemål ikke skal bidrage til det allerede meget aktive natteliv fra Gothersgade, der trækker ned i St. Regnegade.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling