Et koncentrat af Nørrebrogade

Bag den nyindrettede bar på Nørrebro Teater mødes du fremover af en lang og farverig hyldest til det kvarter, teateret er placeret i hjertet af. Billedkunster Allan Otte har skabt et moderne landskabsmaleri, der over ti meter strækker sig som Nørrebrogade fra Nørrebro Station til Dronning Louises Bro – men strækningen er ikke helt, som københavnerne kender den.

For eksempel er Føtex placeret ved siden af Assistens Kirkegård, som læner sig op ad Sakramentskirken.

»Værket hedder 'Nørrebro Udtræk', og udtræk er blandt andet ment som et dansk ord for koncentrat eller destillat. Så tanken er ligesom en fortættet udgave af bydelen. Og ved at flytte rundt på, hvor stederne ligger i virkeligheden, så skaber man en fornemmelse af genkendelighed, men alligevel at det er Nørrebro, som man aldrig har set det før,« fortæller Allan Otte, da magKBH møder ham ved bardisken med udsigt til hans hidtil største værk, der har været undervejs i ni måneder.

Geografien er fucket op

Kunstneren boede selv i bydelen i otte år, mens han studerede. De udvalgte landemærker, der skal indfange essensen af Nørrebro på vægmaleriet, er derfor udvalgt på baggrund af hans eget forhold til kvarteret og på baggrund af inputs, han har fået, når han enten har cyklet eller gået rundt i kvarteret og indsamlet omkring 300 fotografier:

»Det geografiske er fucked-up, eller brudt op og flyttet rundt, så der ikke er noget der ligger korrekt i forhold til den reelle geografi her på Nørrebro. Det skyldes selvfølgelig også, at jeg gerne ville have så meget med som overhovedet muligt, så derfor er ting flyttet rundt og puttet tæt op ad hinanden og ind bag ved hinanden, så Panum Instituttet nu stikker op inde bagved Rust og Empire.«

Allan Otte er især kendt for sine landskabsmalerier, der skildrer Udkantsdanmark, og 'Nørrebro Udtræk' er hans første værk med storbyen som motiv.

»Da jeg har boet i København i mange år og også på Nørrebro i mange år, så har jeg længe overvejet at male et bylandskab i stedet for. Så det var sådan set en opgave, jeg var rigtig glad for at få. Jeg var også glad for, at den var så konkret, at det skulle være denne her bydel. Det ville være vanskeligere for mig, tror jeg, at skulle beskrive Østerbro eller Frederiksberg for eksempel, fordi jeg synes, at Nørrebro er meget mere råt og mangfoldigt og forskelligartet,« siger Allan Otte.

Paradokser og signatur-svane

På gaden holder blandt andet 5A, en taxa fra TaxiNord, en skraldebil og Allan Ottes egen Christianiacykel. Hans cykel er den eneste cykel på maleriet af bydelen, der ellers normalt bugner af cyklister og fodgængere. Kigger du nøje efter, er Københavns tættest befolkede kvarter da paradoksalt nok også lige så fuldstændig mennesketomt, som når Allan Otte maler provinsen. Alt står stille på billedet, selv Dannebrog, der normalt vifter i vinden over Dronning Louises Bro, hænger helt tungt ned langs flagstangen:

»Det er som om, det hele lige er gået i stå for et øjeblik siden, eller det kunne fortsætte igen lige om lidt. Men det er jo ikke sådan, at det er forfaldent og forladt, jeg mener, der står varer ude foran grønthandleren, så man har ikke på fornemmelsen, at det er et forladt sted.«

Ved broen ligger en død svane langs cykelstien, og ved siden af den står en udbrændt bil. Den døde svane og den udbrændte bil er, som manglen på mennesker, en slags signatur for Allan Otte, der går igen i hans malerier. Og i sin version af Nørrebro har kunstmaleren også udfordret rummelighed og perspektiv med penslen:

»Hele Nørrebro er beskrevet på en meget, meget flad måde, der giver det sådan en kulisseagtig, sammenstykket, sceneagtig karakter. Det spiller selvfølgelig på, at det er et teater, vi befinder os på. Men det er også bare for at skabe en anden fornemmelse af bydelen. En fornemmelse af, at det er et rum, man kan træde ind i og befolke. Der er også noget paradoksalt ved, at alle de mennesker, der ikke er i det, de befinder sig herude i rummet før en forestilling starter eller i pausen. Så der er masser af liv, det er bare ikke i billedet,« forklarer Allan Otte, mens hans øjne peger mod det ti meter lange maleri.

Save me, Jebus

Billedet er fyldt med kendte skilte og ikonisk graffiti fra Nørrebro, men Allan Otte har også tilføjet egne kommentarer som humoristiske tags. På Sakramentskirken har han for eksempel citeret Homer Simpson med ”Save me, Jebus.”

»Jeg har forsøgt at få masser af humor ind i det her billede. Det kan jeg godt lide i det hele taget, men jeg har selvfølgelig også tænkt på, at nu er det her trods alt et morskabsteater, så det ville være forkert at male en stor tragedie. Billedet må gerne have sine komiske elementer.«

På Assistens gule kirkegårdsmur er den berygtede erklæring efter rydningen af Ungdomshuset vendt tilbage: "Fuck Jer! Nu er det krig!". Men Allan Otte har også tilføjet Dan Turéll-citatet "Mest af alt holder jeg af hverdagen", som et personligt statement og et nik til Onkel Danny, der ligger begravet på kirkegården.

»Jeg har også tilladt mig at tilføje ordet ”elsk” på Cafe Louise, da det er et sted, hvor der i hvert fald historisk set er blevet givet mange røvfulde. Så jeg tænkte, at det kunne stedet godt trænge til.«