I 2029 kan du gå tur på Lynetteholm

Og om ikke alt for længe kan du også gå en tur på den kommende, kunstige halvø, der både skal sikre 35.000 mennesker et sted at bo, beskytte København mod stormflode og være en del af en østlig omfartsvej. 

Du skal godt nok vente seks år endnu, men for et projekt med en planlagt færdiggørelse i år 2070 er det jo en overskuelig tidshorisont.

Jordopfyldning i gang

I 2029 vil den første fase af det østlige kystlandskab, som bliver en del af stormflodssikringen, nemlig stå klar og give en smagsprøve på det langstrakte naturområde, der skal udfylde helle "hullet" mellem Nordhavn og Refshaleøen og beskytte byen mod stormflode.

Cykler man herud i dag, kan man allerede skue ud over den perimeter, der omgiver de cirka 40 hektar, som udgør første etape af øen. 

I første omgang bliver det dog blot en lille flig af det kommende landskab, der kan betrædes. 

Denne uge gik selve arbejdet med at dumpe grus og jord ud i vandet ud for Refshaleøen i gang, og dermed kan Lynetteholm siges officielt at være gået i jorden. Nu fyldes der op inde bag perimeteren.

Jordopfyldningen her kommer til at tage omkring tre år, hvorefter området kan beplantes og gøres klar til gåture og nye levesteder for planter og dyr til lands og vands.

Herefter vil resten af kystlandskabet gradvist åbnes op frem mod 2050, hvor det samlede kystlandskab vil have en størrelse på omkring 60 hektar — svarende til 84 fodboldbaner. Sideløbende vil den egentlige byudvikling finde sted.

Mens kystlandskabet og dets stendæmninger opføres til at kunne tage luften ud af kraftige bølgesprøjt og havstigninger, kan den dog først være med til at redde Københavns inderhavn fra oversvømmelser, når en planlagt sluseport mellem Lynetteholm og Nordhavn står klar.

Den præcise tidshorisont for denne del af projektet er ikke på plads, men 2040 er før nævnt som et bud af Københavns Kommune.

Og for at beskyttelsen skal være komplet, skal der også etableres en stormflodsbarriere i den sydlige del af havnen — f.eks. mellem Kalvebod Fælled og Avedøre Holme, der er den sydligste del af den smalle stribe vand mellem Amager og Sjælland.

Kan det betale sig selv?

Den endelige udformning af Lynetteholms kystlandskab og dets beplantning er endnu ikke på plads, da den afventer en fremtidig strukturplan for hele Lynetteholm.

Anlægget af kystlandskabet er blandt andet finansieret via en underskudsgaranti fra Københavns Kommune til By & Havn på 400 millioner kroner. Resten af Lynetteholms anlæg skulle som udgangspunkt bære sig selv økonomisk, da øen skabes af jord, som byggepladser rundt i landet betaler for at komme af med — og herefter kan der sælges jomfruelig jord til ejendomsudviklere.

Underskudsgarantien fra Københavns Kommune blev dog allerede sidste år udbetalt til By & Havn, og der er løbende spekulationer om hele projekts økonomiske bæredygtighed.

Det forløbige projektforslag til kystlandskabet er udarbejdet af COWI, Arkitema og Tredje Natur.

Ny klapbro også klar 

Denne uge åbner også den klapbro, der indgår i dæmningen og jordtransportvejen ud for Magretheholms Havn — også kendt som 'Lynetten'.

En stor del af den jord, der fremover skal dumpes i vandet, vil blive transporteret over denne bro, der åbnes tre gange dagligt, så dem med både i havnen kan slippe ud i Øresund. 

Kommer sejlerne lidt for tidligt til de faste åbningstider, kan de pænt vente ved de flydebroer på begge sider af klapbroen, som også bliver etableret. I weekenden står klapbroen åben hele tiden. 

Vejdæmningen over havneløbet er lavet på baggrund af ønsker fra beboere i den store Margretheholm-bebyggelse, der var bekymrede for mængden af lastbiler, der ellers ville drøne forbi denne del af Refshalevej. Med broen kan de i stedet køre "bagom" forbi Amagerværket.