Skal der være en lysreklame på Enghave Plads?

Om det er sådan, Luma Landmarks har tænkt, vides ikke, men virksomheden, der står bag flere lysreklamepladser på Københavns tage, har ansøgt om at opstille en 10 meter bred og 1,6 meter høj Coca Cola-lysreklame på taget af Enghave Plads 2, lige ud til Vesterbros populære mødested.

"Coca Cola - Zero Sugar" med en flaske på skrå er det planlagte visuelle udtryk, der kommer til at lyse op både dag og nat.

Hos Københavns Kommune har man endnu ikke sagt ja eller nej til ansøgningen, men i et orienteringsbrev til naboerne kan man læse, at forvaltningen lægger op til at tillade projektet. Enghave Plads er nemlig "et af de i alt 15 steder i København, hvor der kan opsættes lysreklamer svarende til den ansøgte reklame."  

Skal lysskiltet op, kræver det dog en dispensation fra den eksisterende lokalplan. Det betyder, at Københavns Kommune skal foretage en naboorientering, hvor de beboere og virksomheder, der kan blive berørt af projektet, har mulighed for at komme til orde. Og det er de godt i gang med. 

Forældede skilte-regler

Vesterbro Lokaludvalg har delt naboorienteringen på deres Facebook-side, og de knap 200 kommentarer er ikke just i lysskiltets favør.   

"Jeg ville overveje det, hvis den ikke var sukkerfri," er i skrivende stund den eneste delvist positive, men også ironiske bemærkning på væggen.

"Udover at det skæmmer en smuk, gammel bygning, så er det i den grad imod bæredygtighed og grøn omstilling at spilde energi på denne måde," lyder en anden kommentar, som er sigende for mange.

At de lokale ikke er begejstrede for udsigten til sukkerfri cola i LED-lys, går igen i en række mails, som Vesterbro Lokaludvalg har modtaget. 

"Lysreklamer passer hverken æstetisk eller stemningsmæssigt på Enghave Plads. Det vil ødelægge den fine plads, hvor så mange vesterbroere og andre københavnere mødes hver dag (...)," lyder en kommentar.

Et andet svar argumenterer for, at pladsens nuværende forhold ikke længere egner sig til lysreklamer, som man kender det fra andre, ofte mere trafikerede, steder i byen.

Tilbage i 2008 kom Enghave Plads på listen over steder i København, hvor man kan ansøge om dispensation til at sætte reklameskilte op. Dengang var pladsen præget af tungere biltrafik i særligt pladsens sydlige ende. 

Siden kom metrobyggeriet til, vejen mod syd blev lukket, og pladsen fik flere træer, og udeserveringen på de lokale cafeer blev udvidet.

Uden den tætte trafik har vilkårene for lysreklamer ganske enkelt ændret sig, pointerer to af beboerne i naboejendommen i et fælles svar.

Udover frygten for lysforurening i de berørte lejligheder finder de også lysskiltet uforeneligt med pladsens arkitektur.

"Vores bygning, som skiltet ønskes opsat på, er præget af symmetri med sine to tårne, der indrammer pladsen. Reklameskiltet vil med sin udformning og forskudte placering på bygningen ødelægge denne følelse af symmetri," lyder det i mailen, der slutter:

"Ingen andre end ejeren af bygningen Enghave Plads 2 kommer til at profitere på reklameskiltet."

Fra retrocool gas til LED uden sjæl

Nogle hader dem, andre elsker dem. Men for mange er lysreklamer definitionen på en pulserende storby.

I den dystopiske science fiction-klassiker Blade Runner fra 1982 spiller de regnvåde lysreklamer en særlig rolle. Og herhjemme fyldte de på samme tid i Dan Turells "Mord i"-krimiserie om den dystre, københavnske underverden.

Neonskiltene - et bøjet rør af glas fyldt med gas og pulver, som lyser op, når det sættes til strøm - gjorde sit indtog gennem Europa og Nordamerika i 1920erne.

I København blev det første af sin slags monteret i 1925 på en biograf på den gade, vi i dag kender som Strøget. Et par år senere i 1928 var de første fem monteret, og så eksploderede det. Allerede i 1935 var antallet oppe på 500.

Langt de fleste er væk i dag, men et par af de mest kendte reklameskilte fra dengang står stadig og vækker nostalgiske følelser hos mange københavnere.

Tænk blot på Irmahønen ved Søerne, "Bosch"-skiltet i Kødbyen, termometeret ved Rådhuspladsen eller de nu slukkede, men engang hoppende, chokoladefrøer på Galle & Jessens gamle chokoladefabrik ved Vibenhus Runddel.

Selvom flere af de gamle gasrør i varme farver siden blev lavet om til nye, billigere og "koldere" LED-lys, får de stadig status af københavnsk kulturarv. Omvendt ser man sjældent samme begejstring for nyopsatte LED-skilte og tavler, som vi kender det fra Rådhuspladsen.

Historikken er tydeligvis afgørende for vores forhold til de lysende skilte.    

"Jeg husker tydeligt opstandelsen i København, da hønen skulle fjernes midlertidigt på grund af tagrenovering," lyder det i en kommentar på Vesterbro Lokaludvalgs Facebook-side med henvisning til den berømte Irmahøne ved Dronning Louises Bro, der også blev opført med et rent kommercielt formål på en beboelsesejendom i 1936.

Tilbage på Enghave Plads løber nabohøringen frem til den 4. maj. Svarene kommer herefter til at indgå i forvaltningens endelige behandling af sagen, hvor de skal beslutte, om Enghave Plads skal krones med et oplyst, rødt Coca Cola-skilt.