Farvel til elefanterne
’Farvel-til-elefanterne'
1. - 7. september.
KPH Volume
Enghavevej 84, Kbh SV
Alle dage klokken 12-18, gratis adgang.
Elefanterne sælges på velgørenhedsauktion den 9. september på Scandic Copenhagen.
Gennem tre sommermåneder har 102 kunstfærdige babyelefanter stået og pyntet overalt på de københavnske gader og stræder - men nu er de væk.
Elephant Parade Copenhagen er nemlig slut, og de rigtig mange snabeldyrsskulpturer, udsmykket af en lige så lang række af kunstnere som Bjørn Nørgaard, Troels Trier og Maria Rubinke, skal sælges på auktion til fordel for arbejdet med at redde den udrydningstruede asiatiske elefant.
Inden da er hele flokken dog udstillet i eventhallen KPH Volume på Enghavevej, hvor alle er velkomne til at komme og nyde det samlede syn, mens elefanterne bliver klargjort til auktionen.