Omfattende kritik af Mærsk-byggeri i Frederiks­staden

Sådan lyder det i ét af de høringssvar, der er kommet ind til Mærsks planer om at udvide sit hovedkvarter ud til havnefronten — i Frederiksstaden der blev opført i 1700-tallet.

I løbet af den afsluttede høringsperiode kom der kun 21 svar ind — et relativt beskedent antal set i forhold til, at særligt upopulære planer i København gerne modtager flere hundrede kritiske svar fra københavnerne.

Men blandt kommentarerne til Mærsks byggeri finder man flere fra større organisationer, der ofte er toneangivende, når det handler om byggeri og æstetik i hovedstaden. 

Og de er alle kritiske over for, hvordan det Dorte Mandrup-tegnede byggeri efter planen kommer til at tage sig ud. 

Ikke tørt og hårdt

Det statslige Slots- og Kulturstyrelsen står blandt andet for at forvalte Danmarks kulturarv, og her er man ikke glad for, hvordan det nye byggeri vil passe ind i de mondæne 1700-tals omgivelser:

»Det foreslåede nybyggeri [vil] på dette sted påvirke kulturmiljøet negativt med en større bygningshøjde, en tagudformning, som i modsætning til Amaliegades øvrige bygninger er ret synlig i gadebilledet [...], og de store glasfacader, der om aftenen vil fremstå lysende i den ellers relativt svagt belyste Frederiksstad.«

Styrelsen mener også, at man faktisk ikke bør begrønne denne del af gaden, som det ellers er en del af planerne:

»Hertil kommer den foreslåede, delvise begrønning af den dobbelthøje loggialignende hjørneløsning, som — såfremt det grønne kommer til at gro ud forbi facadelinjen — er yderst fremmed for Amaliegades ellers ’tørre og hårde’ karakter.” 

Kritikken går altså ikke så meget på byggeriet set isoleret, men på hvordan det vil passe sig ind i omgivelserne.

Og netop dét kritikpunkt er centralt i mange af de indkomne svar.

Det skal hænge sammen

Vi befinder os i Frederiksstaden, der blev opført fra midten af 1700-tallet og skulle være Københavns nye, mondæne kvarter.

Netop i de år var rokoko-stilen den mest toneangivende i Europa, og derfor endte Danmarks hovedstad med et helt kvarter præget af denne dekorative stil, hvor et vigtigt element var, at man fik de enkelte huse til at passe sammen med hinanden.

Byplanlægningen var for alvor ankommet i 1700-tallet, og husene omkring gaderne blev nu også set som "gadens vægge", der skulle hænge sammen i en helhed. De fik ikke blot lov at vokse organisk frem ét efter ét — som f.eks. i Middelalderbyen.

Det skabte en lidt mindre varieret, men også en mere homogen, bydel, og det er dén homogenitet, som flere mener, at Mandrup-byggeriet bryder med.

Frederiksstaden har i flere år været kandidat til at komme på FNs (UNESCOs) liste over verdens kulturarv — netop fordi den er en hel bydel opført i en historisk og sammenhængende stilart.

Men hvis et områdes sammenhæng "lider under ugunstige" konsekvenser af senere udvikling — som det blandt andet lyder i listens retningslinjer — så vil muligheden for at blive optaget på listen blive reduceret.

Og netop dét mener man hos ICOMOS Danmark kan blive tilfældet med Mandrups kommende byggeri.

ICOMOS er det ekspertorgan, der rådgiver FN om kulturmiljøer under Verdensarvkonventionen, og derfor vil organisationen spille en afgørende rolle i Frederiksstadens mulige optagelse på UNESCOs liste.

Og her siger man blandt andet:

»Frederiksstadens integritet er et forhold, som Københavns Kommune skal tage hensyn til i henhold til UNESCO-kandidaturet. Vi vil derfor anbefale, at man genbesøger projektets facadeudformning og i højere grad arbejder efter de grundprincipper, som Frederiksstaden repræsenterer, herunder ser på den tilbagetrukne glasfacade i stueetagen, der vurderes fremmed for kvarterets karakter og ikke i tråd med bydelens arkitektoniske princip.«         

Ubrudte facader

Dén vurdering er man ikke uenig i hos det store ejendomsselskab Jeudan, der ejer flere bygninger i området. Herfra lyder vurderingen, at:

»[Byggeriet] ikke stemmer overens med områdets egenart og tilmed skader helhedsudtrykket.«

Jeudan skriver, at man ikke er imod nybyggeri i området, men at »det er vigtigt at have forstået de originale bygningers stil, og det er især her projektet indeholder mangler.«

I den lokalplan, som høringssvarene er indsendt til, står det blandt andet, at "[det nye byggeri skal tage hensyn] til bevaringsværdige helheder i bystrukturen.”

Men det mener man hos Jeudan ikke, at det gør. Her konstaterer man nøgternt, at »områdets eksisterende struktur udgøres [...] ikke af 75-100 meter lange ubrudte facader.«

Mandrups byggeri indeholder netop lange, ubrudte facader, som Jeudan altså mener, vil skille sig væsentligt ud fra resten af bydelen.

Skab opløsning

Også Akademiraadet, som er statens rådgiver i arkitektoniske spørgsmål, opfordrer til, at der bliver arbejdet videre med projektet.

Som hos Jeudan ønsker man, at der sker en "opløsning" af byggeriet.

Det kunne ske i form af, at hjørnerne skiller sig mere ud fra resten af byggeriet, som det ofte ses i Frederiksstadens karréer. Eller ved at "mellemstykkerne" mellem det nye byggeris hjørner bliver varieret mere.

Som eksempel nævner Akademiraadet 'Designmuseum Danmark' på den anden side af gaden, hvor facaderækken ud mod gaden er brudt af åbninger, der leder ind til et indre byggeri.

Greb som dette kan skabe et mere varieret og mindre bastant udtryk mod gaden.

Også Akademiraadet konkluderer, at man bør "genoverveje" det nye byggeprojekt.

Afgørelse 9. oktober

Det 45 år gamle byggeri, som Mærsks nye udbygning skal afløse, er allerede godt på vej ned, så det er ikke en mulighed bare at give op og lade det bestående blive. 

Den modernistiske bygning fra 1978, der altså snart er helt forsvundet, tilpassede sig dog heller ikke kulturarven i Frederiksstaden, vil de fleste nok være enige om.

For godt nok var den beklædt med sandfarvede teglsten, så den rent farve-mæssigt lagde sig nogenlunde diskret ind i omgivelserne. Men det modernistiske formsprog var ganske fremmed for naboerne, og også her var der tale om en lang, ubrudt facade i hele bygningens længde.

Københavns Kommunes embedsværk er p.t. ved at se på de kritiske høringssvar. Når de er færdige med dét, vil svarene indgå i den indstilling, der bliver lagt frem til byens politikere, når de efter planen skal behandle det endelige lokalplansforslag den 9. oktober.

Høringssvar medfører sjældent større ændringer af projekter men kan resultere i mindre justeringer, inden politikerne skal tage endelig stiling til en ny lokalplan.

Politikerne kan dog også vælge at afvise planen for det nye byggeri og i stedet sende den tilbage til embedsværket med krav om, at der bliver lavet mere omfattende ændringer af byggeriet.

Magasinet KBH opdaterer naturligvis.