Mere benplads på Vesterbro Passage

Strækningen mellem Hovedbanen og Rådhuspladsen er ikke kendt for sin charme. Det centrale byrum er berygtet for tung trafik, burger- og barkæder, og de seneste år også voldsomme byggeprojekter. Men fremover skal det være anderledes, for frem af (dele af) rodet er dukket Vesterbro Passage, en nyindrettet storby-allé, der blander inspiration fra det fransk monumentale med det velkendt københavnske.

Vesterbro Passage er det gamle, nu genoplivede navn for starten af Vesterbrogade, der har et af byens højeste fodgængerflows med 30.000 par ben om dagen. Og efter renoveringen er det vigtige vejstykke da også indrettet til større fordel for netop gående og cyklende – både fortov og cykelsti har lagt sig ud, mens vejen er blevet væsentligt indsnævret til kun én vejbane og én busbane i hver retning.

Omfordelingen skal give bedre plads til andre funktioner end blot trafik, for det er Københavns Kommunes håb, at serveringsstederne vil rykke møblerne ud på det nye brede betongulv, der er anlagt mellem cykelsti og fortov på Vesterbro Passages solside – det vil sige den side med Scala-grunden. Streckers Café har allerede sat et bord og caféstole ud, da magKBH tester promenaden, men det ser ud til, at det endnu er for koldt til udeservering, selv for københavnerne.

Blandet boulevardstemning

»Hele projektet har taget inspiration i de store boulevarder i andre europæiske storbyer med de brede fortove og butikker på begge sider af vejen,« fortæller Københavns stadsarkitekt Tina Saaby.

Foreløbig er det en noget forkølet samling nyplantede lindetræer, der gør det ud for allé, men når de spinkle stammer vokser lidt til, skal deres kroner formklippes i fransk tradition. De store runde staudebede får til gengæld lov at vokse vildt, som en hilsen til områdets fortid som voldanlæg, og deres fuglekirsebærtræer er allerede begyndt at blomstre forsigtigt.

Københavnere vil umiddelbart kunne føle sig hjemme i det nye europæisk inspirerede byrum, for projektet er også tro mod byens profil.

»Vi har lagt op til det, vi kalder den klassiske københavner-identitet. Det vil sige fortovene, sådan som vi kender dem med brosten i midten, og københavner-bænkene og københavner-skraldespandene,« siger Tina Saaby.

Monumental skævert

Ligesom på Champs-Élysées i Paris er det en obelisk, der er pejlemærke i den nye indretning. Frihedsstøtten ud for Københavns Hovedbanegård, som markerer Stavnsbåndets ophævelse i 1788, har spillet en central rolle for fornyelsen og givet anledning til en større justering.

Selve vejens linje er nemlig vinklet en anelse, så den ikke længere er helt parallel med bygningernes facader – Vesterbro Passage er simpelthen skæv. Det snedige greb betyder, at der skabes en sigtelinje direkte fra Frihedsstøtten og helt til Strøgets udmunding, en akse som understreges med allé-rækken af træer.

»Når man først er bevidst om det, så er det enormt tydeligt, når man cykler ned mod Frihedsstøtten. Jeg synes, det er sådan en fin måde at binde Strøget sammen med Hovedbanegården på,« siger Tina Saaby.

Det er den skæve vinkel, der er årsag til, at fortovet på Scala-siden sine steder nu er op til tre gange så bredt som på Tivoli-siden. Foran Tivoli er de to tidligere fodgængerovergange slået sammen til én bred overgang, der skal forhindre køkaos ved havens hovedindgang.

Langvarig midlertidig løsning

Den tidligere overdimensionerede vejbane-bredde på Vesterbrogades indledning var et levn fra fortiden. Passagen plejede nemlig at være knudepunkt for sporvognstrafik, og da sporvognene blev erstattet med busser, var en midlertidig løsning at asfaltere hele molevitten. En midlertidig løsning, der fik liv at vare 40 år, så det kan siges at være på høje tid, at det forsømte transitrum tilgodeses.

»Det har altid været en slags leftover, der aldrig rigtigt har været gennemtænkt,« fortæller Tina Saaby.

Der har ellers gennem tiden været flere tilløb til at forbedringer. I arkitektkonkurrencer i henholdsvis 1942 og 1977 anbefalede vinderforslagene, at Rådhuspladsen skulle fortsættes helt ned til Hovedbanegården, så man kunne tale om et samlet byrum. Men det er først nu, at strækningen renoveres som en helhed.

Men rodet fortsætter

Med nu både Vesterbro Passage og Industriens Hus færdiggjort er nogle af de værste afspærringer på det vigtige vejstykke væk, men det er dog stadig langt fra slut med byggerod i området.

Scala-grunden har længe været et kæmpestort hul i jorden, hvor problemer med grundvandet har forsinket byggeriet af de fem nye tårne. På Rådhuspladsen fortsætter metrobyggeriet helt frem til 2018, og inden da følger formentlig anden etape af Vesterbro Passage, stykket fra Bernstorffsgade/Hammerichsgade videre til Trommesalen/Colbjørnsensgade.

Her er det blandt andet planen, at gøre Frihedsstøtten landfast med Hovedbanegårdens forplads – men pengene til anden etape er endnu ikke bevilget på det kommunale budget.