Fagfolk: Drop Lynetteholm og byg København større mod forstæderne

Men allerede nu er de blevet overhalet af virkeligheden.

Sådan lyder budskabet fra en gruppe fagfolk inden for blandt andet byudvikling, infrastruktur og arkitektur, som mener, at hele det københavnske prestigeprojekt bør gentænkes fra bunden.

Gruppen har tidligere præsenteret sine synspunkter i bogen “Tænk Os Om — Alternativer til Lynetteholm” fra 2023, men nu er den gået skridtet videre og har lagt et alternativt idéoplæg på bordet.

Tilbage til tegnebrættet

Planen, der er udarbejdet af Tegnestuen Vandkunsten, tager blandt andet højde for, at befolkningstallet i København ifølge nye prognoser vil stige mindre end hidtil antaget — og at vandstanden i Øresund ifølge FN’s klimapanel til gengæld vil stige mere.

Lynetteholm var netop tænkt som et byplanlægningsmæssigt 'Kinderæg', der på én gang skal give plads til flere boliger og skabe et bolværk mod nogle af klimaforandringernes konsekvenser.

Men ifølge Tænk Os Om-gruppen har forudsætningerne altså ændret sig så drastisk, siden Lynetteholm-projektet blev sat i søen, at der nu er behov for at vende tilbage til tegnebrættet.

»Vi står over for en accelererende klimakrise, og det eneste ansvarlige er at overveje de bedre alternativer, der findes, fremfor at binde København til et overdimensioneret og ufleksibelt projekt de næste 50 år,« lyder det blandt andet fra Tænk Os Om-gruppens initiativtager Lone Johnsen i forbindelse med lanceringen af de alternative planer.

Fra Køge til Klampenborg

Mens Lynetteholm-projektet i høj grad fokuserer på stormflodssikring af Københavns historiske bykerne og på at skabe mere plads til boliger i selve Københavns Kommune, zoomer den alternative plan ud og gør hele Storkøbenhavn til en del af ligningen.

I stedet for at koncentrere kræfterne om at lave én kunstig halvø ved havneindløbet, foreslå gruppen i stedet at anlægge nye, fremskudte kystarealer med diger langs store dele af kysten fra Køge i syd til Klampenborg i nord.

Dét vil ikke blot sikre en større del af hovedstadsområdet mod stormflod i fremtiden — det vil også sikre de lavtliggende områder i den sydlige del af Storkøbenhavn, hvor problemet med stigende vandstande faktisk er størst nu og her.

Med løsningen vil man samtidig sikre, at vandstrømmene gennem Øresund ikke bliver obstrueret, sådan som man frygter, at det vil ske med Lynetteholmen. Og som en bonus får beboere i hele hovedstadsområdet nye kystnære, rekreative områder i form af strandeenge langs de nyindvundne kystarealer plus nye naturområder på Østamager, ved Dragør og i Køge Bugt.

Voldanlæg på vandet

Selve indsejlingen til Københavns Havn skal ifølge idéoplægget beskyttes af et nyt ‘voldanlæg’ på vandet, der blandt andet skal integrere de eksisterende bølgebrydere og Trekronerfortet. Også her lægges der op til en rekreativ dimension med en ‘voldpark’, der vil gør det muligt at spadsere til Trekronerfortet.

Alt i alt vil dette projekt kræve langt færre ressourcer, da man kan undgå den opfyldning af dele af sejlrenden Kongedybet, som er nødvendig for at anlægge Lynetteholm.

Og dét vil ikke bare føre til langt mindre kørsel med lastbiler gennem byen, men et langt mindre forbrug af jord til opfyldning. Den overskydende jord kan så bruges til kystsikring andre steder langs kysten.

Vend blikket mod forstæderne

Når det gælder befolkningsudviklingen og infrastrukturen, så foreslår folkene bag idéoplægget, at man i stedet for at forsøge at få plads til flere mennesker i Københavns Kommune vender blikket udad mod forstæderne, hvor der er stort potentiale for fortætning ved at bygge om og bygge til.

Tegnestuen Vandkunsten anslår, at der kan skabes plads til op mod 300.000 nye beboere i hovedstadsområdet, hvis man også inddrager områderne langs S-togsnettet og den kommende letbane i ligningen.

»Ved at skabe flere mindre, overskuelige projekter i København og i hovedstadsområdet kan der relativt hurtigt skabes nye boliger, der både er billigere og mere bæredygtige — og som derudover kan opføres mere decentralt og i takt med, at behovet opstår. Dette vil samtidig kunne bidrage til en mere balanceret byudvikling, hvor presset på de centrale byområder mindskes,« siger arkitekt Nel Schipull fra Tegnestuen Vandkunsten.

Fortætning vil potentielt kunne sætte gang en udvikling som den, der gennem de seneste to århundreder har forvandlet brokvartererne og Frederiksberg fra halvtomme landområder til levende og livlige storbykvarterer.

Visionen er på længere sigt at gøre Storkøbenhavn til et regionalt netværk af de såkaldte "15-minuttersbyer", hvor man kan finde de fleste fornødenheder og servicer maksimalt 15 minutter fra hjemmet uden brug af bil — og hvor det derfor bliver (næsten) lige så attraktivt at bo i Herlev som på Vesterbro.

Fokus på S-tog, cykler og BRT

For at understøtte denne udvikling skal der imidlertid satses meget mere på den offentlige transport uden for Københavns og Frederiksberg kommuner.

Konkret foreslås det atg nedskalere planerne for metrolinje M5 til en sydlig løsning, der forbinder Refshaleøen med Amager og Indre By for at aflaste de hårdt belastede M1- og M2-linjer. Derefter skal der i stedet satses benhårdt på at skabe bedre forbindelser på langs og på tværs af hele Storkøbenhavn.

Der foreslås blandt andet en opgradering af det eksisterende S-togsnet — for eksempel med automatiserede tog —flere supercykelstier og udbredt brug af de såkaldte BRT-forbindelser (hurtigbusser med egen kørebane).

Hvis du vil dykke mere ned i den alternative plan og tankerne bag, kan du finde den på hjemmesiden taenkosom.dk.

Her har du også mulighed for at føje dit eget navn til listen over folk, der opfordrer Københavns Kommune og Folketinget til at genåbne principaftalen om Lynetteholm-projektet.