Metroen er gældfri i 2066
Seneste budget viser, at metroen vil køre rundt med gæld de næste 43 år.
Mere end 45.000 kroner pr. indbygger i Københavns og Frederiksberg Kommune — så meget gæld forventer Metroselskabet at have i 2025.
Dét viser metroens langtidsbudget, som for nylig er blevet opdateret, og som er blevet påvirket af de seneste måneders stigende renter.
Således må man nu lægge fire år til den forventede dato for betalingen af det sidste afdrag på metroens gæld. Tidligere skulle sidste overførsel være lavet i 2062, men nu forventer man først at være gældfri i 2066.
Budgettet viser dog generelt optimisme omkring den langsigtede økonomi i selskabet.
Gælden vil toppe i 2025 med godt 34 mia. kroner — året efter åbningen af M4 Sydhavn — og herefter vil den forblive relativt stabil i en ti-årig periode. I 2035 regner man stadig med at skylde godt 32 mia. kroner.
Men herefter budgetterer man med, at man kan høvle af på den store gæld i et højere tempo og være nået under 20 mia. kr. i 2049. Og så altså — i 2066 — være gældfri og kunne begynde at køre med overskud.
Flere skal køre
Skal det gå som budgetteret, kræver det dog, at endnu flere begynder at bruge metroen.
I 2022 rundede metroen for første gang 100 mio. passagerer på et år. Mere præcist gik et menneske ind i et af de hvide tog i alt 108 mio. gange — svarende til mere end 200 hvert eneste minut, året rundt, døgnet rundt.
Skal budgettet holde, skal dét tal vokse til 130 mio. allerede her i 2023, og til 146 mio. i 2024 — året hvor forlængelsen af M4 til Sydhavn efter planen er afsluttet.
Og fra 2035 og frem skal tallet være kommet op på 189 mio. passagerer — og det er vel at mærke uden, at der er åbnet nye metrolinjer i den mellemliggende periode.
Måske er det derfor, at Metroselskabet p.t. reklamerer for at få folk til at stå af cyklen og tage metroen i stedet.
Indtægterne fra den offentlige transport fordeles blandt hovedstadens forskellige aktører efter et særligt takstsystem, og i 2021 kunne Metroselskabet beholde helt præcist 10,91 kr. pr. passager, der valgte at tage metroen.
Nu overskud på drift
Allerede her i 2023 forventer Metroselskabet, at flere års underskud på driften nu bliver vendt til et overskud. Indtil videre er det dog ikke nok til at opveje de investeringer, der stadig bliver gjort i ny metro — men dét vil det være fra 2026, hvor alt arbejde med M4 vil være afsluttet, og hvor man vil kunne begynde at nedbringe sin gæld.
Der foretages dog løbende også investeringer i metroens vedligehold og i eventuelle forbedringer — og derfor er det ikke alle billetindtægter, der kan gå til at afbetale gælden. F.eks. forventer man, at Cityringen hvert 10. år skal bruge godt 300 mio. kr. i "reinvestering" — og hvert 25. år yderligere 1,4 mia. kroner.
Pengene går f.eks. til tekniske installationer og togsæt, der ikke holder evigt.
Gæld er større
Metroens gæld på cirka 34 mia. kroner udgør i øvrigt ikke hele gælden for anlægget af Københavns metro, der indtil videre breder sig over 39 stationer. En del af gælden er tidligere blevet flyttet over i udviklingsselskabet By & Havn, der fortsat bidrager med tilskud til nyt anlægsarbejde — blandt andet til byggeriet af M4 Sydhavn.
By & Havn skylder i omegnen af 16 mia. kroner væk. Det er penge som afbetales ved at sælge og udvikle offentligt ejet jord — typisk i samarbejde med store pensionskasser, der finansierer de nye byggerier med det mål at skabe afkast til pensionskassens medlemmer.
I alt skylder København altså p.t. omkring 50 mia. kroner væk som følge af anlægget af byens metro.
Københavns Kommune — og dermed de københavnske borgere — ejer 95% af By & Havn og 50% af Metroselskabet, og kommunen hæfter for sin del af gælden.
Tallene i Metroselskabets budget omfatter ikke anlæg og drift af den kommende M5.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
