Ny bro over havnen (så godt som) en realitet

I Christiansborgs nye aftale om 'Infrastrukturplan 2035' er der nemlig afsat 150 millioner kroner til en ny cykelbro, der skal forbinde Nordre Toldbod ved Langelinie med Refshaleøen.

Da vi senest skrev om tankerne om en ny, nordlig bro over havneløbet — her i marts 2021 — blev artiklen månedens mest læste.

Og mangt en østerbroer der enten arbejder eller med mellemrum spiser på Refshaleøen, vil nok se frem til at kunne cykle over vandet fra tæt ved Kastellet, i stedet for at skulle hele vejen ned til Inderhavnbroen og derefter op igennem Holmen.

Lynetteholmen spiller ind

Når Christiansborg vælger at give København så mange penge til en ny bro, er det dog ikke blot for at spare østerbroere og andre nordlige københavnere for nogle minutter, hvis de mærker trangen til en pulled duck sandwich fra Reffen — Refshaleøens madmarked.

Den statslige investering i broen skal ikke mindst ses i lyset af, at anlægsloven for Lynetteholmen for nylig blev vedtaget. 

Refshaleøen er ikke blot udset til selv at være et fremtidigt byudviklingsområde. Den vil også mere eller mindre smelte sammen med Lynetteholmen, efterhånden som den store, nye ø vokser frem af Øresund.

En ny gang- og cykelbro fra Østerbro til Refshaleøen vil derfor forbedre den bløde trafiks adgangsveje til et betragteligt område — et område som vil være centralt for hovedstadens ekspansion i de kommende mange år.   

Forventer 1:1

Staten ejer 50% af det selskab, der skal anlægge Lynetteholmen, og derfor har man altså valgt at finansiere en udbygning af mulighederne for at komme dertil — men dog kun med 50% af en anslået pris.  

Dét betyder, at nogen skal betale de resterende 50%, og her kommer Københavns Kommune ind i billedet. Statens finansiering er nemlig betinget af, at København matcher den 1:1 — ligesom udviklingen af Lynetteholmen er et fifty-fifty anliggende mellem stat og kommune. 

Som vi kunne berette i marts, har rådhuset dog allerede sat gang i en foranalyse af mulighederne for den nye bro, og det er nok meget usandsynligt, at man vælger at sætte en stopper for processen, nu hvor staten har valgt at tage halvdelen af regningen.

Med andre ord er det nu så godt som sikkert, at Inderhavnen får sig en ny bro.

Hvor og hvordan

Hvordan den nye bro kommer til at se ud — og præcis hvorfra og hvortil den skal slås — vides endnu ikke.

Den mest sandsynlige placering på sjællandsiden er formentlig for enden af Nordre Toldbod, tæt på supermarkedet Løgismose. Herfra vil broen kunne bevæge sig næsten stik øst og gå i land, hvor havnebussen i dag har sit stop på Refshaleøen — lige ved 'containerbyen' Urban Rigger.

Men andre placeringer er mulige — hver med sine styrker og svagheder.

Den igangværende foranalyse vil til næste år komme med et konkret bud på både placering, udformning og pris. Og herefter kan man forvente, at Københavns Kommune afsætter midler til det videre arbejde med broen.    

Hvor meget der i sidste ende skal afsættes er dog usikkert på nuværende tidspunkt. Med sin andel skyder Christiansborg altså på et samlet prisskilt på 300 mio. kroner.

Det svarer nogenlunde til den endelige pris på Inderhavnbroen, der endte med at blive betydeligt dyrere end først antaget. Lille Langebro kostede i sammenligning beskedne 90 millioner kroner. 

Inderhavnbroen og Lille Langebro er dog begge i størrelsesordenen 150-180 meter, mens der er mere end det dobbelte — 400 meter — fra Nordre Toldbods øverste hjørne til nærmeste punkt på Refshaleøen. 

Cykelmilliarder

Statens halve brogave til København er del af en større strategi om at fremme cyklismen i landet frem mod 2035. Til dét formål bliver der afsat en statslig pulje på i alt 3 mia. kroner, hvorfra de 150 mio. altså allerede er øremærket.

Resten af puljen skal anvendes nationalt, men det er nok tænkeligt, at flere kroner vil finde vej til nye københavnske cykelstier.

Det brede flertal bag aftalen om ny infrastruktur frem mod 2035 er blevet enige om at skyde cykeldelen i gang ved at gøre 2022 til 'Cyklens År' i Danmark. Det vil falde sammen med, at Danmark er gæstevært for tre etaper af Tour de France — én af dem i København.  

Mere end 400 mio. af de 3 mia. vil blive anvendt på opgradering af cykelinfrastruktur allerede i 2022.