Nordhaleøen
Stormflodssikring, infrastruktur og byudvikling tænkt sammen til den manglende brik i et sammenbundet København.
København gennemgår store forandringer i disse år. Byen vokser og der kommer mange flere Københavnere til. Det medfører et øget pres på trafikken og debatten har igennem længere tid kredset om en mulig havnetunnel øst om hovedstaden.
Men fronterne er trukket skarpt op mellem tilhængere og modstandere. Samtidig er der store bestræbelser på at klimasikre byen og undgå oversvømmelser ved stormflod. Kommunen har allerede en plan, der inkluderer nye dæmninger både nord og syd for byen.
Hvorfor ikke forene planerne om stormflodssikring, infrastruktur og byudvikling og dermed skabe en endnu bedre og mere bæredygtig hovedstad?
Hos URBAN POWER mener vi svaret er at anlægge Nordhaleøen mellem Nordhavn og Refshaleøen.
Udvikling og sammenhæng
Med Nordhaleøen får København en vigtig stormflodsbarriere mod nord. De to sejlrender, Kronløbet og Lynetteløbet, friholdes i det daglige men bliver udstyret med sluseporte, som lukker når vandstanden bliver for høj.
Nordhaleøen giver ikke bare nye udviklingsmuligheder. Den skaber også en mere sammenhængende by, hvor det er nemt at gå eller cykle fra det ene kvarter til det andet.
En landskabsspark med strand strækker sig langs øens vestlige side og giver på sigt området større biodiversitet. Stranden er orienteret mod solnedgangen og det rolige vand i lagunen, som opstår mellem Nordhaleøen og Trekroner Fort.
Med et så stort og veldefineret bykvarter er det oplagt at gøre området til verdens første Energiplus-Ø: En Ø der producerer mere energi end den bruger. Nye teknologier og procedurer kan afprøves her og være med til at gøre øen til en international showcase indenfor bæredygtighed.
Øens areal er 550.000 m2 og kan rumme omkring 900.000 m2 nyt byggeri. Det er tre gange så meget, som der er planlagt i det omdiskuterede Amager Fælled Kvarter.
Alternativ til havnetunnel
Med de nuværende planer for en havnetunnel vil der blive en underjordisk omfartsvej til biler med store ar i overfladen i form af afkørselsanlæg. Samtidig vil et større vejanlæg nemt føre til endnu flere biler i bymidten.
Vi tror ikke på at bilerne kan forsvinde helt ud af bymidten, men de skal udfordres af bæredygtig mobilitet, hvor det er nemmere at tage cyklen eller metroen end bilen.
Med forbindelsen over Nordhaleøen er det først og fremmest muligt at etablere en metrolinje, der forbinder Nordhavnen med Refshaleøen og resten af byen. Frihøjden på broerne tillader lystsejlere at passere. Mindre krydstogtskibe og rutefærger, der tidligere lagde til ved Dampfærgevej, kan lægge til i en ny færgeterminal med egen metrostation.
En ny cykelforbindelse langs den indre lagune med udsigt ind over bymidten skaber en attraktiv cykelrute rundt om byen og understreger Københavns position som bæredygtig cykelby. Der vil stadig være plads til biler, men forbindelsen bliver en neddroslet bygade, der kan reguleres, eventuelt som betalingsvej.
Et realistisk bud
Der har allerede været diskuteret flere spændende og utopiske fremtidsscenarier for udvikling af København ud i Øresund, men dette forslag er et realistisk bud, som kan implementeres indenfor ganske få år.
Vigtige sejlrender som Kongedybet bliver opretholdt og opfyldningen er begrænset til et sted med lav havdybde, så påvirkningen af havstrømme og havmiljøet er lav.
Projektets største styrke er dog at det ikke forudsætter en havnetunnel. Det vil være langt bedre at vente med en tunnelløsning og se tiden an, inden København får skabt en ny trafikal situation, som vi ikke kender konsekvensen af.
Og hvem ved hvad fremtiden vil bringe: Måske overhaler teknologien os indenom med noget, vi endnu ikke kender til, før en havnetunnel overhovedet er etableret.
URBAN POWER (tidligere BCVA) er en københavnsk arkitektvirksomhed med urban transformation som kerneområde.
Se mere på urbanpower.dk, samt på tegnestuens Facebook og Instagram.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
