Diesel- og benzinbiler er — måske — fortid i København om 7½ år

På et tidspunkt i hvert fald.

For hvor SF og Alternativet havde stillet forslag om, at København allerede nu skulle sætte gang i arbejdet om et totalt forbud mod benzin- og dieselbiler i København i 2030, ja så trak Socialdemokratiet, De Radikale, Venstre og De Konservative i håndbremsen. 

For jo, de vil også den grønne omstilling, men de vil også gerne sikre, at det ikke får alt for mange konsekvenser for københavnerne. 

»Vi kan ikke tvinge københavnerne til at køre i biler, de ikke kan lade,« lød det eksempelvis fra Venstres Louise Theilade Thomsen under henvisning til, at infrastrukturen langt fra er på plads, når kun 1.500 ud af byens 125.000 parkeringspladser har tilknyttet en ladestander i dag.

Politikerne har dog selv vedtaget en plan, der skal øge antallet af ladestandere frem mod 2025, og man kunne også argumentere, at der trods alt er en del år til at få flere ladestandere etableret. Men de fire partier luftede også en bekymring for, at forslaget kunne ramme de københavnere, der i forvejen kæmper med økonomien.  

»Det er afgørende, at vi har københavnerne med, når vi sætter gang i det her tiltag, og vi ved ikke, om forslaget har en social slagside,« lød det fra Konservatives Morten Melchiors, og De Radikales Christopher Røhl supplerede: 

»Vi siger, at København skal være en by for alle. Det må også inkludere de borgere, der arbejder udenfor København, og som har brug for en bil til at køre på arbejde og hente deres børn. Alle, der har behov for en bil, har måske ikke råd til en ny bil (som omstillingen kræver, red).« 

Derfor stillede de fire partier forslag om, at der skal udarbejdes en grundig undersøgelse af konsekvenserne ved forslaget, som politikerne kan se, inden de endelig beslutter sig for, om København skal vinke farvel til benzin- og dieselbilerne i 2030. 

Vigtigt med en klar tidsfrist 

Selv om alle partier nikkede til intentionerne i forslaget, så giver den bestilte undersøgelse dem altså en kattelem til at udskyde eller ændre forslaget om at indføre et stop for den fossildrevne trafik. 

Hos SF og Alternativet, der stod bag forslaget om at forbyde fossilfri biler i 2030, argumenterede Rasmus Steenberger (SF) for, at det faktisk ikke behøver at være dyrere at købe en elbil, men at det klimamæssige kvantespring naturligt vil udfordre. 

»Der findes ikke en virkelighed, hvor det ikke kommer til at give udfordringer, når vi forbyder fossilfri biler. Det afgørende er, at vi giver københavnerne en klar tidsfrist, som de kan indrette sig efter.«

Det politiske flertal var dog ikke enige i, at den tidsfrist nødvendigvis hedder 2030, så i første omgang har politikerne givet håndslag på de gode intentioner og bestilt en uddybende undersøgelse af konsekvenserne ved forslaget.  

Undersøgelsen skal ligge klar inden årets udgang og vise, "hvordan man på en bæredygtig måde - klimamæssigt, miljømæssigt, økonomisk og infrastrukturmæssigt - kan udfase fossile biler i København hurtigst muligt." 

Mangler go fra Christiansborg 

Skulle politikerne, når undersøgelsen ligger klar i slutningen af 2023, blive enige om, at København skal være forbeholdt fossilfri biler fra 2030, så venter et lille bump på vejen, før byens miljøforkæmpere kan hæve hænderne over hovedet. 

Den københavnske ide kræver nemlig tilladelse fra Christiansborg, og selv om et politisk flertal i 2021 blev enige om, at det skulle være muligt for kommunerne at indføre fossilfri miljøzoner med udspillet 'Tættere på – grønne byer og en hovedstad i udvikling', så er aftalen endnu ikke blevet til lov. 

SF og Alternativet så gerne, at man allerede nu sendte et brev afsted til miljøminister Magnus Heunicke for at høre, hvor den lovede lovhjemmel blev af, men det politiske flertal blev enige om at skyde henvendelsen, til den nybestilte undersøgelse er i hus.   

På Frederiksberg følger den socialdemokratiske borgmester Michael Vindfeldt planerne med en vis portion skepsis.

»Jeg synes jo godt, at København kunne snakke lidt med os, så vi ikke ligger som sådan en slags Vestberlin derinde og bliver lidt klemt,« siger Michael Vindfeldt til Kosmopol og understreger, at Frederiksberg ikke kommer til at følge i Københavns fodspor lige nu. 

»Det er den vej, det går, men om det bliver i 2030 eller 2035, eller hvad det bliver, det ved jeg ikke. Vi skal have respekt for, at der er nogle mennesker, der har brug for en bil – også en benzin eller dieselbil. Vi kan jo ikke bare sige, at de skal smutte ud af Frederiksberg fra den ene dag til den anden.«

Amsterdam er klar 

De københavnske politikere er langt fra de eneste, der har planer om at smide de forurenende biler på porten. I Amsterdam besluttede man allerede i 2019, at den fossilfri trafik skulle være fortid i 2030, og i London forbød man i 2018 diesel- og benzinbiler at køre ind i områderne Hackney og Islington, når myldretiden rammer byen.  

I Paris er det aktuelle skæringsår også 2030, hvor benzin- og dieselbiler godt nok ikke forbydes helt, men formenes adgang fra byen i hverdage mellem kl. 8 og 20.

Sideløbende besluttede EU tidligere på året, at der skal være forbud mod at sælge (nye) benzin- og dieselbiler fra 2035, så den fossildrevne trafik bliver klemt fra flere sider. 

Mens vi venter på afgørelsens time i København, får beboerne på Stefansgade en lille bitte forsmag på fremtiden.

Som et forsøg er Stefansgade nemlig blevet lukket for gennemkørsel for benzin- og dieseldrevne på den korte strækning mellem Hørsholmgade og Krogerupgade. 

Forsøget skal teste om 'den grønne trafikvej' kan mindske den gennemkørende trafik i området og give mere plads og ro til de bløde trafikanter.

Københavns Kommune forventer ikke, at der vil være en synlig CO2-effekt af trafikforsøget, der i stedet skal bruges til at blive klogere på, hvordan tiltaget påvirker trafikken og – potentielt – forbedrer forholdene for de grønne transportformer. 

Skulle du driste dig til at køre ind på den grønne trafikgade med din gamle bil, kan der vanke en bøde på 1.500 kr. frem til forsøgets udløb i 2024.