Ringvej, lystbådehavn, festival? — Hvad skal der ske med Prøvestenen?
Metro og ringvej-center, en lystbådehavn og måske et nyt spildevandsanlæg og en festivalplads. Der er masser af forandring på vej til Københavns rå industri-ø.
Glem Refshaleøen og Nordhavn.
Hvis du virkelig vil opleve København fra sin mest rå, upolerede og upraktiske side, skal du et smut ud på Prøvestenen.
Herude ved Øresund finder du hverken mikrobryggerier eller parkour-baner. Til gengæld er her stribevis af giftdepoter, kæmpe vindmøller og vejnavne som K-vej, S-vej og T-vej.
Desuden er en stor del af øen afspærret for almindelige mennesker, så du må faktisk bryde loven for at se alt herude, hvilket — på en måde — blot øger områdets autentiske vibe.
Forandringer på vej
Mens der efterhånden findes udviklingsplaner for hele Amagers østkyst — fra lufthavnen i syd til Refshaleøen i nord — er det endnu kun blevet ved snakken, når nogen rakte en finger i vejret på rådhuset og stilfærdigt mumlede; "Hvad med noget byudvikling på det der Prøvestenen?"
Sådan vil det nok fortsætte med at være lidt endnu. Men samtidig sker der ting og sager, der måske markerer begyndelsen på en ny fremtid på øen, der faktisk er større end Refshaleøen.
De kommende år skal der nemlig gøres klar til flere store projekter på industri-øen nord for Amager Strand — og derfor har Københavns Kommune netop samlet op på, hvordan forandringerne kan koordineres.
Stensikkert: Østlig Ringvej og M5
To store projekter som med stor sikkerhed skal anlægges på Prøvestenen er et tilslutningsanlæg for den nye Østlig Ringvej, også kaldet 'Havnetunnelen', og et kontrol- og vedligeholdelsescenter for metroens kommende linje M5.
Begge anlæg får plads på øens sydlige del i et område, hvor man i dag finder en tørbulk-terminal til opsamling af sten og grus, tre store vindmøller samt et åbent naturareal helt mod syd. Sidstnævnte er som det eneste område på øen offentligt tilgængeligt via Prøvestensbroen for enden af Prags Boulevard.
Tilsammen kræver de to anlæg, at godt 10 hektar — eller 14 fodboldbaners — jord bliver inddraget, hvilket vil give mindre plads til både tørbulk og naturområde.
Den konkrete udformning af de to store projekter ventes først endelig klar, når anlægsloven for metrolinje M5 og Østlig Ringvej er vedtaget. Det sker efter planen i henholdsvis 2025 og 2026.
Ret sikkert: Lystbådehavn
Netop naturområdet ser ud til også at få selskab af en ny lystbådhavn, der skal imødekomme lidt af den store efterspørgsel på bådpladser i byen.
Idéen om en ny lystbådehavn på Prøvestenen er ikke ny. Tilbage i 2008 forsøgte man faktisk at anlægge én, men i kølvandet på finanskrisen endte den med at lægge ufærdig hen.
Et tidligere overslag har sat prisen for en ny lystbådehavnen til 150-200 mio. kroner — foruden den løbende drift. By & Havn, der ejer og udlejer Prøvestenen, har allerede igangsat analyser af trafikforhold, byggemodning og forurening og vil næste år udarbejde en egentlig plan for udviklingen af havnen.
Grundet netop den store efterspørgsel på bådpladser — og det tidligere halvfærdige projekt i området — ser projektet umiddelbart ud til at have gode chancer for at blive gennemført.
Måske: Nyt rensningsanlæg
Hovedstadens offentligt ejede vandrenser BIOFOS har netop igangsat en analyse af tre mulige placeringer af et nyt rensningsanlæg.
Anlægget kommer måske til at erstatte det nuværende anlæg 'Lynetten' på Refshaleøen, hvilket vil være nødvendigt, hvis hele Refshaleøen og Lynetteholmen engang skal omdannes til store boligområder. I By & Havn og Ejendomsselskabet Refshaleøens aktuelle idékonkurrence for udviklingen af Refshaleøen er renseanlægget ikke en del af projektområdet — netop fordi dets fremtid er uafklaret.
Nedlægges Lynetten, vil et erstatnings-anlæg kunne opføres i det nordvestlige hjørne af Prøvestenen kombineret med opfyld i Prøvestenskanalen som adskiller øen fra Amager.
Det bliver vi alt sammen meget klogere på i 2025, hvor nye analyser forventes foretaget. Herefter skal bestyrelsen i BIOFOS beslutte sig for, hvilket scenarie de ønsker at gå videre med.
