Flere ejendomme får nye gårdhaver — men skal det offentlige betale?

På den anden side kan man spørge, om det er en offentlig opgave at betale for disse områder, når de bliver anlagt i midten af helt eller delvist lukkede boligkarréer, og dermed kun kommer nogle få mennesker til gode?

For De Konservative, Venstre og Liberal Alliance på Københavns Rådhus er svaret 'nej'.

De tre partier stemte imod at sætte gang i anlæggelsen af tre grønne gårdhaver i boligkarréer på henholdsvis Amager, Nørrebro og i Nordvestkvarteret på det offentliges regning — men måtte bøje sig for det politiske flertal.   

Offentligt betalte private gårdhaver

Argumentet fra de tre partier er blandt andet, at det ikke bør være kommunens opgave at understøtte private gårdhaver med offentlige midler — især ikke i betragtning af, at det ofte kan være svært nok at finde penge til grønne projekter, der er tilgængelige for offentligheden.

Da de tre gårdhaveprojekter blev endeligt godkendt på et nyligt møde i Borgerrepræsentationen, fik De Konservative således ført til protokols, at “hvis der skal bruges offentlige midler på gårde eller haver, skal det være steder, hvor alle byens borgere har adgang”.

Partiet fremførte desuden, at kommunen ved at afsætte offentlige midler til finansiering af gårdhaverne reelt medvirker til at drive boligpriserne op ved at støtte forbedringer af private ejendomme.

Argumenterne slog dog ikke de øvrige partier i Borgerrepræsentationen ud af kurs, og den endelige stemmefordeling endte 36-14 til fordel for at lave de tre grønne gårdhaver med skattekroner — og for at afsætte midler til at sætte gang i arbejdet med yderligere tre gårdhaver i Vanløse og Valby.

Og faktisk er der ikke noget nyt i at afsætte midler fra den såkaldte 'Byfornyelsesramme' til nye gårdhaver — det sker hvert eneste år.

Rammen lyder på 164 mio. kroner årligt, og de mange penge fordeles til tre ting:

Forbedringer af byrum i byens mere udsatte områder. Tilskud til forbedringer af nedslidte, private ejendomme. Og så altså de nye gårdhaver. 

I gennemsnit anvendes 16% af puljen til gårdhaverne — altså omkring 26 mio. kroner årligt. Og det er et tilbagevendende politisk stridspunkt, om det er rimeligt at bruge offentlige kroner på disse 'skjulte' forbedringer, når mange projekter i offentlige byrum savner finansiering, f.eks. de planlagte byrum i Middelalderbyen.

Grøn sammenhæng i Nordvest

De tre boligkarréer, der nu skal have nye gårdhaver, er Blåmejsegården i København NV’s fuglegadekvarter, Kapelvejkarréen på hjørnet af Kapelvej og Rantzausgade på Nørrebro samt Elbagadekarréen på hjørnet af Amagerbrogade og Elbagade.

I Nordvest lægges der op til, at de nuværende gårdmiljøer, der skærer sig ind mellem byggeriets ‘længer’ lægges sammen med et stort eksisterede forhavemiljø ud til Blåmejsevej, så der dannes ét sammenhængende, grønt område.

En sti med granitbelægning skal sno sig gennem gårdhaven, som blandt andet skal veksle mellem områder med vilde planter, mere velfriserede sektioner med græs eller stauder — og selvfølgelig masser af plads til leg og ophold.

Projektet, der er det største af de tre, koster i alt ni millioner kroner. Til gengæld åbner gårdhaven sig op ud mod Blåmejsegade, så forbipasserende kan få glæde af at kigge på den.

Baggården begrønnes på Nørrebro

På Nørrebro er det to mere traditionelle baggårde med gamle værkstedsbygninger og revnet asfaltbelægning, som skal lægges sammen og have en grøn overhaling.

Her lægges der op til kraftigt øget beplantning med blandt andet facadebede til slyngplanter, skure med grønne tage og vilde bede omkring de eksisterende træer.

Der blev der afsat fire millioner kroner til projektet på ved Rantzausgade.

Fra seks til én gård på Amager

Og endelig når vi til Elbavej på Amager, hvor seks mindre gårde, der hidtil har været adskilt af mure og hegn, skal samles til én fælles gårdhave med blandt andet et stort legeområde, regnbede, opholdsnicher og en græsplæne.

Det projekt skal koste i alt 4,5 millioner kroner.