Efter 2½ år er Rådhuspladsen og Strøget stadig ikke vokset sammen

Vi er på Vester Voldgade, lige der hvor Strøget kobler sig på Rådhuspladsen. Men 'koblingen' kan nok bedst beskrives som et studium af mødet mellem menneskets psykologi og kommunal laissez-faire.

Det er nu to år og otte måneder siden, at Magasinet KBH kunne bringe godt nyt for dem, der gerne ser en bykerne med færre biler og flere byrum til fodgængere.

Politikerne i Københavns Kommune havde nemlig allerede i 2019 besluttet, at Vester Voldgade ved Rådhuspladsen skulle lukkes for biltrafik — og i marts 2020 gav Politiet sin velsignelse til, at det måtte politikerne godt.

Her i magasinet kvitterede vi med en artikel, der både viste kommunens egen skitse til at hæfte Rådhuspladsen på Strøget — og redaktionens bud på, hvordan koblingen kunne komme til at tage sig ud.

Men anno november 2022 er intet sket — og et mindre kaos hersker lige her ved indgangen til Københavns vigtigste shoppinggade.

Kan vi måske bare gå?

Bilfrit er her stadig i 2022. Men det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det.

Rent fysisk er Vester Voldgade ved Rådhuspladsen nemlig fortsat en bilgade. Med to asfaltbelagte kørebaner, en kantsten op til en cykelsti, og endnu en kantsten op til henholdvis Strøget på den ene side og Rådhuspladsen på den anden.

Her er også et trafiklys i den form, som trafiklys har, når de er henvendt til biler.

Men altså. Biler er her ingen af. For de må ikke køre her længere. Den eneste markering af dét faktum er dog to store betonklodser der noget intermisitisk er placeret tværs over vejbanen — med hver deres rød- og hvidstribede metalskilt ovenpå. Og her har de stået i mere end to år.

"Er der vejarbejde?". "Eller hvad sker der?" kan man høre de mange forbipasserende tænke, hvis man lytter godt efter. De spørgende blikke afslører forvirringen.

Om det er for at være på den helt sikre side — eller om det blot er et udslag af dansk folkepsykologis tendens til at respektere ethvert rødt lys no matter what — er svært at sige.

Men sætter man sig på en af bænkene på Rådhuspladsen, kan man hver dag observere tusinder af mennersker, der i en slags surrealistisk teater står og venter på grønt i en fodgængerovergang, hvor der ikke kører nogen biler. Alt imens mange af dem kigger på hinanden, som om de spørger:

"Nå, I venter også?" "Men hvad venter vi egentlig på?" "Kan vi måske bare gå?" "Nej, de andre står stadig og venter — vi må hellere lade være."

Ingen planer, ingen midler

Helt trafikløst er der ikke på dagens Vester Voldgade. For cyklerne må fortsat køre her, og dem er der ikke kommet færre af, siden Lille Langebro åbnede i den anden ende af gaden — nede ved havneløbet.

Afhængigt af tidspunktet på dagen kan cykeltrafikken dog også være alt fra 'ganske let' til 'ikke-eksisterende'.

Men cyklerne bevæger sig kun på de cykelstier, der flankerer den stadigt eksisterende bilgade, som der ikke længere er brug for — men som optager hovedparten af gadens bredde. Med kantsten, trafiklys og fodgængerovergang ligger bilgaden stadig som en både mental og fysisk barriere mellem Rådhuspladsen og Middelalderbyen.

Bare uden biler på, altså.

Og kønt er det naturligvis ikke med et par betonblokke lidt løst placeret hen over gaden som en blokade her i byens absolutte hjerte.

Men hvorfor? Hvad sker der? Allerede i 2020 lavede Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning jo en skitse til at hæfte plads og strøg sammen, nu hvor bilerne var væk.

Kun samme forvaltning kan svare på, hvad der sker her tæt på 2023, og de siger til Magasinet KBH:

"Københavns Kommunes Borgerrepræsentation besluttede den 22. august 2019 at fastholde lukningen af Vester Voldgade efter endt metrobyggeri. Kommunen har ikke nogen aktuelle planer om at ændre på trafikken på Vester Voldgade og har ikke afsat midler til projekter i Vester Voldgade."

Skitserne fra 2020 er altså blevet lagt i skuffen, og sagen har tabt fokus fra både forvaltningen og fra politisk side. Derfor ser Vester Voldgade stadig ud, som den gør.

Men hvad så med at sætte gang i en ændring i forbindelse med de store planer for færre biler i Middelalderbyen, som for nylig har modtaget de første 16 mio. kommunale kroner, så man kan starte op i 2023?

"Der indgår heller ikke forslag om at ændre på de trafikale forhold på Vester Voldgade i forslag til byrums- og trafikplan for Middelalderbyen," siger Teknik- og Miljøforvaltningen.

Indsend idéer

Selv om vi er på byens turistmæssigt vel allermest centrale forbindelse — mellem Tivoli og Hovedbanegården og Strøget og Kongens Nytorv — ligger her altså stadig to betonklodser hen over en bilgade, som ikke bliver brugt. Og dét er der ingen planer om at lave om på.

Store planer er der ellers blot 35 meter væk, hvor samme Københavns Kommune netop nu investerer næsten 21 mio. kroner i at flytte Dragespringvandet fra en kantplacering ved H.C. Andersens Boulevard og ind på midten af Rådhuspladsen .

Det gør man ifølge et kommunalt skilt ophængt på byggepladsen for at "springvandet kan opstå i sin fulde pragt".