Sikkert ikke: Festivalplads
Endelig har Kultur- og Fritidsforvaltningen længe været på jagt efter oplagte arealer til en fremtidig festivalplads til store arrangementer — noget, der nok bliver ekstra brug for, når byudviklingen på Refshaleøen engang får presset metalfestivalen Copenhell ud. Her har både Prøvestenen, Valbyparken og Femøren været i spil som oplagte kandidater.
Til Københavns budget for næste år blev der udarbejdet et notat om en såkaldt 'screeningsbevilling' til en festivalplads i Østhavnen — men i sidste ende blev der ikke afsat penge til screeningen.
Umiddelbart vurderes en festival-placering på Prøvestenen da også en smule vanskelig på grund af de besværlige adgangsforhold og de mange års påvirkning fra anlægsarbejdet med M5 og Østlig Ringvej.
Samtidig er det ikke sikkert, at der overhovedet er plads til et festival-areal på mindst 11 hektar som man ønsker — særligt ikke med udsigt til både infrastrukturanlæg og en mulig lystbådehavn.
Med andre ord bliver det formentlig ikke herude, at Metallica i 2033 holder 50 års jubilæum for debut-albummet 'Kill 'Em All'. Omvendt kan meget ske på ti år, så vi venter i spænding.
Udvikling på Kløvermarken
Selvom der endnu går noget tid, før vi ser egentlig udvikling på den forurenede Prøvestenen, ser det anderledes ud lige på den anden side af vandet langs Kløvermarken.
Gennem flere år er der blevet taget tilløb til et nyt kvarter med arbejdsnavnet 'Kløverparken' eller 'Kløverkvarteret' — afhængigt af, hvem man spørger.
Området er dog stadig henlagt som et såkaldt 'perspektivområde', som ikke vil blive udviklet her og nu. Man har fra kommunal side indtil videre valgt at vente på, at der kommer bedre offentlig transport til denne del af Amager, hvilket nu snart vil ske i form af M5, da et stop i området er en del af planen.
Men når byudviklingen engang begynder her, nytter det naturligvis ikke noget, hvis byens mest forurenende virksomheder sender møg i hovedet på de nye beboere. Derfor foreslåes det allerede nu, at forlængelser af lejeaftaler med Prøvestenens virksomheder sker på betingelse af nye miljøvilkår.
Det vil betyde, at alle virksomheder indenfor en 300 meters afstand til Kløvermarken vil få påbudt lidt strengere krav om forurening — dog ikke strengere end den såkaldte miljøklasse 5, eller 'ret belastende' som det mindre pænt hedder.
Områder der ligger 300-500 meter fra Kløvermarken kan dog operere i miljøklasse 6 (meget belastende), mens de 'særligt belastende' aktiviteter, der rammer miljøklasse 7 fremover skal begrænses til de yderste arealer på Prøvestenen, der ligger mere end 500 meter væk fra Kløvermarken.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
Ja, var det bare ud af øret. Husker du fhv. Benny Engelbrecht? Hans udflip for åben skærm, hvor han krævede at BT's journalist ville give ham ret i at øen ville finansiere sig selv? En af hans sidste optrædener som ansvarlig minister. I sommeren 2022 måtte Københavns Kommune og By & Havn så løfte sløret for at det nok ville koste et sted mellem 5-22 milliarder. Og det var endda på basis af helt urealistiske udgifter til Østlige Ringvej og Metroen (som begge var underfinansierede). Og helt uden prisen for at flytte Lynetten, hvilket i følge Sweco beløber sig til 10-15 milliarder. Osv. Der er desværre masser af andre punkter til det samlede regnestykke. Og de fleste går den forkerte vej.
Så hvis du vil hæve niveauet, så prøv at sætte dig lidt mere ind i det.@Søren, der er lavet adskillige meningsmålinger af forskellige professionelle bureauer som fx YouGov, Megafon siden anlægsloven blev vedtaget. Og de viser igen og igen at omkring 70%+/- af københavnerne og folk i hovedstadsområdet ikke støtter ideen om Lynetteholm i dens nuværende udformning. Senest kom By & Havns Borgersamling om Lynetteholm i slutningen af september med deres anbefalinger. Af dem, der var med helt til sidst i Borgersamlingen, foretrak 64% at man enten ikke bygger øen, eller at man i det mindste formindsker den med omkring 40%, så lukningen af Kongedybet ophæves. Desuden at man undlader at tilkoble Østlige Ringvej + Metroen til Lynetteholm.
Der er i ingen af disse tilfælde tale om "decibelmetoden" (men sjovt udtryk, jeg vil tage til mig). Selvfølgelig er der nogen, der synes, Lynetteholm er en god idé. I en del af de tilfælde er der tale om folk som tror på påstandene om at Lynetteholm er en del af stormflodssikringen og at det kan skaffe plads til billige boliger til københavnerne. Desværre bliver der kommunikeret en del usandheder om projektet fra politisk og embedsmæssig side om dette projekt.Hvad gæld snakker du om ?