pixel

Må der komme private drivhuse på byens tage?

En ansøgning om at bygge et drivhus på et tag på Frederiksberg er landet på politikernes bord. Sagen kan få stor betydning for fremtidens grønne tage.

drivhus urban farming Frederiksberg

Skal byens beboere have lov at bygge drivhuse på byens tage?

En sag af potentielt stor betydning er havnet på de Frederiksbergske politikeres skrivebord.

Grønne tage med haver og urban farming som ØsterGROs tagfarm, der dyrker fødevarer direkte til københavnerne, er de seneste år skudt frem på nogle enkelte af byens tage. Og væksthuse på toppen af byens nye bydele — for eksempel i Ørestad og på Grønttorvet — er ikke længere noget særsyn.

Der er også blevet fremlagt store drømmevisioner om et fremtidigt København forsynet med fødevarer fra hydroponisk landbrug over hustagene

Men hvad med i den eksisterende by anno 2020? Skal byens tage kunne udnyttes til grønne formål? Også hvis det ændrer oplevelsen af byen set fra gadeplan?

En boligejer på Frederiksberg ønsker at opføre sit helt eget drivhus på taget af sin lejlighed og har fået arkitekterne hos Adept til at tegne et forslag til sig. Den københavnske tegnestue står også bag blandt andet kulturhuset KU.BE på Frederiksberg. 

Forslaget er nu landet hos Frederiksberg Kommune, der skal tage stilling til, om den synes, at drivhuse på taget er en god idé.

Eget drivhus på 5. sal

Ansøgeren bor på øverste etage i en ejendom på indre Frederiksberg og ønsker en privat taghave på bygningens flade tag.

Der er i alt 114 kvadratmetre at tage af på det flade tag. På de 49 af dem ønsker penthouse-ejeren at opføre drivhuset, mens de sidste 65 m2 skal være en udvendig have.

I stedet for at fremstå som to separate elementer, vil taghaven få et samlet udtryk ved at lægge haven i forlængelse af drivhuset. Drivhusets træspær fortsætter ud i taghaven og laver en udvendig pergola — eller lounge.

For at undgå at genere naboerne med skygge, er drivhuset rykket tilbage fra bygningens kant ud mod både gaden og gården.

Uden for drivhuset lægger projektet op til, at taget dækkes med en grøn flade med planten stenurt, som kan opsamle regnvand. I dag er taget beklædt med sort tagpap.

Selvom både taghaven og dens drivhus vil være privat, mener ansøgeren, at projektet byder på flere fordele for byen.

Byens tagflade bliver mere interessant end et fladt tag med sort tagpap, og anlægget vil fungere som en slags mikro-skybrudssikring, der aflaster byens kloaksystem. Den grønne stenurt omkring drivhuset vil nemlig opsamle regnvand, der ellers ville løbe direkte i kloakkerne.

Sådan ræsonnerer ejeren altså.

Frygt for udestuer

Men det er ikke sikkert, at drivhuset får lov til at blive til.

Den manual, som Frederiksberg normalt vil bruge, hvis der skal bygges altaner eller taghaver på eksisterende etageejendomme — altanmanualen — indeholder ingen retningslinjer for drivhuse på tage. Der er med andre ord tale om noget ganske nyt.

Og derfor skal der foretages en mere subjektiv vurdering af byggeriet — en såkaldt 'helhedsvurdering' der blandt andet skal tage stilling til, om et nyt byggeri er 'hensigtsmæssigt i forhold til dets anvendelse' og om det i øvrigt 'svarer til det, der tilstræbes i området'.

Normalt vil embedsmændene behandle sådan en sag uden at forstyrre politikerne, men fordi de mener, at sagen er principiel, har de bedt Frederiksbergs folkevalgte om at tage stilling til den.

Embedsmændene forklarer til sine politikere, at de frygter, at en tilladelse vil danne præcedens.

Med en godkendelse vil man implicit også godkende fremtidige udestuer og drivhuse på byens tage, fordi de eksisterende retningslinjer for nye taghaver ellers intet indeholder om at bygge nyt på taget samtidig med, at man anlægger en ny taghave.

Sådan siger embedsmændene, og derfor anbefaler de et nej til drivhuset på Steenwinkelsvej.

Til gengæld ser de intet problem i, at ejendommen får en taghave — men altså uden drivhus. Grønne taghaver findes der nemlig retningslinjer for. 

Samtidig indikerer Frederiksberg Kommune dog i selvsamme retningslinjer, at rammer er til for at blive sprængt. 

"Det er ikke udelukket, at et utraditionelt og nytænkende projekt om altaner eller taghaver, der sprænger alle forestillinger om det muliges kunst, kan få gang på jord på Frederiksberg," står der skrevet i retningslinjerne, der blev lavet i 2013. 

Om drivhuse på taget falder ind under det muliges kunst, afgør politikerne på et møde i dag, den 26. oktober.

Opdatering

På mødet den 26. oktober valgte politikerne at give afslag på ansøgningen om at opføre drivhuset. Ejeren fik at vide, at han kunne arbejde videre med en almindelig tagterrasse inden for kommunens retningslinjer — altså uden en ny bebyggelse.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

Et tag på Østerbro er omdannet til selvforsynende bylandbrug – Danmarks første rigtige tagfarm.

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling