København bliver verdens arkitektur-hovedstad
I 2023 vil hovedstaden være centrum for verdens arkitektur og debatten om, hvordan byer bliver bæredygtige og rare at leve i.
Vidste du, at det i år er Rijeka i Kroatien og Galway i Irland der er europæiske kulturhovedstæder — som København var det i 1996?
Hvis ikke, så kan du i samme ombæring øve dig på, at det er Rio de Janeiro der i år er hele verdens arkitekturhovedstad, og at København bliver det næste stop for denne helt nye kåring.
Det internationale arkitektforbund UIA har siden 1948 med jævne mellemrum mødt hinanden ved en kongres for at debatere deres fag — siden 1987 stabilt hvert tredje år.
Og fra og med i år følger der en helt ny ære med for værtsbyen, nemlig kåringen som 'World Capital of Architecture'.
Hvor selve kongressen kun varer en uges tid, så kan værtsbyen nu bruge hele året på at promovere sig selv som arkitekturby under et tema.
I Rio vil man her i 2020 under parolen 'All the World - Just One World' gennem events og udstillinger undersøge, hvordan arkitektur, byplanlægning og kulturarv kan bidrage til at skabe samfund der bedre inkluderer alle mennesker.
Når turen i 2023 går til København — der altså bliver verdens 2. hovedstad for arkitektur — hedder overskriften 'Sustainable Futures - Leave No One Behind'.
Her er det håbet, at hele byen bliver involveret i en snak om bæredygtighed og livability, altså en bys evne til at gøre sig selv til et grønt og godt sted at leve, og ikke bare et sted man bor og arbejder.
FN-initiativ
Hvis man ikke var helt med på Rijekas og Galways status i år — og nu rynker lidt på næsen af endnu en verdens-hovedstad-for-et-eller-andet — så kan man skele til, at det er selveste UNESCO der står bag det nye initiativ.
Den store FN-organisation for uddannelse, videnskab og kultur står også for at udvælge globale lokaliteter til dens liste over hele verdens kulturarv.
Disse World Heritage-nedslag på globusen ser FN som hjørnesten i vores fælles historie og identitet som mennesker.
Og dét peger på det mere overordnede formål med det nye koncept:
Som hovedstad for arkitektur kommer man ikke til at afholde events om trends i facadeudsmykning eller loftshøjder, men om de helt store linjer: Hvordan der kan skabes synergier i arkitektur og kulturliv i en mere og mere urbaniseret verden.
Med andre ord: hvordan arkitekturen og byen skaber de bedste rammer for kultur — for menneskers liv.
Finansiering afsat
At København blev valgt som vært om tre år er ikke noget der er sket helt af sig selv.
I kulisserne har Wonderful Copenhagen, Udenrigsministeriet, Arkitektforeningen og Realdania arbejdet på at gøre landets hovedstad til verdens arkitektur-ditto i 2023.
Den definerede målsætning for året lyder:
- Styrke dialog om arkitekturens rolle i bæredygtighed
- Styrke borgerinvolvering og dialog om Københavns udvikling
- Brande København som en af verdens bedste byer at leve i, og dermed sikre eksponering til kommende turister og besøgende
- Positionering og fejring af Københavns arkitektur, både internationalt og lokalt
Der resterede indtil i går fortsat et par skridt, før Københavns Kommune officielt tog imod titlen som Verdens Arkitekturhovedstad.
En række fonde med Realdania i spidsen har allerede givet tilsagn om 18 mio. kr. i støtte til selve arkitektkongressen, men for også at kunne afholde åbne publikums-arrangementer spredt over året skulle der findes yderligere finansiering.
Dén har Københavns Kommune dog nu foreløbigt besluttet at afsætte fra den såkaldte Megaevent-pulje.
I første omgang er der tale om en såkaldt minimumsfinansiering i form af 6,5 mio. kroner som skal dække afholdelsen af tre events, kommunikation og et sekretariat til at håndtere projektet — inklusive evt. eksterne arrangementer.
Sidstnævnte bliver afgørende for omfanget af aktiviteterne i 2023. Tre events fordelt over et år kommer nok ikke for alvor til at transformere byen, og Københavns Kommune vil nu både søge at rejse ekstern finansiering og at invitere andre interesserede parter til at stille deres egne arrangementer på benene i 2023.
Københavns Kommune har formelt ikke udråbt byen til verdens arkitektur-hovedstad endnu. Beslutningen taget den 13. januar om kommunal finansiering skal nu forbi Kultur- og Fritidsforvaltningen til høring, og i sidste instans godkendes i kommunens økonomiudvalg, før midlerne kan frigives og arbejdet sættes i gang.
Med mindre der kommer vægtige protester i den interne høring, kan man dog forvente, at afsættelsen af midlerne vil blive gjort endelig i Økonomiudvalget.
Se Rios introduktion til deres år som arkitektur-hovedstad:
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!