Tivoli vil lave Vesterbrogade til bypark

Det er omtrent længden på den allersidste del af Vesterbrogade fra Axelborg til H.C. Andersens Boulevard. I dag er her op til 5 spor bilbaner, men står det til Tivoli, bliver dette lille stykke gade i det mest centrale København snart til en grøn bypark.

Tivolis hovedindgang vender ud mod netop denne del af Vesterbrogade, så med en omlægning vil forlystelsesparken få løst de trængselsproblemer, der hver sommer opstår på fortovet foran billetlugerne. Den gamle have vil på sin vis også blive trukket ud i byrummet. Men uden entré, naturligvis. Den nye bypark skal være for alle.

Visionen er, at asfalten skal rives op og erstattes med et grønt område med træer, blomster, spisesteder, borde og bænke.  

Og en ny park er ikke det eneste, som Tivoli har planer om. Fremtiden skal også byde på et nyt, 70 meter højt hotel med 18 etager bygget i havens nordlige hjørne mod Rådhuspladsen.

En ny passage

Den sidste stump af Vesterbrogade har faktisk allerede en historie, der er separat fra resten af gaden.

I 1866 lå disse godt 200 meter af København under vand som en del af voldanlægget omkring byen. Men året efter blev noget af voldgraven fyldt op, og man fik lavet Vesterbros Passage. En promenade med grønne træer fra den gamle middelalderby ud til det relativt nye brokvarter. Det var først senere hen, at den navnemæssigt blev indlemmet i Vesterbrogade.

Nu kan strækningen dog blive endnu grønnere, end den var for 150 år siden, og man kan med rette forvente, at Tivolis projekt vil kunne transformere indtrykket af det centrale København.

For ikke blot skabes der et nyt, stort opholdsrum på en helt central lokalitet. Projektet vil også ændre opfattelsen af forbindelsen mellem Rådhuspladsen og Hovedbanegården. 

Hvor turen mellem disse to ankerpunker i det københavnske bybillede i dag foregår på et stærkt trafikeret fortov langs brede bilgader, vil det meste af den fremover foregå på en bilfri promenade.

Hvis foreslaget altså gennemføres, vel og mærke. Men man kan tillade sig en vis optimisme, hvis man holder mere af grønt end af bilisme i byen.

Tivoli har netop fremlagt deres planer, men de har på forhånd allieret sig med flere københavnske politikere.

"Jeg ser meget gerne, at vi veksler et bilrum til en ny bypark med plads til træer, buske og blomster samt gode opholdsmuligheder for københavnerne," siger stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen. Og også overborgmester Frank Jensen bakker op.

Nu skal Københavns Kommune dog i første omgang have mulighed for at kigge nærmere på planerne og man kan forvente en længere proces med involvering af beboere, ny lokalplan med videre. Tivolis forslag er endnu ikke ret detaljeret, og det er tydeligt, at parken i første omgang ønsker at igangsætte en dialog.  

Det er nærmest logisk

Kommunen skal også vurdere, hvilken påvirkning byparken vil have på trafikken i området. Men formgiverne — byrumdesignerne hos Gehl Architects — er til dels kommet kommunen i forkøbet:

”Da vi hos Gehl gik i gang med at analysere Vesterbrogade, stod det hurtigt klart, at her er der rigtig mange fodgængere på alle tider af døgnet og ugen," siger Birgitte Bundesen Svarre fra Gehl. Og hun fortsætter:

"Til gengæld er der ikke særlig meget plads til de mange fodgængere. Da vi fandt ud af, at der kun er ganske få biler, virkede det nærmest logisk at omdanne Vesterbrogade til et helt nyt, generøst opholdsrum, hvor der både er rart at gå, men hvor der også kan finde mange forskellige typer af ophold sted."

Idéen til projektet er overraskende ny set i lyset af, at den nu ses som nærmest logisk. Den opstod da strækningen i 2018 var lukket for trafik — først i forbindelse med en mindekoncert for Kim Larsen og senere nytårsaften. Livet på gaden demonstrerede, hvad dette helt centrale byrum også kunne bruges til.

Tit skal der en demonstration til for at bryde vanetænkning i designet af vores byrum.

Lidt lavere, lidt længere væk

Måske var det den manglende demonstration, der for år tilbage tog livet af Tivolis seneste forslag til en høj hotelbygning i haven.

Det var i 2006, at Tivoli præsenterede et 102 meter højt hoteltårn, der skulle placeres lige der, hvor det lille faux renæssance-slot 'H.C. Andersen Slottet' stadig står i dag. I hjørnet af Rådhuspladsen.

Indledningsvist var der begejstring for den britiske arkitekt Norman Fosters design. Daværende overborgmester Ritt Bjerregaard kaldte det et "yndefuldt højus" der kunne blive et af Københavns nye vartegn.

Men derefter gik det ned ad bakke for de mange meter. Der var til dels folkelig modstand mod at skullle sige farvel til "slottet" fra 1893, men særligt begyndte visse politikere at vægre sig ved højden af tårnet. Kun et par meter lavere end rådhustårnet ville det stjæle opmærksomheden fra de røde mursten fra 1905, konkluderede flere. Og til sidst faldt planerne om det nye tårn.

Men nu prøver Tivoli altså igen, og denne gang er de rykket både lidt ned i højde og nogle meter ind i haven.

I stedet for at rive H.C. Andersen Slottet ned vil Tivoli nu lave en tilbygning til det i forbindelse med, at slottet også renoveres.

Der er dog tale om en "tilbygning" der rejser sig markant over sin hovedbygning. For godt nok er der er skåret 32 meter af toppen i forhold til forslaget fra 2006, så tårnet forholder sig mere ydmygt til rådhustårnet. Men vi er stadig oppe i 70 meter, og den cirkulære konstruktion vil være en meget markant tilføjelse til haven — og man kan derfor formentlig også forvente protester denne gang. 

For at få plads til det nye hotel må man fjerne den lille Mazzoli-pavillion der i dag er café og pizzeria.

Arkitekten hedder denne gang BIG — firmaet startet af Danmarks for tiden mest profilerede arkitekt, Bjarke Ingels. Og tager man Tivolis hotelvision for pålydende, så vil byggeriet "skyde op fra jorden som vertikale haver i hele tårnets højde."

Indtil videre er der dog også her mest tale om en skitse, og Tivoli understreger, at man stadig tegner og udvikler projektet. Men intentionen er klar nok: Resturanter nederst, hotel i midten og ejerlejligheder øverst. Og man skal nok ikke forvente kvadratmeterpriser på den milde side af 100.000, hvis man drømmer om at kunne sidde på sin altan og følge endnu en runde fredagsrock på Plænen fra distancen.

Hvis byggeriet vækker lidt déjà vu, kan det hænge sammen med dets lighed med to andre Københavner-byggerier — ét realiseret og et der aldrig blev.

Ved Amager Strand står Twister fra 2014 der har ovale former slynget om en central søjle. Og i 1953 tegnede den da 35-årige Jørn Utzon sin version af Langelinjepavillonen til konkurrencen om en arvtager for den pavillion, som tyskerne havde sprunget i luften i 1944. Hans forslag endte dog på en tredjeplads og blev aldrig realiseret — noget der har ærgret mange sidenhen.

BIG angiver selv Utzons urealiserede drøm som en af inspirationskilderne til deres design.

Finansieringen har Tivoli allerede på plads, og nu vil Tivoli og BIG tegne videre på detaljerne, inden der går en formel proces i gang hos Københavns Kommune. I mellemtiden vil befolkningen formentlig have en del at sige om både bypark og højhus.