Ansigtsløft på vej til grå kontorklods i Middelalder­byen

Bygningen er til alle sider omgivet af klassisk københavnerarkitektur fra omkring 1900 eller før — for eksempel genboen Helmerhus, der ligger og strutter med sin historicistiske ‘flødeskumsstil’.

I dét selskab ser den modernistiske bygning ud, som om den er blevet fløjet direkte ind fra en sovjetisk mønsterby.

Kontrasten til naboerne bliver ikke mindre af, at bygningen, der oprindelig er opført i 1931, gennem tiden blevet ‘opdateret’ flere gange. Blandt andet har den i 1990’erne fået tilføjet en mørkegrå eternitbeklædning og et ret markant tagudhæng, der giver den seks etager høje bygning et underligt fladtrykt udseende.

Nu tyder meget dog på, at Vester Voldgade 17 snart kommer til at se en anelse mindre malplaceret ud.

Tilbage til 1931

Bygningens ejere har bedt Københavns Kommune om tilladelse til et ret omfattende ombygningsprojekt, der blandt andet inkluderer en ansigtsløftning af facaden, så den kommer tættere på det oprindelige udtryk fra 1931. 

Tagudhænget og eternitbeklædningen vil blive fjernet sammen med andre uartigheder som den spidse glasaltan, der i dag stritter ud fra bygningens skrå hjørne. En ny, lysere facadebeklædning skal sammen med mere åbne vinduespartier give det samlede byggeri et lettere og mere imødekommende udtryk.

Også på gadeniveau skal der åbnes op. Hidtil har hele bygningen fra top til bund kun rummet kontorer. Men i forbindelse med ombygningen skal der i stedet etableres lokaler til butikker eller spisesteder i stueetagen ud mod Vester Voldgade og Studiestræde.

Dermed kan ombygningen — sammen med den igangværende renovering af netop Helmerhus — også være med til at bringe mere liv til denne ende af Vester Voldgade

Forvandles til nul-energihus

Oppe på toppen af bygningen skal hældningen på taget, som i dag ikke kan ses fra gaden på grund af udhænget, gøres en anelse mere skrå, så højden på tagtrekanten kan øges med en meter. Det skal skabe optimale forhold for de integrerede solcellepaneler, som man i forbindelse med ombygningen vil installere på taget. 

Hele bygningen skal desuden efterisoleres, og sammen med solcellerne skal det medvirke til, at den efter ombygningen vil være et såkaldt nul-energihus.

Ombygningsprojektet, der er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, vil blive forelagt for de københavnske politiker på et møde i næste uge.

Embedsværket i Københavns Kommune anbefaler, at politikerne nikker ja til projektet, da Vester Voldgade 17 trods sin beliggenhed i Middelalderbyen ikke er klassificeret som bevaringsværdig, og fordi projektet vil bringe byggeriet tættere på sit originale udseende. 

Fingrene væk fra Grundtvigs Hus

Som en del af projektet har bygherren også bedt om tilladelse til en ombygning af naboejendommen i Studiestræde — det næsten middelalderborglignende Grundtvigs Hus, der blev opført i 1909 af arkitekt Rolf Schrøder.

Også her er ønsket at omskabe bygningen til et nul-energihus og derudover at etablere en ny tagbygning øverst oppe.

Da Grundtvigs Hus er klassificeret som bevaringsværdi i den højeste kategori (SAVE 1), anbefaler embedsværket dog, at politikerne afviser denne del af ombygningsprojektet i sin nuværende form.

Begge ejendomme er ejet af et selskab, der er ejet af den svensk-amerikanske milliardær Johan Gedda, der bor i Danmark og har tjent sine mange penge som IT-iværksætter.