Meget pragt er der dog altså ikke over betonklodserne lige ved siden af. Vil byens Teknik- og Miljøborgmester måske gå ind i sagen for at lave om på dét?

Vi spørger borgmester Line Barfod (EL), som svarer:

"Der er rigtig mange steder i byen, som trænger — og i prioriteringen af sikre skoleveje, cykelstier, veje med store huller mv. er vi endnu ikke nået til den del af Vester Voldgade. Strækningen ved Rådhuspladsen er i første omgang blevet fri for biler, og det synes jeg er dejligt."

Det er dog blot et år siden, at Line Barfod var med i en budgetaftale, der afsatte yderlige 9 mio. kroner til arbejdet med Dragespringvandet, da det tidligere budget viste sig ikke at slå til. Giver det mening at investere i en markant forskønnelse ét sted men at lade området umiddelbart ved siden af stå hen?

Barfod siger:

"Jeg er enig i, at afspærringen ikke tager sig særligt godt ud, og derfor vil jeg også gerne kigge på, om der er mulighed for at finde en lidt pænere løsning, nu hvor vi også står over for at skulle være verdens arkitekturhovedstad til næste år. Hvis jeres læsere har gode forslag, så hører jeg det gerne. ”

København skal være fokus for verdens arkitektur, når byen i 2023 er den anden UNESCO World Capital of Architecture — Rio de Janeiro var i 2020 den første.

Om pæne blomsterkrukker på Vester Voldgade — i stedet for betonblokke — arkitektonisk kan imponere de mange besøgende i byens kerne i 2023, kan vi ikke sige noget om.

Men opfordringen fra Line Barford er hermed givet videre, og Magasinet KBH agerer kobling mellem læsere og borgmester. 

Man kan indsende idér og forslag til visioner@magasinetkbh.dk senest den 1. december 2022. Så sørger vi for, at de finder vej til borgmesteren. Allernederst i artiklen er indsat en plantegning og et foto, som man eventuelt kan bruge som grundlag for sin idé.

Byrum skulle "smelte sammen"

At der ikke for længst er blevet smukseret på gaden — så hele Rådhuspladsen var klar til arkitekturfokus i 2023 — kan for nogen sikkert virke ganske absurd, når man kigger på Vester Voldgades forhistorie.

I næsten hele 2010'erne var Vester Voldgade blokeret for biltrafik netop her ved Strøget, da man var i gang med at anlægge metrostationen under Rådhuspladsen.

I 2019 var man færdig, og samme år besluttede politikerne altså, at man ikke ville have genåbnet Vester Voldgade for biltrafik. Daværende Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) sagde ved den lejlighed:

"Vi får mulighed for at skabe et byrum, der får Rådhuspladsen og Middelalderbyen til at smelte sammen. Jeg er glad for, at vi nu reelt har mulighed for at indrette området, som vi ønsker det til glæde for københavnerne."

Nu kunne man så tro, at Københavns Kommune ville aftale med Metroselskabet, at når byggepladsen blev fjernet, så var der ingen grund til at anlægge bilgaden igen. Man ville nu hellere have, at de afleverede en Rådhusplads der var hæftet på facaderne på Strøg-siden, så den kunne "smelte sammen" med byens gamle hjerte — på samme måde som det er sket på Nørreport, hvor Nørre Voldgade ikke længere adskiller stationen fra byen.

Men nej. Den gamle aftale med Metroselskabet var, at gaden skulle "leveres tilbage i samme stand" som inden, man gik i gang.   

Og sådan blev det. I maj 2020 kunne Politiken opsummere sagen således:

"Metroselskabet er forpligtet til at levere en bilvej tilbage. Men kommunen har vedtaget, at vejen skal fjernes. Så nu har man asfalteret et vejstykke, der bliver nedlagt, når arbejdet er færdiggjort."

Nedlagt er bilgaden altså ikke blevet endnu, her 2½ år senere. Den bliver blot ikke brug til noget.  

Hvad med Strøget?

Er man lidt kynisk anlagt, kan forløbet med Vester Voldgade måske skabe grobund for noget pessimisme omkring fremtiden for den store plan for Middelalderbyens fremtid, som altså så småt igangsættes til næste år.

Planen indeholder en lang række nye byrum, som tilsammen vi kræve henved en milliard kroner at finansiere. Og naturligvis også et stort planlægnings- og koordineringsarbejde fra Københavns Kommune.

Samtidig kan de kræfter, der netop nu arbejder på en forbedring af forholdene i "Strøgets billige ende" — Frederiksberggade — ikke vide noget om, hvad de egentlig kan hæfte en nyrenoveret gade på.

Københavns Kommune er selv involveret i et projekt, hvor en gruppe ejere af bygningerne på Frederiksberggade er i færd med at udarbejde en ny plan for gaden. 

Og Magasinet KBH er bekendt med et parallelt, 100% privat projekt, der også vil forsøge at løfte niveauet på den 250 meter lange Frederiksberggade.

Men indtil videre må man altså nøjes med at løfte sine ben over kommunale betonklodser, hvis man også ønsker at spadsere en tur på Vester Voldgade.     

Billedmateriale til hvis du har en idé

Tegn eventuelt din idé på plantegningen og/eller fotoet her.

Klik på billedet for at se det i en større udgave — og gem det på din egen computer.

Din egen visualisering kan efterfølgende sendes til visioner@magasinetkbh.dk. Så sender vi den videre til borgmesteren og følger op i en senere artikel.