Vores livskvalitet daler — især i København

I Realdania og Videnscentret Bolius' nye rapport "Danskerne i det byggede miljø" fremgår det, at danskernes livskvalitet generelt har taget et dyk siden 2018 — selvom vi som samfund trods alt befinder os et ret godt sted sammenlignet med det meste af verden.

Undersøgelserne er baseret på udsagn fra 7.168 repræsentative interviews af folk over 25 år foretaget af Kantar Gallup i 2021. På baggrund af disse svar forsøger rapporten at kortlægge danskernes oplevede livskvalitet baseret på geografi og boligens betydning for hverdagen.

På en skal fra 1-10 er den generelle livskvalitet dalet en smule fra 7,71 til 7,05 i perioden 2018 til 2021. Fordelt på køn er livskvaliteten nogenlunde den samme, mens der klart ses en opadgående positiv tendens, jo ældre man bliver.

Den faldende livskvalitet kan skyldes corona-nedlukningen og dens sociale betydning, men årsagen kan ifølge Realdania være svær at vide mere om, før flere data er klar om et par år.

Undersøgelsen slår samtidig fast, at den opfattede livskvalitet i høj grad hænger sammen med opfattelsen af ens bolig, og at denne sammenhæng er steget.

Sammenhæng mellem bolig og livskvalitet

Ser man på Region Hovedstaden er den oplevede livskvalitet lavest her. Højest er den i Region Syddanmark, mens livskvaliteten i Region Sjælland og Midtjylland generelt er faldet mest.

De adspurgte som havde boet længst tid i deres nuværende bolig, oplevede den højeste sammenhæng mellem livskvalitet og bolig. Samtidg mærker ejere i højere grad end lejere en sammenhæng.

For både boliger og etageejendomme er konklusionen, at størrelsen på boligen også hænger sammen med den oplevede livskvalitet.

Coronakrisen har samtidig betydet, at flere stiller spørgsmål ved behovet for at bo tæt på deres arbejdsplads i de større byer for i stedet at flytte længere væk og klare det digitalt. Derudover bruger et stigende antal danskere naturen aktivt sammenlignet med årene før.

De dårligste naboer er i Dragør

Vender vi blikket mod København, ser vi, at københavnerne og omegnskommunerne huser de danskere der er mindst tilfredse med tilværelsen med en score på 6,82. I landdistrikter er tilfredsheden omvendt størst med en score på 7,14 — men den er dalet nogenlunde lige så meget som hos københavnerne på fire år.

På top tre over folk i hovedstadregionens bekymringer finder vi stigende skatter, dårlig økonomi og naboskab. Det sidste er måske mest interessant i forhold til livskvalitet, da forrige års undersøgelse fra Realdania og Bolius netop slog fast, at der findes en sammenhæng mellem godt naboskab og generel livskvalitet.

På landsplan er lige knap 70 procent af danskerne tilfredse eller meget tilfredse med deres naboer. I Vesthimmerland er over halvdelen "meget tilfredse" med naboen, hvilket gør kommunen til landets mest nabo-glade.

Frederiksberg og København befinder sig på henholdvis 94. 0g 95. pladsen, med kun 18-20% meget tilfredse med naboskabet.

Helt i bund som nr. 98 finder vi Dragør Kommune, hvor blot 15 procent er "meget tilfredse" med deres nabo.

Trygheden ved at gå alene på gaden efter mørkets frembrud er også lavest i hovedstadskommunerne. Helt i bund ligger Ishøj, hvor kun hver femte føler sig "meget tryg". I København er tallet 38,5% — og en anelse lavere på Frederiksberg.

I landet som helhed er man dog godt tilfreds med sit lokalområde — hele 93,9 procent svarer, at de er "tilfredse" eller "meget tilfredse" — men her ligger københavnerne igen lavest. Dog ikke værre end at hele 91 procent af københavnerne generelt stadig er tilfredse med området, de bor i.

Naturoplevelser fremhæves i rapporten som en aktivitet, der påvirker livskvaliteten positivt. Og her scorer københavnerne omvendt næsthøjest kun overgået af midtjyderne.

57,9 procent af københavnerne drager ud i naturen mindst én gang om ugen — en stigning på næsten tyve procentpoint siden 2018. Her er corona igen et oplagt bud på en forklaring, uden at man har konkluderet på det.

I top ligger Rudersdal Kommune i Storkøbenhavn, hvor 82,8 procent mindst én gang ugentligt besøger de grønne områder.

Når mange københavnere i stigende grad søger udendørs, kan det måske hænge sammen med, at flest i hovedstaden også oplevede at blive mest utilfreds med deres nuværende bolig under nedlukningen. 14 procent af københavnerne svarede, at de blev mindre glade for deres bolig under coronakrisen.

Modsat har de det i omegnskommunerne Hørsholm, Rudersdal og Glostrup, hvor lige under halvdelen af de adspurgte oplevede at blive mere glade for deres bolig under krisen.

Københavnske håndværkere de værste

Som nævnt er sammenhængen mellem generel livsglæde og ens bolig størst hos ejere i forhold til lejere — og hos villaejere i forhold til lejligheder.

I områder med 10 til 50.000 indbyggere oplever beboere i byhuse, at boligen bidrager mindre til livskvaliteten, hvilket ifølge rapporten kan skyldes støjproblemer.

Et noget mindre irritationsmoment for både land og by er håndværkere, som de fleste har gode erfaringer med.

Hovedstadsregionen er det sted i landet, hvor flest gør brug af håndværkere, men også hvor tilliden samtidig er lavest. Her havde 14 procent af de adspurgte haft dårlige eller meget dårlige oplevelser med håndværkere, og kun 24% har "meget gode erfaringer".

Lige godt 15 procent af københavnerne mente samtidig, at håndværkerne "stort set aldrig" eller "ikke så tit" kom til tiden — og kun 30% at de stort set altid kom til tiden.

Det er Realdania og Boligas fjerde rapport om danskernes tilfredshed ved lokalområdet og boligens betydning for oplevelsen af hverdagen og livskvaliteten.