København bliver ikke CO2-neutral i 2025 — så hvad nu?

Sådan kan man stadig læse det på Københavns Kommunes hjemmeside, men tidsplanen er skredet en anelse.

Fordelt på fire kategorier; energiforbrug, energiproduktion, mobilitet samt Københavns Kommune som virksomhed, skulle hvert delmål samlet have fået hovedstaden op på såkaldt CO2-neutralitet i 2025, målt fra referenceåret 2010.

Men det er et mål, som kommunen allerede måtte droppe i august i år — 2½ år inden vi skriver 2025 på kalenderen. Så hvad nu?

Ingen støtte fra staten eller EU

En god portion CO2-besparelse skulle i 2025-planen være hentet i et nyt anlæg på Amager Bakke, der skulle fange og lagre CO2-udledning fra værket med såkaldt carbon capture — en forholdsvis ny teknologi, der kan indfange, omdanne og opbevare CO2 som et flydende materiale, der siden kan genanvendes til industrielle formål.

Anlægget på Amager Ressource Center (ARC) lod dog vente på sig, og i dag står kommunen altså tilbage med et hængeparti på 392.000 årlige tons CO2, der stadig havner i atmosfæren og holder byen fra at være 'neutral'.

Tallet svarer nogenlunde til, hvad 85.000 gennemsnitlige benzinbiler udleder.

Og med så røde tal på den grønne bundlinje, er det nærmest lige meget hvor mange solceller og elbils-parkeringspladser, der ellers stilles op frem mod 2025.

Til sammenligning gav det næststørste CO2-besparende initiativ på kommunens liste — etablering af nye havvindmølleparker i Øresund — "blot" 82.ooo tons CO2-besparelse på bundlinjen, altså rundt regnet en femtedel.

At det ikke lykkedes at gennemføre lagrings-projektet i tide skyldtes dels manglende finansiering. 

I 2021 afslog EU's Innovationsfond ARC's ansøgning om støtte til anlægget, og siden viste det sig, at ARC ikke havde ansøgt statens pulje på otte milliarder kroner målrettet CO2-fangst, da centeret angiveligt ikke opfyldte kriterierne —  på trods af at regeringen baserer en stor del af sin seneste, landsdækkende klimaplan på netop CO2-fangst.

Nyt mål eller ansigtstab?

Den braste "drøm" om den højt profilerede CO2-neutralitet betyder, at politikerne nu skal vurdere hele indsatsen og drøfte, hvad næste træk i den grønne kamp bliver.

I sidste ende skal de beslutte, om CO2-målet for 2025 bør skubbes et par år ud i fremtiden i en ny klimplan, eller om alle de eksiterende initiativer —  minus CO2-lagringen —  skal gennemføres så hurtigt som muligt med et afsluttende CO2-regnskab i 2025.

Det kan lyde som en detalje, men det kan have mærkbar betydning for den videre færd.

I første omgang er det embedsmændene i Teknik- og Miljøforvaltningen, der har kigget på spørgsmålet. De mener, at politikerne bør skubbe på med alle de øvrige initiativer i planen i stedet for også at lade dem blive forsinkede, fordi man alligevel ikke når det samlede 2025-mål,

På den måde kan man fokusere på én, gældende klimaplan, få den afsluttet bedst muligt og holde et højere aktivitetsniveau på området i de kommende par år. Og i 2025 laver man så en frisk klimaplan.

Problemet er, at man rent markedsføringsmæssigt kan ende med at "svække fortællingen om København," som embedsmændene udtrykker det i deres oplæg til politikerne.

Det er nemmere at kommunikere til verden, at man stadig er på sporet med sin plan, men bare bliver lidt forsinket — end at man opgiver neutralitets-målet i denne omgang, men altså arbejder videre med mange initiativer.

At dét ikke er helt ligegyldigt afslører en simpel tur til Google, der returnerer 160.000 resultater for søgningen: 'CO2 neutral' Copenhagen. Og København ligger som regel allerøverst, når internationale medier udnævner 'The World's Greenest City' — ikke mindst i kraft af byens catchy målsætning: 'Verdens første CO2-neutrale hovedstad'. 

Trafikken mangler også

Embedsmændene mener dog altså alligevel, at det er bedst med løsning 2 — at man accepterer, at man ikke når målet, og arbejder ufortrødent videre med de andre initiativer i planen.

På den måde kan man holde sig til én klimaplan og så lade den nye, kommende klimaplan træde i stedet fra 2025. Så undgår man efter 2025 samtidig at skulle at have en ny og en gammel plan, der delvist ikke er nået.

Indtil videre har politikerne i Teknik- og Miljøudvalget blot drøftet strategierne og taget en beslutning. Men hvis man følger forvaltningens anbefalinger, vil alle initiativerne fra den oprindelige plan leve videre i de kommende år.

Dét ville især betyde, at man de næste par år får travlt med gøre trafikken grønnere, da det ud over den manglende carbon capture er dét punkt, der halter mest i forhold til CO2-målene for 2025.

Byen har dog kun to budgetter tilbage, inden tidsfristen udløber — nemlig for 2024 og 2025. Og der vil skulle afsættes et stort beløb for at komme videre med planerne om grønnere trafik, f.eks. med indførsel af trafikøer og indretning af 'grønne trafikveje'.

Allerede godt på vej

Helt uden gevinst har det hidtige mål om CO2-reduktion ikke været.

Fra 2010 til 2020 lykkedes det at reducere byens samlede udslip med 65 procent og holder kurven vil det være oppe på 82 procent i 2025 — helt uden den droppede CO2-lagring på Amager Forbrændring.

Lidt over 100.000 tons hentes hjem på nye vindmøller på land og vand — og solcellers rolle i energiproduktionen er opskaleret.

Ude på vejene er der rum for at indhente 12 procent af den samlede reduktion frem mod 2025, og samme år er det desuden planen, at alle byens busser — inklusiv dem på vandet — skal være drevet af grønne energikilder. Noget der forventes at inkassere en CO2-reduktion på 16.500 tons.

Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler desuden, at der frem mod 2025 fortsat bør udvikles nye initiativer, som kan medvirke til at reducere manglen på CO2-besparende resultater i 2025.

Der er ikke så lang tid tilbage til at udvikle nye idéer, men de kan siden indgå i en ny klimaplan, hvis de ikke når at få effekt i 2025 — hvad de forventligt ikke gør, den korte tid taget i betragtning.