Øhavet København
Fremtidens kysturbanisering af København.
Hvorfor ikke indtænke stormflodssikring som en naturlig del af Københavns udvidelse og rekreative fællesrum?
I stedet for blot at udvide Nordhavn i nordlig retning kunne man lade landindvindingen fortsætte rundt om byen -- som en fortsættelse af middelalderbyens cirkulære strukturer for at skabe offentlig tilgængelighed rundt hele vandsiden, samtidig med at hovedstadens klimamæssige-, trafikale og demografiske udfordringer takles.
Scenariet Øhavet København tager udgangspunkt i en serie ø-grupper, der som en forlængelse af byens væv tilsammen ligger som en både aktiv og beskyttende ring omkring havneudmundingen. De repræsenterer en holistisk tilgang til, hvordan nogle af Købenavns udfordringer kunne besvares med et hovedgreb, der fører helt tilbage til byens grundlæggelse: Et landindvindingsprojekt der tilgodeser behovet for forskansning, men samtidig bidrager til byens sociale infrastruktur.
Potentialet i udfordringen
Verden over ser vi store forandringer i vores kystlandskaber og kystbyernes grænseflader. Folk flytter fra oplandet til bycentrene, hvilket stiller store krav til den sociale infrastruktur særligt i kystbyerne, der tæller verdens største urbane centre. Klimatiske forandringsprocesser bringer samtidig store udfordringer med sig, der også stiller krav til den fysiske infrastruktur og selve måden, hvorpå vores kystbyer i fremtiden interagerer med sine naturlige omgivelser.
Det er store udfordringer vi går i møde, som kræver store ressourcer for at takles. Men det er samtidig et potentiale for at styre udviklingen i en retning, der kan gøre vores byer til generatorer for en bæredygtig udvikling. Havnearealer skal konverteres og bycentre skal udvides for at tilgodese stigningen af mennesker og ressourcer, der strømmer til byerne på kysten – denne udvikling kan ikke bremses. Så hvorfor ikke se på det, som en kærkommen mulighed for at genoverveje måden, hvorpå vores kystbyer i fremtiden skal interagere med deres naturlige omgivelser, og ikke blot højner livskvaliteten for kystbefolkningen men samtidig styrker kvaliteten af hvad der altid vil være grundlaget for byernes fremtidssikring – beskaffenheden af havet og kystlandskabet der omkranser dem.
København vokser
I Danmark er det særligt København, der oplever denne hastige vækst i befolkningstal med ca 10.000 nye københavnere hvert år. Efterspørgslen efter mere plads til boliger, arbejdspladser og flere institutioner i kontakt til byens centrum, vil derfor stige markant igennem de næste årtier. Som en del af løsningen på byens fremtidssikring er Københavns Kommune i færd med at udføre en af de største centrumsudvidelser i Europa med udviklingen af Nordhavn. Her transformerer man Nordhavns industrielle områder til livlige og bæredygtige bykvarterer i tæt kontakt til vandet med boliger og arbejdspladser for de kommende generationer af københavnere.
Men til trods for det høje kvalitets- og ambitionsniveau kommunen har sat med Nordhavnen og lignende transformationsprojekter, er inderhavnen og de centrale bykvarterer i stigende grad eksponeret for oversvømmelser, som stormfloder intensiveres og havniveauet stiger. Planer for en overordnet kystsikring af hovedstaden er lige nu fremtidige overvejelser, selvom tiden netop nu måske er den rigtige for Kommunen til at indtænke en integreret kystzonestrategi i de nuværende og kommende projekter for centrumsudvidelsen.
Rekreativ forskansning
København er en lavtliggende by med en store dele af den centrale bystruktur funderet på, hvad der engang var havbund. Dette har skabt ideelle handelsbetingelser og giver i dag et væld af rekreative tilbud langs vandkanten. Fortidens landindvindingsprojekter synes i dag som naturlige dele af byens væv af grønne ringstrukturer, der i dag udgør de mest populære rekreative områder som Tivoli, Ørstedsparken, Botanisk have og voldene omkring Chr. Havn. Men de er alle udviklet som dele af forskansningsstrukturer og centrumsudvidelser som følge af hastig vækst, udefrakommende trusler og behovet for en tæt kontakt til vandsiden. Nu er tiden kommet til igen at udtænke langsigtede strategier for, hvordan byen skal tilpasse sig lignende scenarier; og ligesom Københavns hidtidige succes er baseret på landindvinding, kunne samme tiltag iscenesætte fremtidens potentialer.
Fuld cirkel
Hvad hvis udvidelsen af København og kystsikringen tænkes sammen I en holistisk strategi, der tager udgangspunkt I byens eksisterende struktur og har til formål, at kystsikringen skal styrke byens kontakt til vandet, i stedet for at svække den ved at forhøje kajarealerne og faktisk bygge mure omkring os selv? Vi kunne udarbejde en masterplan, hvor de næste årtiers centrumsudvidelser sammenkobles og dirigeres omkring havneudmundingen, fremfor at arbejde i punktvise nedslag, og hermed genetablere kontakten til Øresund rundt hele kyststrækningen og lade de indre ringe i byen slutte en fuld cirkel rundt om bykernen.
Øhavet København
Med Øhavet København fuldender man de infrastrukturelle, trafikale og sociale ringstrukturer der sammenbinder byen. Ambitionen er at udvide bystrukturen fremfor at anlægge et vedhæng til den, så offentlige parker, metrolinie, havnetunnel, busforbindelser og cykelstier kan udgøre en strukturel rygrad i et kystsikringsprojekt, der genetablerer kontakten til kysten med kontinuerlige strandenge og havneparker og kanaler, der skaber både naturlige og mekaniske stormsikringsanlæg.
Det inddæmmede areal, som er samme størrelse som det samlede areal af Nordhavn, vil blive opdelt i 5 hovedøer med hver deres egenskaber og minikommuner, for at sikre et forskelligartet bybillede med ønsket om, at hver ø får sin helt egen identitet. Hver hovedø vil blive opdelt i mindre kvarterer, der hver især opdeles i andelsfællesskaber forbundet af vandparker og mindre vandgårde. Meget ligesom fraktaliseringen vi kender fra kystlinierne.
Øhavet København sikrer således plads til flere beboere, foranstaltninger for en usikker klimamæssig fremtid, samt et genetableret offentlig flow langs kysten, som en rekreativ offentlig grænseflade mellem natur og civilisation. En natur der ikke vil højnes af landindvindingsprojekter, men som måske vil opleve mindre pres fra kystbyerne, hvis man lader befolkningen få så stærkt et tilhørsforhold til havmiljøet, at storbyernes indbyggere vil kræve rent badevand, et mangfold af dyreliv og naturlige fællesarealer, hvilket måske er blevet negligeret i vores hidtidige hast for vækst.
Studiet er under udarbejdelse af C O A S T på baggrund af det igangværende forskningsproject SEACHANGE med støtte fra Statens Kunstfond.
Du kan du se mere af projektet på COAST’s hjemmeside www.coastarc.com og følge instagramprofilen @coast_studio
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
