Der vil være næsten 100.000 flere københavnere i 2050
750.000 københavnere vil bo i byen i 2050. Regner man Frederiksberg med, vil København være tæt på en "rigtig" millionby i 2070.
Københavnerne får lidt mindre albuerum de næste mange år.
Den københavnske befolkning ventes nemlig at nå godt 750.000 indbyggere i 2050 mod lige godt 660.000 i dag.
Og skruer vi tiden frem til 2070 vil indbyggertallet næsten nå 800.000 — altså knap 140.000 flere københavnere end i dag, hvilket svarer til en stigning omkring 20 procent.
Alt det kan man læse i Københavns Kommunes seneste befolkningsprognose, der udkom før sommeren.
90.000 nye boliger
Befolkningsvæksten vil især ske de kommende årtier, hvorefter tempoet ifølge prognosen vil falde en anelse.
På grund af den forventede søgning mod København, anslår Københavns Kommune, at det frem til 2070 vil det blive nødvendigt at udvide den nuværende boligmasse fra i dag 343.500 til omkring 432.500 boliger.
Der skal altså bygges næsten 90.000 nye boliger de næste 46 år — svarende til omkring 163 nye boliger hver eneste måned.
Langs størstedelen af behovet kan ifølge analysen dækkes af områder som Nordhavn, Jernbanebyen og Lynetteholm, der enten kun er delvist udviklet — eller helt venter på at komme i gang.
Især de nye områder i det østlige København, som også inkluderer Refshaleøen, ventes at kunne løfte den store byrde — mens bydele som Indre By, Valby, Bispebjerg og Brønshøj vil have stort set samme befolkningstal som i dag.
Man regner dog med, at godt tyve procent af de kommende boliger vil dukke op i den eksisterende by gennem omdannelse fra erhverv til bolig — eller på de mindre byggegrunde der er spredt rundt omkring i den eksisterende by. Så den eksisterende by vil altså også blive fortættet.
Skal også hjælpe på priser
Boligmarkedet har længe været præget af en prisudvikling, der gør det sværere og sværere for ikke mindst unge studerende og folk med lavere indkomst at finde en plads i byen.
For at holde priserne i ro bliver det ifølge kommunen nødvendigt at bygge en anelse ud over det reelle behov, således at udbuddet kan stige hurtigere end efterspørgslen gør det.
Men selv da kan det vise sig svært at kontrollere prisudviklingen.
At tillade ekstra turbo på byggekranerne i de kommende årtier vil nemlig ifølge Økonomiforvaltningen kun indhente noget af efterslæbet fra årene efter finanskrisen, hvor befolkningsvæksten var meget høj — og byudviklingen for langsom til at følge med.
Ny befolkningsrekord
Holder prognosen vil vi med knap 800.000 indbyggere i 2070 aldrig have været så mange københavnere før. Den sidste rekord blev sat i 1950 med 768.000 indbyggere — altså alene i Københavns Kommune.
Dengang i efterkrigstiden boede flere sammen i byens lejligheder, og København rummede mange baghuse, der de fleste steder i dag er forsvundet til fordel for grønne baggårde.
Med velfærdsstatens komme, og ikke mindst bilens udbredelse, eksploderede middelklassen, og tusinder rykkede fra 1950'erne ud i forstædernes nyopførte boligmasse, hvor der både var lys og luft.
Alt imens dalede befolkningen og jobmulighederne i København, indtil befolkningstallet i 1990 var helt nede på knap 467.000 — et fald på næsten 40% på 40 år.
Men så vendte udviklingen, blandt andet med vedtagelsen af byggeriet af Ørestad og en ny metro til hovedstaden. Samtidig blev København gradvist del af en global trend, hvor industrien forlod de store byer til fordel for nye videns-arbejdspladser og et øget fokus på livskvalitet.
Og de seneste godt 30 år er befolkningstallet i Københavns Kommune således steget med mere end 40%.
Og så er Frederiksberg Kommune af gode grunde slet ikke talt med i Københavns Kommunes fremskrivning.
Hovedstadens lille kommune-enklave vokser også — dog for tiden med mere beherskede 310 indbyggere per år.
Fortsætter dén vækstrate, vil der i 2070 bo godt 118.000 på Frederiksberg.
Dermed vil der bo i alt 918.000 i de to hovedstadskommuner, hvilket vil bringe København meget tæt på at være en “rigtig” millionby med mindst en million mennesker i bykernen.
Regner man Tårnby og Dragør med — der for mange også er en del af selve København — vil det være lige på vippen, om vi runder det magiske tal i 2070.
Færre end forventet — men måske ikke alligevel?
Det hele kan lyde stort og vildtvoksende. Men udsigten til 750.000 indbyggere i Københavns Kommune i 2050 er faktisk en anelse lavere end tidligere års fremskrivninger har peget på.
For tre år siden lød forudsigelsen således, at der i 2050 ville bo knap 766.000 mennesker i kommunen.
Og dét tal var endda nedjusteret med 13.000 mennesker i forhold til prognosen fra 2020.
De justerede projektioner er ikke helt uvæsentlige, da den hurtige befolkningsvækst i høj grad har været brugt som argument for anlægget af for eksempel Lynetteholm. Og nogle vil mene, at den aftagende vækst er et argument for at opgive planer som den om Lynetteholm.
Omvendt kan man sige, at hvis befolkningen vokser langsommere end antaget, men boligbyggeriet fortsætter ufortrødent, ja så kan man få indhentet mere af det efterslæb på nye boliger, som der altså blev skabt i årene efter finanskrisen.
Og hvis udbuddet dermed vokser hurtigere end efterspørgslen, og boligpriserne falder som en konsekvens, ja så kan efterspørgslen komme til at stige igen. Og så kan det ende med, at befolkningstallet alligevel vokser hurtigere, end man nu projekterer.
Sådan er det så kompliceret med prognoser.
Tallene i opgørelsen er baseret på de senere års historiske flyttemønstre, fødselsrater og dødelighed.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
Københavns Kommune overdriver konsekvent sin befolkningstilvækst. Der er intet, der sandsynliggør at kommunen vokser med 110.000 til 2050. Danmarks Statistiks prognose forventer 40.000 flere i Københavns Kommune og dermed 70.000 færre en kommunen selv. Danmarks Statistiks langtidsprognose til 2070 forventer at den samlede danske befolkning vokser med 257.000. Men Københavns Kommune mener at næsten halvdelen af den samlede tilvækst i Danmark skal bosættes i kommunen. Det er komplet urealistisk.
Og selv om kommunens fagfolk godt ved det, så insisterer man på at planlægge efter forkerte tal. Hvilket vil føre til forkert planlægning og dyre fejl.
Samtidig er det en selv opfundet myte at der skulle være en eller anden form for efterslæb på byggeriet efter finanskrisen og at der derfor skal bygges aggressivt meget mere. Tværtimod. Hvis man følger tallene fra Danmarks Statistik så er der brug for 20.000-25.000 nye boliger indtil 2050. Hvilket svarer til 800-1000 nye boliger pr. år. Det tal er ikke svært at opfylde, og der er for eksempel ikke brug for Lynetteholm.