Ny bydel vil rejse sig ved Åboulevarden

Men om føje år vil du i stedet køre forbi en helt ny bydel med boliger, skole og sportsfaciliteter. Lige her på grænsen mellem Københavns og Frederiksberg Kommune, har sidstnævnte nemlig sat gang i et stort udviklingsprojektet, der skal omdanne området til en "åben bycampus", som det hedder.

Trods fremtoningen mod Åboulevarden er det ikke industri, der i dag holder til på de godt 25.000 m². I en længere periode har DTU og Københavns Universitet haft laboratorier og afholdt undervisning her — og i en lille krog ligger Frederiksberg Badminton Klubs gamle hal i hangar-stil, en såkaldt rundbuehal.

Men læreanstalterne har ikke længere brug for lokalerne, og rent arkitektonisk huser området ikke den store kvalitet. Derfor vil bulldozerne inden længe formentlig gøre kort proces og kun efterlade to byggerier, der er vurderet bevaringsværdige. 

I kanten af området løber en af hovedstadens supercykelstier, og den bevares naturligvis også — og vil fremover få en mere åben og fremtrædende karakter end i dag, hvor den kiler sig ind mellem byggeri og træer.

Skole og by smeltet sammen

Når den nye bydel er sprunget op, vil den bære navnet 'Rolighedsvej Bycampus'. Og som navnet antyder, vil tilknytningen til uddannelse ikke forsvinde. Centralt i det nye projekt vil en stor idrætshal være åben for alle, men nord og syd for hallen opføres kollegieboliger og en helt ny skole — og hjørnet mod Åboulevard og Bülowsvej optages af boliger til unge forskere og iværksættere.

Mod øst vil der blive plads til et mindre antal familieboliger, og både gående og cyklister skal opleve kvarteret som et åbent byområde, man også transporterer sig igennem.

På den måde vil kvarteret smelte uddannelsesverdenen sammen med den omkringliggende by, og både beboere og gæster vil kunne mødes i den nye park, der ligger vest for den centrale idrætshal.  

Den gamle badmintonhal må lade livet for at gøre plads til parken, men ketcherfolket får altså i stedet helt nye faciliteter i den store, nye hal. 

Inde i det nye område vil der stort set være bilfrit, og i stedet for bilgader skal to stræder lede blød trafik igennem bydelen og byde på små nicher og steder at sætte sig ned og diskutere vejen til den næste, danske nobelpris i fysik — eller hvordan man kan rejse 10 millioner til sin nye tech start-up.

Netop for at åbne op for møder af dén slags, vil stueetagerne i bydelen være åbne med store glaspartier, og de vil være reserveret til f.eks. cafeér, event spaces, fitness, foredragssale og andre funktioner der kan skabe aktivitet i et ungt område og inspirere til studier og iværksætteri. 

I stueetagerne ud mod Åboulevard og Bülowsvej vil der være mere traditionelle serviceerhverv, men de vil være forbeholdt funktioner der kan servicere lokalområdet, som f.eks. dagligvarebutik, cykelsmed og genbrugsshop. 

Park og boliger

Den nye park vil være omdrejningspunkt for Frederiksberg Kommunes ambition om også at gøre det nye område meget grønt. Parken skal føles uformel og primært betå af græsplæner og store træer — altså ingen staudebede eller sirlige japanske stensætninger her. Man skal kunne tage sin frisbee frem eller sætte sig med en omgang klidkiks og et glas chablis på sit ternede picnic-tæppe.

Et markant indslag i parken bliver Den Grønne Sti som skærer græsplænen over præcis på midten. Den Grønne Sti er den otte kilometer lange cykelrute der bugter sig gennem store dele af byen — hele vejen fra Roskildevej i vest til Ryparken Station i nord.

Lige nord for den nye bycampus krydser den Åboulevarden på den cykelbro, som de fleste københavnere vil have kørt under eller over — eller begge dele. Denne sektion af cykelstien er også del af Indre Ringrute C94 som fortsætter til Englandsvej på Amager. 

Byggeriet ud mod Åboulevarden bliver det mest massive af de mange nye strukturer. Ud over at skulle skærme områdets indre mod støj fra den meget trafikerede vej, skal det nemlig huse ikke mindre end cirka 740 nye boliger. 

Langt de fleste af disse bliver ét-værelses kollegieboliger til de mange studerende, der kæmper med at finde et sted at bo i deres studietid. 170 af dem bliver dog til lidt større forsker- og iværksætterboliger, hvor man kan slå sig ned for en stund, når man er færdigguddannet.

Byggeriet vil få bløde, afrundede former ud mod Åboulevarden, og den højeste del vil nå op i otte etager og 32 meter — lige knap højden på Rundetårn.

De afrundede former er en hilsen til Åboulevardens slyngede forløb, som er opstået fordi Åboulevarden er bygget ovenpå Ladegårdsåen, der nu løber i rør under de seks vognbaner.

Netop i disse år arbejder stat og kommune med muligheden for at bytte om på de to, så bilerne kommer under jorden og vandet op på overfladen. En gang i fremtiden kan det derfor være, at de studerende kan se ud over en å i stedet for tusinde biler. I første omgang er det dog kun området omkring Bispeengbuen, der måske går en grønnere fremtid i møde. Bispeengbuen starter cirka 650 meter længere ude ad Åboulevarden.

Sport og skole

Den nye idrætshal i midten af området vil ikke kun byde på badminton, men vil åbne sig op mod parken foran og også lægge gulv til kulturarrangementer.

Det hjælper på alsidigheden, at hallen har ikke bare én, men to etager. I den nederste hal er der boldbane til f.eks. baskeball eller håndbold, mens den øverste vil byde på fem badmintonbaner og en sal til dans, yoga og andre aktiviteter uden bold eller ketcher.

Ved siden af idrætsanlægget vil et nyt, stort skolekompleks vokse frem. Her skal være både børnehave, grundskole og gymnasium i form af Prins Henriks Skole — i daglig tale Den Franske Skole. 

Den dansk-franske privatskole vil derfor, når det nye byggeri står klar, rykke ud af sine nuværende lokaler, der ligger spredt på Værnedamsvej og H.C. Ørstedsvej.

Det stort anlagte forslag er i skrivende stund under behandling af Frederiksberg Kommune, der har bedt om, at der arbejdes videre med detaljerne i arkitekturen, inden forslaget efter alt at dømme sendes ud til offentlig høring inden for en overskuelig fremtid.

Adskillige tegnestuer har været involveret i processen, og kommunen har til selve planen for området plukket i forslag fra Effekt/CFBO, Entasis og Cobe.

Effekt har også lavet skitserne til boligbyggeriet, mens BBP Arkitekter har tegnet idrætshallen og Holscher Nordberg skolebebyggelsen.