Fortovssouvenirs fra fortiden

»Det er helt fint at jokke på kunsten for min skyld!« udbryder Jobim Jochimsen. Billedkunstneren har taget Magasinet KBH med på en gåtur i Sundholmskvarteret for at se hendes nye værk 'Fortovssouvenirs', som man netop godt må træde på. Faktisk kan det være svært at undgå: 21 brosten og fliser er blevet udsmykket med inspiration fra kvarterets historie.

En iøjnefaldende rød sten på Sundholmsvej refererer for eksempel til Sundholms stærke socialdemokratiske historie, mens andre dele af værket er mere undseelige. Og ifølge kunstneren gør det ikke noget, at du måske ikke lige lægger mærke til stenen første gang, du går forbi.

»Kunst i det offentlige rum kan blive ubehageligt påtrængende. Der stod for eksempel en skulptur af en drukkenbolt, romantisk fremstillet og med en bajer i hånden. Den var ødelagt hver tredje måned. Sådan noget kan du ikke stille op uden for Sundholm, det er provokerende på en dum måde, når der er så mange problemer her,« siger Jobim Jochimsen.

'Fortovssouvenirs' er skabt som led i kommunens områdeløft af hele kvarteret omkring Sundholmsvej. I centrum for området ligger den gamle arbejdsanstalt Sundholm, der ikke blot huser et hjemløseherberg og et ungdomsfængsel, men også en klatreklub, en vuggestue og den kunstnerfabrik, hvor Jobim Jochimsen har sin daglige gang.

Kvarterets glemte anekdoter

”Her skete ingenting”, står der på en brosten ved Røsågade 57. Jochimsen fortæller, at da hun var ude for at afprøve placeringen, kom en ældre dame forbi, som straks fik øje på teksten: ”Ja, det lyder godt – her sker alt for meget!” lød den bifaldende kommentar.

Mange af udsmykningerne er på den måde åbne for personlig fortolkning, men er du typen, der gerne vil have lidt facts at skylle kunsten ned med, så fortvivl ikke. Stenene ligger også på fotodelingstjenesten Instagram, hvor du kan læse den anekdote, der har været afsæt.

Det viser sig for eksempel, at stenen i Røsågade ligger ud for det eneste af en række 1500-talshuse i gaden, der ikke er blevet revet ned. Her skete altså undtagelsesvis netop ingenting, og huset står som et minde om Hollændertiden på Amager, hvor kongen inviterede nederlandske bønder til at opdyrke øens jord.

Historierne er fortalt mere som løse rygter end som noget fra historiebogen. Det er aftryk af den anekdoteudveksling, der løber gennem byrummet, men som kan være svær at få øje på. Og hvis man spørger projektleder Eva Christensen fra områdeløftet, er der stort potentiale i at give adgang til kvarterets fortid:

»Man får en mulighed for at forstå sig selv som en del af en større fortælling og spejle sig i den, og på den måde kan der opstå nye muligheder for at opleve og identificere sig med byens kvaliteter,« forklarer hun.

Den hvide sten

På en vinterdag er Sundholmskvarteret både et vindomsust og stilfærdigt sted at opholde sig. Men som Magasinet KBH går rundt med Jobim Jochimsen begynder det at vælde op med historier fra fliserne.

Ved Liflandsgade 15 kan du, når solen skinner, se den spille i noget, der ligner en lille ravfarvet vandpyt. Det er en sten til minde om eddikefabrikken, der lå her indtil 2004 – derfor er stenen brun som eddike og gul som sennep. Fabrikken stod tom i over fyrre år og husede blandt andet en motorcykelgruppe, der en dag fandt på at give Rigshospitalets kræftsyge børn en tur på Bakken – i en kortege af larmende kværne.

Ved Kurlandsgade 16 ligger en simpel hvid natursten uden for et hus, hvor der boede et jødisk par, som under krigen flygtede til Sverige – og tilbage igen, heldigvis. Over døren til nummer 16 kan man såmænd også få øje på en jødestjerne i ornamenteringen, og på den måde kan stenene være med til at udpege andre gemte souvenirs eller erindringsglimt i byrummet.

Andre steder gentager historien sig: I dag er der byhaver, hvor de populære eddikefabrikshaller lå, men også de er midlertidige og skal erstattes af boligbyggeri. Fortiden fletter sig ind i fremtiden.

»Værket kan opleves på mange niveauer, ligesom kvarteret: du kan tænke, nej, alle de betonbygninger, her vil jeg ikke bo! Men du kan også grave i det og finde ud af, hvor meget der er at opleve,« siger Jobim Jochimsen.