Trafik­revolution på vej i Blågårsdgade-kvarteret

Inden årets udgang sætter Københavns Kommune nemlig strøm til den længe ventede Trafikplan for Indre Nørrebro, der skal forhindre gennemkørende biltrafik i den travle firkant, der afgrænses af Åboulevarden, Kapelvej, Nørrebrogade og Peblinge Dossering. 

Området skal omdannes til en såkaldt 'trafikø', så der lukkes af for gennemkørende trafik ved brug af afspærringer, ensretninger og svingforbud.

Bilister vil stadig have adgang til området, men da trafikken indrettes, så du ikke kan køre på tværs af området, vil det kun give mening at køre ind kvarteret, hvis man har et ærinde — som det eksempelvis vil være tilfældet for beboere og erhvervskørsel. 

Målet er at gøre det mere trygt og attraktivt at bevæge sig rundt til fods og på cykel og at skabe mere plads til grønt og byliv.

Dén plan nikkede politikerne egentlig allerede til i 2016, men det var først med Budget 2022, at der blev sat penge af til at føre projektet ud i livet. 

Mindre og langsommere trafik på vej

Når anlægsarbejdet går i gang inden årsskiftet, vil det primært være skilte, afspærringer, vejbump og plantekasser, der er på agendaen.

Der vil blandt andet blive etableret automatiske pullerter, der lukker Slotsgade og Peblinge Dossering af mod Nørrebrogade — undtaget i tidsrummet kl. 9-11, hvor der vil være åbent for varelevering. 

På samme vis vil Stengade blive afspærret for biltrafik mod Nørrebrogade ved at rykke busslusen, og på Blågårdsgade kan man se frem til strategisk placerede plantekummer, der skal tvinge gadens biler til at sænke farten. I Wesselsgade og Baggesensgade sætte man ind med henholdvis nye og stejlere vejbump, der også skal få gadens biler til at sætte foden på bremsen. Og så indføres der en fartsgrænse på 30 km/timen i hele området.

Den nye trafikø er dog ikke det eneste tiltag, der skal være med til at reducere biltrafikken i området. Lige rundt om hjørnet er Københavns Kommune i fuld gang med at omdanne den tidligere så kaotiske Rantzausgade til en mere grøn og cykelsikker gade. Det betyder, at gaden bliver ensrettet mod Åboulevarden, at den bliver til en 'cykelgade', og at biler fremover makismalt må køre 30 km/t.

En 'cykelgade' er en gade, hvor der fortsat må køre biler, men hvor det skal ske på cyklisternes betingelser. Med andre ord må man bare pænt vente, hvis man i sin bil bliver fanget bag to sludrende venner, der cykler ned ad gaden med 10 km/t. 

Der kommer også trafikbump, bredere fortove, hjørneudvidelser ved sidegaderne samt nye bede og træer til Rantzausgade.

Hvor Rantzausgade ventes at stå klar i foråret 2023, skal vi forventeligt hen mod sommeren, før hele trafikøen i Blågårdsgadekvarteret er færdigetableret. Arbejdet blive udført i ét område ad gangen med start i Wesselsgade. 

Den grønne bølge

Trafikindsatserne på Indre Nørrebro er blot to af de seneste eksempler på, hvordan politikerne på Københavns Rådhus forsøger at reducere biltrafikken i byen ved at skabe mere plads til cykler, fodgængere og byliv.

Nørrebrogade selv blev som bekendt lukket for gennemkørende trafik mellem Runddelen og Søerne tilbage i 2009, og politikere som Marcus Vestager — der sidder i Teknik- og Miljøudvalget for Socialdemokraterne — drømmer fortsat om, at man kunne gå linen ud og lukke helt af for biler.

På den anden side af runddelen venter en vaskeægte københavnerpremiere i Stefansgade, når vejen som den første i København bliver lukket for benzin- og dieseldrevet trafik senest i april 2024.

Grønne køretøjer vil fortsat være velkomne til at køre ned ad den 750 meter lange gade, men tanken er, at de samlet set færre biler skal skabe mere plads og ro i gaden, der grænser op til såvel populære Jægersborggade som Nørrebroparken. 

Oprindeligt var det faktisk tanken, at Stengade skulle have været byens første grønne trafikvej, men fordi grønne køretøjer i så fald ville få lov til at køre hele vejen ned gennem gaden, ville det stride imod planen om at omdanne Blågårdsgade-kvarteret til et område helt uden gennemkørsel. 

Ikke den første ø

Trafikøen er faktisk ikke den første af sin slags i København. 

Ligeledes på Nørrebro blev Guldbergsgade-kvarteret for år tilbage indrettet som en trafikø, hvor biltrafikken bremses af blomsterkasser i krydset mellem Guldbergsgade og Sjællandsgade. Dét betyder, at trafikken til området skal gå via Tagensvej. Det har ifølge Miljøpunkt Nørrebro givet de bløde trafikanter god plads — og også mulighed for at omdanne veje til skolegård og plantebede. 

Kigger man mod den belgiske by, Gent, der har ca. en halv million indbyggere, har bystyret taget tankerne skridtet videre. Her implementerede man i 2017 en såkaldt 'Cirkulationsplan', der inddeler byens boligkvarterer i seks øer, som ikke kan krydses af privatbiler. De ledes i stedet uden om ad hovedfærdselsårer.

Ifølge 'Forum for klima, trængsel og sundhed' i København har det betydet, at biltrafikken i myldretiden er faldet med 12%, mens antallet af cyklister er steget med 25%. 

Endnu mere bemærkelsesværdigt var det, at luftforureningen efter et år med trafikøerne var faldet med 18% — og antallet af trafikulykker med mere end 35%.

Det fremgår ikke, hvilke effekter Københavns Kommune forventer at byens nye trafikø vil få, men initiativet vil — hvis ordene i Budget 2022 stadig holder — som udgangspunkt blive evalueret i 2024. En succes vil uden tvivl inspirere til flere trafikøer i hovedstaden.

Se 11 minutters film om forandringerne i Gent.