pixel

To scenarier for fremtiden i Kgs. Nytorvs mondæne sidegade lagt frem

Historisk forbindelse mellem Kongens Nytorv og Ny Østergade kan blive enten rolig og grøn — eller en kulisse til udendørs-events.

jaja architects hovedvagtsgade

Hovedvagtsgade er en af de gader, man ofte går ned ad uden at tænke videre over det.

Den cirka 100 meter lange gade ligger i krydsfeltet mellem Kongens Nytorv, Strøget og Grønnegadekvarteret — klemt inde mellem Café Victors parasoller og Hotel d’Angleterres vareindlevering.

Men en ny identitet er på vej til gaden, der i dag har et par sporadisk placerede cykelstativer, gadeparkering og ikke meget andet.

Som et supplement til den større transformation af Middelalderbyen — hvor 525 parkeringspladser indtil videre er blevet nedlagt — er gaden blevet udvalgt som én af dem, som kommunen vil give et ansigtsløft.

Men det kan gøres på flere måder, og en netop afsluttet foranalyse præsenterer nu to scenarier, som skal forvandle gaden fra blot en parkeringspræget smutvej mellem Kongens Nytorv og Ny Østergade til en grønnere strækning, der inviterer til ophold og giver bedre forhold for cyklister og fodgængere.

De to forslag peger dog i hver sin retning.

Enten kan vejen gøres til en rolig og grøn gade med bænke og plantekasser — eller også kan det blive en fleksibel bylivsgade, der kan lukkes for biler og rumme alt fra modeshows til langbordsmiddage.

Senere på året skal Københavns politikere drøfte de to scenarier, men allerede nu har lokale i området givet deres favorit til kende.

Langbord eller lokalro?

Sat lidt på spidsen kan Hovedvagtsgade enten blive en rolig udgave af en klassisk københavnergade — eller en mere nytænkende ramme for store events og fleksibel brug midt i hovedstaden.

Det første scenarie kaldes en "lokalgade" og har fokus på at gøre Hovedvagtsgade mere åben, opholdsvenlig og grøn — men uden at ændre dens grundlæggende funktion som gennemkørselsgade.

Fortovene udvides på begge sider, og på nordsiden — hvor solen og gadens aktive stueetager findes — bliver der plads til bænke og grønne plantekasser. På sydsiden, hvor Hotel d’Angleterre optager hele facaden, bliver cykelparkeringen prioriteret.

Kirsebærtræer bliver plantet i begge ender af gaden — både som grønne indslag og for at skabe sammenhæng med Ny Østergade, hvor lignende træer også står.

For bilister vil kørebanen blive smallere, så der er plads til cykler i begge retninger. Til gengæld får et par parkeringspladser lov at overleve. 

Hele udtrykket skal lægge sig tæt op ad det, man kender fra den klassiske københavner-identitet i Middelalderbyen — med chaussésten, grønne bænke og skraldespande i støbejern.

Man kan dog også vælge at gå en mere utraditionel vej, når gaden skal laves om.

I det andet scenarie, som kaldes "bylivsgaden", indretter man gaden, så det er muligt at lukke for biltrafik og lave større arrangementer som langbordsmiddage eller modeshows. 

Her bliver hele kørebanen brostensbelagt, og bænke, plantekasser, cykelstativer vil være flytbare. Tanken er, at man med en gaffeltruck hurtigt skal kunne fjerne elementerne og åbne hele gaden op til begivenheder.

Gaden vil fortsat have adgang for beredskab og varelevering, men kan lukkes af for almindelig biltrafik.

Det er især trafikken fra Ny Østergade, der i dag bruger Hovedvagtsgade som smutvej til Kongens Nytorv, som man giver mulighed for, kan spærres midlertidigt. 

Fælles for begge forslag er, at gadens historiske og detaljerige facader skal fremhæves. Det betyder også, at byrumselementer som cykelstativer, bænke og blomsterkasser placeres med omtanke, så de ikke står direkte foran søjler, indgangspartier eller vinduer.

Ambitionen er, at den nye indretning ikke stjæler opmærksomheden fra gadens gamle københavnerarkitektur.

Naboer er bekymrede for støj 

Faste læsere kan måske gætte sig til, hvilket forslag Indre By Lokaludvalg ønsker, at kommunen vælger.

Lokaludvalget er grundlæggende skeptisk over for øget udeservering — især i Middelalderbyen — og mener, at det fører til mere støj og flere gener for beboerne i hjertet af København.

Derfor ønsker udvalget, at politikerne vælger lokalgade-modellen, hvor der ikke lægges op til at lave større arrangementer i gaden.

"Forslaget om en bylivsgade, hvor byrumsinventaret er flytbart og muliggør, at gaden kan bruges til arrangementer, kan medføre, at gaden bliver brugt til yderligere arrangementer, der ikke er målrettet beboere i Indre By," skriver lokaludvalget i sit høringssvar til kommunen.

De mener, at en bylivsgade kan føre til mere støj og affald for naboerne til gaden.

Samtidig udtrykker udvalget en mere overordnet bekymring for, at Indre By udvikler sig til en bydel, hvor det især er restauranter og natteliv, der fylder — på bekostning af beboelse og variation i erhvervslivet.

Flere gader på vej

Udviklingen af Hovedvagtsgade er formelt ikke en del af den store plan for hele Middelalderbyen, hvor København har taget de første skridt til at forvandle den historiske bykerne fra trængt biltrafik til aktivt byliv.

Men med sin beliggenhed "inden for voldene" falder den i praksis ind under samme vision, som det seneste år har ført til, at 525 parkeringspladser er blevet fjernet for at frigive plads til nye byrum og opholdszoner.

Flere centrale gader — som Nørregade, Skindergade og Vestergade — er planlagt omdannet, men endnu er der ikke afsat midler til at sætte gang i arbejdet.

Hovedvagtsgade er dog altså indtil videre blevet tildelt finansiering til den analyse af det kommende projekt, som nu ligger klar.

Sagen forventes politisk behandlet på Københavns Rådhus i juni.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Bjarne McDonald
Hvor mange mennesker bor der reelt i den gade? Jeg troede det var kontor og nogle firmalejligheder det hele. Syntes måske at det ikke er kommunens opgave at forskønne firmadomiciler...

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling