pixel

Valby arver populær skøjtebane

kbh magasin

Fakta

Skøjtebanen på Toftegårds Plads åbner efter planen 1. december og holder åbent i tre måneder.

Det er muligt at leje skøjter ved banen.

Byens vel nok mest populære skøjtebane på Kongens Nytorv, der sidste år måtte flytte til Havnegade på grund af metrobyggeriet, holder nu flyttedag igen.

Havnegade står nemlig foran en større renovering der skal forvandle den forsømte gade til en attraktiv havnepromenade, så denne vinter rykker den flyvske skøjtebane til Toftegårds Plads i Valby hvor den skal skabe vinterstemning i hvert fald de næste fem år frem.

I Valby er man meget glad for at få skøjtebanen på besøg, og der er allerede planlagt skøjtedisko hver fredag. Og så pønser Kraftwerket, som er et projektværksted der hjælper unge med at føre egne idéer ud i livet, på særarrangementer a la Punk on Ice.

Skøjteglade københavnere må dog væbne sig med tålmodighed. Skøjtesæsonen starter nemlig først 1. december, men varer så tre måneder frem hvis temperaturerne altså holder sig omkring frysepunktet så isen ikke smelter.

Udover skøjtebanen i Valby vil københavnerne også kunne boltre sig på de sædvanlige baner på Blågårds Plads på Nørrebro og Genforeningspladsen i Nordvest.

Mest læste

relaterede
artikler

Lige overfor Toftegårds Plads kan nyt boligbyggeri efter planen indvies til foråret. Huset er blot seneste eksempel på Valbys transfomation.

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling