Nye cykelgader på Nørrebro skal lære af tidligere fejl

Guldbergsgade, Stefansgade og Ravnsborggade/Ryesgade bugter sig nemlig gennem nogle af bydelens mest levende kvarterer. De forbinder Nørrebro med både Frederiksberg, Østerbro og Den Grønne Cykelsti. 

Strækningerne har det til fælles, at cyklister og biler deles om kørebanen. I fremtiden vil det dog være på cyklisternes præmisser. 

Gaderne skal nemlig laves om til såkaldte cykelgader.

Det betyder, at cyklister får lov at bruge hele kørebanen, og bilister må sætte farten ned og acceptere, at det er cyklerne, der bestemmer tempoet.

Den slags gader findes allerede flere steder i byen, og erfaringerne er blandede. Nogle steder mener kommunen, at cykelgaderne har forbedret forholdene — mens de andre steder har haft den modsatte effekt. 

Nu vil kommunen tage alle erfaringer — gode som dårlige — med i udformningen af de tre nye cykelgader på Nørrebro.

Dyre lærepenge

Introduktionen af cykelgader i det Københavnske bybillede har ikke været uden bump på vejen.

Mest bemærkelsesværdig er nok Nordre Frihavnsgade på Østerbro. Siden gaden blev lavet til en cykelgade i 2023, har kritikken haglet ned over den 29 millioner kroner dyre omlægning.

En evaluering viste, at bilisterne stadig kørte hurtigere end cyklisterne og ofte overhalede dem med farlige situationer til følge. 

Til trods for skiltning og piktogrammer på vejen vidste mange trafikanter simpelthen ikke, at de befandt sig på en cykelgade. Og det førte ifølge evalueringen til en falsk følelse af tryghed blandt cyklisterne.

Derfor blev gadens status som cykelgade opgivet igen her i marts.

Det stopper dog ikke kommunen i at rulle nye cykelgader ud.

Men de tre gader på Nørrebro er udvalgt, netop fordi de adskiller sig fra Nordre Frihavnsgade på flere væsentlige punkter.

Her er ingen buslinjer, der stopper midt på vejen og skaber flaskehalse. Varelevering fylder heller ikke lige så meget, og dermed mindskes risikoen for, at cyklister må svinge ud i modkørende bane for at undgå en parkeret varevogn og lastbil — en situation, som mange oplevede i Nordre Frihavnsgade.

Samtidig har cyklisterne allerede en stærk tilstedeværelse på de nye strækninger. Alle gaderne har i dag over dobbelt så mange cykler som biler, og flere steder er hastigheden i forvejen nedsat til 30 km/t — og der findes flere fartdæmpende bump.

Derfor vurderes det, at der ikke skal en særlig stor adfærdsændring til hos bilisterne, for at cykelgaderne kommer til at fungere, sådan som de er tiltænkt.

Rød asfalt og infokampagner

Den mest synlige ændring kommer på Stefansgade.

Gaden løber langs Nørrebroparken og lægger fortov til caféer, barer, legepladser og Stefanskirken. Den forbinder Nørrebrogade med både Den Grønne Sti og Borups Allé.

Nu bliver det den første cykelgade i København, hvor kørebanen belægges med rød asfalt.

Farven skal fungere som et tydeligt signal til trafikanterne om, at der gælder andre regler end på hovedstadens andre veje.

Inspirationen til den røde asfalt kommer blandt andet fra Holland, der bruger farven til en tydelig markering af, at der er tale om en særlig type gade. 

Guldbergsgade og Ravnsborggade/Ryesgade får dog ikke rød asfalt i første omgang.

Her bliver ændringerne mere beskedne — med cykelpiktogrammer i kørebanen ved ind- og udkørsler og ekstra informationsskilte, der oplyser om cykelgadens regler. Der er dog lagt op til, at der på et senere tidspunkt kan findes penge til også at give de gader en rød asfalt.

Derudover armerer kommunen sig også med mere information om gadernes nye funktion på sociale medier og hjemmesider. Erfaringerne fra Nordre Frihavnsgade viser nemlig, at der ligger et vigtigt oplysningsarbejde i at informere trafikanter om, hvad cykelgader egentlig er for en størrelse.

"Kampagneinformation om cykelgadernes funktion er vigtig at få formidlet til alle trafikanter og erhvervsliv, da cykelgaderne i København stadig er relativt ukendte,” skrev embedsværket i sin indstilling til byens politikere, da de vedtog de nye cykelgader og de nye tiltag. 

Biler spænder ben for flere cykelgader

Mens tre gader nu bliver til cykelgader, er fire andre blevet droppet.

I en oprindelig screening af potentielle kandidater til nye cykelgader, havde Teknik- og Miljøforvaltningen også udpeget Ægirsgade, Griffenfeldsgade og Rentemestervej på Nørrebro, samt Oehlenschlægersgade på Vesterbro, som kandidater.

Men efter nærmere undersøgelser er alle fire i denne omgang blevet sløjfet.

En af hovedårsagerne er biltrafikken og — ikke mindst — parkeringen. 

Tag Ægirsgade. Her er der i dag skråparkering, som giver plads til flere biler end længdeparkering, men skaber dårligere oversigtsforhold.

Enhver, der har forsøgt at bakke ud fra en skråparkeringsplads i en smal københavnergade, ved, hvor svært det kan være at orientere sig blandt cyklister, fodgængere og modkørende biler.

Den eneste måde, Ægirsgade ville kunne fungere som cykelgade på, er derfor at omlægge skråparkeringen til længdeparkering — altså at bilerne parkerer parallelt med kørebanen. Men dét vil kræve, at man nedlægger nogle af de nuværende P-pladser. 

Og her rammer projektet en politisk mur.

For i København er parkering for tiden et politisk betændt emne. En politisk aftale fra 2023 fastslår på initiativ fra De Konservative, at hvis man fjerner en parkeringsplads i gadebilledet, skal den erstattes én-til-én med en plads i et P-hus eller en P-kælder — eller findes et andet sted i gaderne.

Det gør det både dyrt og kompliceret at ændre på parkeringsforholdene i byens gader — og betyder i praksis, at projekter som cykelgader må tilpasses, eller opgives, på basis af de eksisterende parkeringsforhold.

Griffenfeldsgade er et andet eksempel, hvor bilen står i vejen for en mulig cykelgade.

Gaden har omfattende levering med varevogne, ligesom på Nordre Frihavnsgade, og derfor lyder vurderingen, at det vil være svært at få en cykelgade til at fungere sikkert og hensigtsmæssigt. 

Derfor får byen i denne omgang altså ’kun’ tre nye cykelgader. Dem skal man til gengæld ikke vente særlig længe på. De vil nemlig blive etableret i løbet af sommeren og evalueret i slutningen af næste år. 

Københavns cykelgader:

• Hønsebroen (vejstykke ved Hønsebroen og Gammel Jernbanevej i Valby)
• Jorisvej
• Lille Kongensgade
• Rantzausgade
• Tranehavevej (fra Bavnehøj Allé til Natalie Zahles Vej)
• Trangravsvej
• Trekronergade
• Vestergade
• Vendersgade
• Havnegade (mellem Herluf Trolles Gade og Cort Adelers Gade)

  På vej:

• Nyhavns sydside (færdig sommeren 2025)
• Ravnsborggade/Ryesgade (mellem Nørrebrogade og Fredensgade)
• Stefansgade (mellem Nørrebrogade og Den Grønne Sti)
• Guldbergsgade (mellem Skt. Hans Torv og Meinungsgade)