Nye kvarterer med 40.000 boliger skal i gang inden 2036

Godt og vel 40.000 nye boliger skal nemlig opføres i byen frem mod 2036 og — forhåbentlig — give lidt mere plads til nye københavnere og lægge en dæmper på de høje boligpriser.

Dét skal ske i områder, der blev udpeget i Københavns Kommunes seneste, såkaldte 'kommuneplan — men nu også ved Vingelodden, ved Svanemøllen og i flere dele af Nordhavn.

Alt det kan man læse i kommunens udkast til byens næste kommuneplan — en plan samtlige kommuner laver hvert fjerde år og som dikterer de overordnede rammer for byens fortsatte udvikling de næste 12 år.

Knap 60.000 flere københavnere

I løbet af de sidste 10 år er befolkningen vokset med godt 90.000 mennesker. Københavns Kommunes egen befolkningsprognose fra 2024 forventer, at København vil vokse med 59.000 indbyggere frem mod 2036.

De nye udviklingsområder skal således give lidt ekstra plads til den efterspørgsel på boliger, man regner med vil være stil stede i de kommende år.

Den såkaldte'planperiode' på 12 år deles op i to, og i den første del — som strækker frem til 2030 — vil der være byggestart på nye kvarterer i Ydre Nordhavn, Vingelodden på Nørrebro samt et mindre område på Teglholmen.

Efter 2030 kan gravemaskinerne siden gå i krig på Kløverparken, på Refshaleøen og på de nuværende værkstedsarealer ved Svanemøllen Station.

Al dette arbejde med nye bydele foregår vel at mærke mens der arbejdes videre på "gamle" nye bydele i Ørestad, Sydhavn, Jernbanebyen, Carlsbergbyen og Valbys gamle industrikvarterer.

Den meget omtalte bydel Lynetteholm — der lige nu er ved at blive inddæmmet og siden skal opfyldes med overskudsjord — indgår endnu ikke som et kommende byområde i planperioden, da jordopfyldningen ventes at række længere ud i fremtiden.

Her tager vi en rundtur til de næste etaper af Københavns evigt buldrende ekspansion. 

Levantkajen og Ydre Nordhavn

Med næsten 550.000 planlagte kvadratmeters nybyggeri bliver Levantkaj det hidtil største nyudviklede område i Nordhavn. 

Mellem 10.000 og 12.000 mennesker skal engang bo og arbejde i området, som er udviklet og tegnet af arkitektvirksomheden Entasis.

En smule uvant for Københavns nye byområder vil Levantkajens grundstruktur bestå af lange, lodrette sigtelinjer og fritliggende 'stokke' af boligblokke — og altså ikke de store, kompakte karréstrukturer med indre gårdrum, som vi har set mange af i Ørestad, Indre Nordhavn, Sydhavn, Carlsbergbyen og i planerne for den kommende Jernbanebyen.

En endelig lokalplan for Levantkajs første etape er formentlig klar i november 2025, hvorefter arbejdet kan begynde.

Både Levantkaj og naboøen Sundmolen, kan dog først for alvor udvikles, når den nuværende containerterminal er rykket ud i Ydre Nordhavn. Præcis hvornår det sker, har udviklingsselskabet By & Havn endnu ikke sat dato på.

Byggeplanerne i Nordhavns centrale og ydre dele stopper dog ikke her. Også området omkring det kommende kulturhus Tunnelfabrikken og området omkring Skagerakvej lige nord for Levantkaj er udset til byudviklingsstart inden 2030.

Og engang mellem 2030 og 2036 vil udviklingen gå i gang på den nordvestlige spidst af Nordhavn, som i dag præget af spredt erhvervsbebyggelse, containere og det lille klondyke-område ved Fiskerihavnen.

Her finder man i dag mere eller mindre idyliske småskure med blomsterkummer, malede stakiter og byens måske smukkeste havudsigt mod Nordsjælland og Sverige. Når udviklingen engang når helt herud, vil selve Fiskerihavnen formentlig overleve byfornyelsen og indgå i det nye kvarter.

Til den tid vil udviklingen af Nordhavns kommende store naturpark også være fremskreden. I dag er størstedelen af Nordhavns nordøstlige del udlagt til et "jordhotel" for al den overskudsjord, der løbende skal hældes i Øresund og blive til Lynetteholm.

Vingelodden

Vingelodden udgør den absolut sidste del af Nørrebro, hvor der stadig er plads til byfornyelse i stor skala.

Her i trekanten mellem Rovsinggade, Tagensvej og S-togsbanen finder man i dag bilforhandlere, industribygninger og resterne af en gammel DSB-remisegrund.

