Flertal vedtager bilfri Dybbølsbro — men modstandere kan stadig blokere
Et snævert flertal i Borgerrepræsentationen har vedtaget, at Dybbølsbro skal omlægges til en ren cykel- og fodgængerbro — men modstandere kan lukke pengekassen.
Dybbølsbro er nærmest blevet en magnet for trafikale milepæle i København.
Siden ombygningen i 2019 har broen lagt asfalt til hovedstadens bredeste cykelsti på ti meter. Og da det heraf affødte trafikkaos i krydset ved broens nordlige ende skulle løses, skete det med etableringen af byens første cykelsti med diagonal passage gennem et kryds.
Nu ser det ud til, at broen som sin næste milepæl kan ende med slå sin egen rekord i cykelstibredde — og måske supplere med byens bredeste fortov.
I hvert fald har et snævert flertal i Borgerrepræsentationen godkendt den omdiskuterede helhedsplan for trafikken i området omkring Dybbølsbro — en plan, der blandt andet skal munde ud i, at Dybbølsbro omdannes til en ren cykel- og fodgængerbro.
28 medlemmer af Borgerrepræsentationen stemte for helhedsplanen, mens 26 var imod. Enhedslisten, De Radikale, SF og Alternativet udgjorde ja-siden, mens Socialdemokratiet, De Konservative, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti sagde nej.
Dermed er der sat et foreløbigt punktum i en lang og hed debat om Dybbølsbros fremtid.
Men næppe det sidste punktum.
Spild af penge?
Der er, som stemmetallet ovenfor indikerer, heftig modstand mod at gøre broen bilfri fra flere partier. Og som vi tidligere har skrevet her i Magasinet KBH, udgør tre af dem — Socialdemokratiet, Konservative og Venstre — et flertal i den forligskreds, der tidligere har indgået en principaftale om Københavns økonomi for 2024 og 2025.
Dermed vil de tre partier næppe lægge sig fladt ned, når man i forbindelse med efterårets forhandlinger om byens budget for 2025 skal finde de mellem 10 og 25 millioner kroner, der er nødvendige for at gøre Dybbølsbro bilfri.
Efter torsdagens møde i Borgerepræsentation sagde De Konservatives gruppeformand, Morten Melchiors, til Berlingske, at han betragter planerne som decideret »spild af skatteborgernes penge«, når de ses i lyset af, at man for få år siden har spenderet hele 100 millioner kroner på en ombygning af broen.
Venstre og Socialdemokratiet har fået lignende indsigelser ført til protokols i sagens forløb.
Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti mener derudover, at en lukning af biltrafikken over Dybbølsbro vil gøre livet unødvendigt surt for bilister og erhvervsdrivende i området..
»Det er en rigtig dårlig beslutning. Det ødelægger fremkommeligheden i området. Det gør det svært at komme til og fra Fisketorvet,« sagde Morten Melchiors til Berlingske.
Et område i rivende udvikling
Baggrunden for planerne om at lukke ned for biltrafikken på Dybbølsbro er en kommunal analyse, hvori det anslås, at mængden af trafikanter, der hver dag krydser Dybbølsbro, vil stige med 40 procent frem mod 2035.
Det er især antallet af fodgængere og cyklister, der vil stige — og da bilerne i forvejen kun udgør 17 procent af den daglige trafik på broen, har det fået Teknik- og Miljøforvaltningen til at anbefale, at man lukker ned for biltrafikken for at sikre sig mod fremtidigt trafikkaos.
Og det er altså den anbefaling, der nu har fået en snæver, opadvendt tommelfinger fra politikerne.
Området omkring Dybbølsbro har været gennem en rivende udvikling, der fortsætter i de kommende år.
Med Bryggebroen og Cykelslangen blev Dybbølsbro en del af en travl cykelpendlerrute fra Islands Brygge til Vesterbro, og den nyligt åbnede Ikea trækker endnu flere cyklister, S-togspassagerer og fodgængere til.
Når den kommende fjernbusstation og anden etape af metrolinje M4 åbner, kan området tillige blive lidt af et knudepunkt for offentlig transport.
Og så har vi slet ikke nævnt de mange beboere i de nye boligområder på Enghave Brygge og i den kommende bydel Jernbanebyen. Beboere, der på den ene eller den anden måde skal kunne komme videre ud i byen.
Om det kommer til at foregå via en bilfri Dybbølsbro, er trods den politiske vedtagelse altså stadig et åbent spørgsmål. Svaret afhænger i første omgang af, om SF og De Radikale kan få deres forligspartnere i S, K og V til økonomisk at bakke op om flertalsbeslutningen ved budgetforhandlingerne i september.
Vi følger naturligvis udviklingen her på Magasinet KBH.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
kommentarer