Vinduesudstilling for viderekommende

Ved første øjekast ligner det ingenting, butikslokalet på Vesterfælledvej 63. Det ser ud som alle andre tomme lokaler, der venter på at blive afhændet – anonymt, genkendeligt og alligevel sært dragende. Men ser du nærmere efter, opdager du en cirkelformet flade på bagvæggen, hvor pastelfarver langsomt blander sig som på en sæbebobles overflade. Om aftenen ligner det en stor, lysende måne, der er fanget bag vinduet.

Nummer 63 er nemlig slet ikke tomt – det er adressen på udstillingsrummet NLHspace, der i øjeblikket viser videoværket 'To know what there is, when you are not' af Sonja Strange. Siden kunstner og kurator Nanna Lysholt-Hansen overtog lokalet i 2006, har man kunnet møde et væld af skiftende installationer her tæt ved Enghave Parken. Og altid har den smalle glasdør i facaden været låst, for NLHspace viser kunst for det ydre Vesterbros vinduesshoppere. Derfor er fortovets rum lige så vigtigt som rummet bag ruden.

»Det er så svært med kunst i det offentlige rum – enten bliver det udsat for hærværk eller også skal man have lov af kommunen. En af grundene til at rummet her fungerer godt er, at det faktisk er kunst i det offentlige rum, men det er også beskyttet,« siger Nanna Lysholt-Hansen.

Udstillingsrum i saunaklæder

Rummet er en invitation til kunstnerne om at overraske de forbipasserende, og mange leger netop med billedet af det forladte og ubrugte lokale. I marts var NLHspace for eksempel helt tomt, bortset fra et nylagt parketgulv. Midt i lokalet kunne man dog få øje på en stor, organisk bule i brædderne – som et bakkelandskab eller en sovende krop under en dyne. Det var Roald Andersen Dy, der stod bag det enkle, men finurlige greb med 'A Theory on Sleeping Floors'.

»Gulvet er ikke noget uden rummet, så er det i hvert fald ikke et gulv længere. Det man gør i rummet, bliver til værket,« siger Nanna Lysholt-Hansen.

Med værket 'Hot Spot' installerede Mette Kit Jensen en hel sauna i det lille rum, komplet med efterladte badesko og håndklæder. Pludselig blev fodgængeren voyeur med indblik i en intim varmluftsoase, der stod i kontrast til gadens susende biler. Saunaen var inspireret af den lokale Vesterbro Svømmehal, og ud af udluftningskanalerne kunne man høre bidder af saunasamtaler, inspireret af dem, som finder sted lige rundt om hjørnet.

»Der forsvinder det som butiksrum og tager en anden udklædning på,« siger Nanna Lysholt-Hansen.

Muret inde

En enkelt gang forsvandt rummet også i mere bogstavelig forstand, da Stine Marie Jacobsen i 2009 fik husfacaden til at brede sig ind over udstillingsvinduet. Det gjorde hun ved at male et virkelighedstro mønster af mursten og mørtel hen over hele molevitten. Vips, så var også det tomme rum væk.

De små, diskrete forandringer af lokalet forvirrede naboerne i begyndelsen: Hvilken butik skulle der egentlig være her? Men det har vist sig, at Vesterfælledvejs fodgængere godt kan lide at lade sig overraske midt på fortovet – og midt i hverdagen.

»I et galleri kan man nærmest føle, at man selv bliver kigget på. Her er der ikke nogen mennesker og ikke noget pres på. Men når jeg er der og vasker vinduer, eller når kunstnere kommer for at sætte op, vil folk gerne banke på og sludre lidt. Mange siger, at de altid går den vej hjem, fordi der hele tiden sker noget nyt,« fortæller Nanna Lysholt-Hansen.