Men de kommende fem år skal området udvikles til et grønt og (næsten) bilfrit bykvarter med kultur-, sundheds- og sportshus, små værksteder og små parker. Det ønsker lokaludvalget i hvert fald, og måske kan beboerne i området også få glæde af en ny cykel- og gangbro tværs over skinnerne til Lersø Parken og Bispebjerg Hospital.

Den indbudte arkitektkonkurrence for kvarteret er lige på trapperne. Derefter skal der laves en egentlig lokaplan, men går alt vel, kan udviklingen her måske skydes i gang allerede i 2026. 

Teglholmen

Det meste af Sydhavns nye kanalkvarter mellem Fisketorvet i nord og Sjællandsbroen i syd er fuldt udbygget. Og dog.

På den sydlige del af Enghave Brygge har By & Havn for nylig fået afsat et større område ved kvarterets kommende metrostation, hvor der om få år er dukket tre nye boligøer op med plads til 1.000 nye indbyggere og erhverv. 

Og sejler vi lidt mod syd i kajakken mødes vi af Teglholmens sidste industrigrund.

Her har MAN Energy Solutions stadig deres vante gang, men maskinfabrikken forventer at flytte til Roskilde mod slutningen af 2020’erne, og dét åbner for, at også denne del af Teglholmen kan byudvikles og langt om længe hægtes på sine bolignaboer.

Refshaleøen og Kløvermarken

Det største byudviklingsprojekt i hele København de kommede år bliver Østhavnen. Området dækker hele Amagers nordøstkyst fra Amager Strand i syd, over Kløvermarken, Refshaleøen og dét, der engang bliver til Lynetteholm.

Før dette kæmpe område kan blive et rigtigt bykvarter, kræver det dog en færdiggørelse af en kommende M5-metrolinje og en østlig ringvej fra Nordhavn til Københavns Lufthavn i syd. Derfor må udviklingen her pænt vente til et stykke inde i næste årti.

Et bud på hvordan udviklingen af byområdet ved Kløvermarken kan se ud, er tidligere præsenteret af Gehl Arkitekter. I deres version kan kvarteret mellem Amagerværket og Prags Boulevard komme til at rumme hele 15.000 indbyggere.

Siden er der ikke sket så meget nyt på den front, fordi området ikke blev udpeget i Københavns seneste kommuneplan.

Men nu er kvarteret altså på vej til at blive opgraderet fra et såkaldt 'perspektivområde' til et område, hvor mennesker rent faktisk kan flytte ind inden for en relativt overskuelig tidsperiode.

Mod nord er de første skridt mod en plan for Refshaleøen allerede taget. Denne vinter blev en stor idékonkurrence afholdt, og hele 75 bud blev givet på, hvordan det gamle industriområde — der engang husede skibsværftet B&W — kan udvikles. 

Næste skridt tages til efteråret med en 'strukturplankonkurrrence', hvor alle forslag fra idékonkurrencen indgår som grundlag for en mere detaljeret opdeling af øen til f.eks. boligområder, kultur og transport.

Når hele arbejdet engang begynder, vil Kløvermarken, Refshaleøen, Lyntteholm og Nordhavn med tiden smelte sammen til ét stort gigantisk nybyggeri langs Københavns hidtil ikke så byudviklet Øresundkyst.

Her og nu er der dog ingen fremtidige boligplaner for Prøvestenen — den store, kunstige industriø øst for Kløvermarken. Men værkstedsområderne ved badeanstalsten Helgoland lige ved siden af er udset til udvikling fra 2030.

Værkstederne ved Svanemøllen

De nævnte udviklingsområder har alle tidligere været offentligt nævnt af Københavns Kommune. 

Men da udkastet til den nye kommuneplan blev præsenteret denne februar, hev kommunen et nyt kvarter op af hatten.

DSB planlægger at forlade de gamle jernbaneværksteder lige ved siden af Svanemøllen Station i 2030 og give plads til, at byen også kan sprede sig her og binde Østerbro og havnen bedre sammen.

Dette industrielle hjørne af havnen fremstår i dag meget løsrevet — klods op ad en Aston Martin-forhandler og nogle af landets dyreste adresser ned mod Svanemøllen Strand.

I forbindelse med planerne nævnes muligheden for at overdække en del af jernbanearealerne ved Svanemøllen Station. I dag ligger værkstedsområdet lidt indespærret mellem togskinner og ringvej 2, og en overdækning af jernbanen vil kunne knytte det lille, nye kvarter med områedet omkring Svanemøllehallen og Østre Gasværk. 

Samme overdækning vil kunne hjælpe på Ydre Østerbros tilknytning til havnen, hvor en større ombygning af det ikoniske Svanemølleværket også er på vej. Planen er, at en stor del af værket snart skal indrettes som det nye 'Danmark Tekniske Museum'.