Hvidovre? Brønshøj? Gentofte? Malmø? Byens næste metrolinje skal findes

Sådan kan det lyde i højtalerne, når du i fremtiden drøner under et mondænt villakvarter i et hvidt metrotog.

En mulig linje til Gentofte Hospital indgår nemlig sammen med en stor håndfuld andre linjer som bud på Københavns næste metrolinje efter M5.

Hele 16 udspil til byens næste metrolinjer optræder i en såkaldt pre-screening lavet af Metroselskabet, som Magasinet KBH har set.

Screeningen er første led i en proces, hvor byens næste metrolinjer skal udvælges — og prioriteres i rækkefølge.

16 forskellige linjer

Sidste år besluttede rådhusets forligspartier bag Lynetteholmen, at man me det samme ville undersøge muligheden for at bygge mere metro i København.

De kommende linjer skulle blandt andet binde byen lidt bedre sammen med de kvarterer, der hidtil er gået glip af de underjordiske skinner.

Både Bispebjerg, Brønshøj, Valby, Amager, Frederiksberg og Hvidovre blev nævnt som mulige destinationer. Sågar en Malmø-metro under Øresund var på tale.

Og de indgår alle i den pre-screening fra Metroselskabet, som nu er klar.

De 16 linjer — med fire mulige forlængelser — er udvalgt blandt i alt 27 på baggrund af tidligere screeninger, byens generelle trafikbehov samt ønsker fra lokaludvalg og omegnskommuner.

Her og nu er de alle groft optegnet og uden præcise stationsplaceringer, men planerne vil blive konkretiseret i det videre forløb.

I dette skridt af processen er intentionen, at seks til otte af de højest rangerede metrolinjer slipper igennem nåleøjet og går videre til næste led i undersøgelsen.

Hospitals-linjer scorer højt

Men hvordan rangerer man lige en metro-linje, når hvad der er mest vigtigt afhænger af, hvilket lokalområde i byen der spørges til råds?

I pre-screeningen vurderes de 16 linjer på otte parametre og får en karakter fra A til E i hver.

Parametrene dækker blandt andet pris for anlægget, forventet passagerantal, CO2-udledning, hvor mange knudepunkter linjen binder sammen og hvor mange passagerer, der kan hentes per anlægskrone.

På dén baggrund kan man læse, at linjerne mellem Tingbjerg-Vanløse, Vanløse-Glostrup, København Syd-Hvidovre Hospital samt Lynetteholm-Gentofte Hospital scorer mange A'er i forhold til den samlede anlægspris.

Omvendt vil de tre linjer Rigshospitalet-Herlev Hospital, Rigshospitalet-Tingbjerg og Stengade-Tingbjerg bedst kunne hægte flest nye passagerer på metroen.

Endelig kan de tre linjer Rigshospitalet-KBH Syd, Bispebjerg Hospital-Holmen og KBH Syd-Holmen sikre flest passagerer pr. krone brugt på at bygge metroen.

Man får altså forskellige gevinster ud af linjerne, alt efter hvilket parameter man dømmer ud fra.

Skal man komme med et forsigtigt bud på hvilke linjer, der går videre til næste led i analysen, vil det dog nok ikke være helt uhørt at pege på en håndfuld af disse ti linjer — eller en kombination af dem.

De 16 prescreenede metrolinjer bedømt på 8 parametre:

Malmø scorer lavest — for nu

Omvendt scorer Malmø-linjen betydeligt ringere på de fleste paramtere end de øvrige linjer. Men den er samtidig jokeren i spillet.

Som det hedder i analysen er Øresundsmetroen "vurderet på et andet grundlag" og "kan derfor kun tilnærmelsesvis" sammenlignes med de øvrige prescreenede linjer.

Hvor de andre linjer i høj grad vurderes ud fra lokale gevinster, kan Malmø-metroen således også ses i en international sammenhæng.

En Malmø-linje kan blandt andet aflaste togtrafiken på Øresundsbroen, og det vil formentlig blive nødvendigt, når betydeligt flere godstog fra syd forventeligt vil køre mod Sverige, når Femern-forbindelsen åbner i 2029.

Desuden vil en Malmø-metro delvist blive finansieret af Sverige og er også af den grund formentlig politisk interessant stadig at have med i overvejelserne for de københavnske politikere.

Og så vil en metro mellem to lande under havet nok også blive lidt af en kiosk-basker på den internationale scene for byudvikling. "Wow-effekten" vil kunne smitte af på Øresundsregionen — og måske inspirere andre byer til at gå endnu mere ambitiøst til værks i udviklingen af ny grøn transport.

Næste analyse klar om et år

Der er mange forhold at tage højde for, før det endelig bliver besluttet, hvilke linjer man skal investere de mange milliarder anlægskroner i.

En linje til det nordvestlige København — inklusive Brønshøj — har længe været efterspurgt og var også på tale, da politikerne på rådhuset tilbage i 2017 drømte om den næste metrolinje efter M4.

Året efter kom Lynetteholmen på banen og fik pludselig førsteprioritet — til ærgrelse for borgerne i det skinnefattige, nordvestlige København, der måtte se sig slået af en ikke-eksisterende ø i Øresund.

Også metrolinjer til Bispebjerg, Herlev, Hvidovre og dele af Frederiksberg er før blevet vendt på idéplan. For eksempel har det været diskuteret, om M4-linjen burde forlænges til Hvidovre Hospital — eller om M1 til Vanløse kunne køre videre til Rødovre.

I næste led af arbejdet vil man altså kigge nærmere på de 6-8 linjer, der nu snart vil blive upeget politisk.

Blandt andet skal linjeføring og stationsplaceringer undersøges mere præcist, passager- og trafikprognoser udarbejdes, klimaaftryk beregnes og den samfundsøkonomiske betydning klarlægges.

Endelig skal det undersøges, hvordan linjerne potentielt kan understøtte hinanden og fremtidens byudvikling og behov for transport rundt i byen.

Nye indtægter?

Alt imens Metroselskabet går videre med at regne på trafikken, vil Københavns Kommunes økonomiforvalting sidde med deres eget regnestykke.

Hidtil er metroen primært finansieret af ny byudvikling, passagerindtægter, bidrag direkte fra Københavns Kommune og i mindre grad fra staten.

Men med færre byggegrunde at sælge ud af via udviklingsselskabet By & Havn er det nødvendigt at undersøge alternative finansieringsmuligheder.

Dét gælder både for M5 og for de fremtidige metrolinjer — med mindre staten melder sig med en større pose penge, der kan hjælpe den kollektive trafik i hovedstadsområdet på vej.

Den endelige screening af de op til otte udvalgte linjer der alle kan blive byens næste metro-stræk, præsenteres efter planen mod sommeren næste år.