pixel

Hvilken bydel smager bedst?

Nu kan du direkte sammenligne de københavnske biers hårde honning-arbejde.

kbh magasin

Fakta

Smag Byen

5 x 30g honning fra 5 forskellige bydele i København.

Sælges blandt andet i udvalgte SuperBrugsen.

Fremstillet af foreningen Bybi. Meld dig ind og find forhandlerlisten på Bybis hjemmeside.

Er du mest til Vesterbro eller Valby? Normalt et spørgsmål om smag i overført betydning, men med Bybis nye honningtilbud bliver det helt bogstaveligt.

I det lyseblå rør Smag Byen finder du nemlig fem små glas med honning, indsamlet fra bistader i hvert sit københavnske postdistrikt: K, S, V, Ø og Valby.

Og der er faktisk forskel i smag og konsistens. Byhonning smager af alle de mange forskellige planter og blomster, der vokser på byens altaner, i villahaverne, langs togskinnerne og i parkerne. Og derfor skaber for eksempel bierne på den vilde Amager Fælled en mørkere og sødere honning, end dem fra de fine parker inde i byen.

For frodighed og skånejobs

Bybi er en almennyttig forening med en mission om bæredygtig biavl og byhonning-produktion, der holder byen frodig og skaber muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

Honning-foretagendet har ind til videre bier 15 steder i København, blandt andet på toppen af Bella Center og Kongens Nytorv, og en honningfabrik på Sundholm.

Byhonning er i øvrigt garanteret forureningsfri, fordi bierne lagrer byluftens tungmetaller i deres små hårdtarbejdende kroppe, og ikke i honningen.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling