Kæmpe ø-projekt droppet i Hvidovre

Ni cirkelformede, kunstige øer skulle anlægges lige syd for Avedøre Holme, lød planen. Og det var ikke små sager. Hele 3,2 km² — eller hvad der svarer til godt 15 procent af hele Hvidovre Kommunes areal — skulle de nye øer fylde.

Øerne skulle huse op mod 380 virksomheder med bæredygtige profiler, skabe over 12.000 nye arbejdspladser og give plads til ny natur til vands og lands.

Tegnestuen Urban Power gav et bud på en storstilet plan, der etapevis skulle effektueres frem til 2040. Et "europæisk Silicon Valley midt i Hvidovre", lød det fra den forrige regering, som bakkede projektet op.

Siden skete der ikke så meget. Og efter nu fem års heftig kritik fra både nabokommuner og miljøorganisationer er det voluminøse projekt definitivt lagt i graven — men erstattet af et nyt.

Hvidovres By & Havn?

Hvidovre nu i stedet klar med et mere spiseligt forslag, som smager lidt mindre af Dubai og lidt mere af isvaffel og bare tæer i vandkanten.

I stedet for at bygge store øer ude i havet lægger kommunen op til et mere simpelt kystsikringsanlæg i stil med Køge Bugt Strandpark, som Avedøre Holme grænser op til mod vest.

Planen lyder at skabe en naturlig landindvending med strandenge, der både skal fungere som stormflodssikring og give naturoplevelser til folket — eller i hvert fald så meget natur, man nu kan få lige her ved Avedøreværket.

»Vi står over for en nødvendig opgave med at beskytte vores byer mod fremtidens klimaforandringer. Men i Hvidovre ønsker vi ikke bare at bygge en høj mur mod vandet, men vil skabe et projekt, der giver noget tilbage til naturen og vores lokalsamfund,« lyder det fra borgmester Anders Wolf Andresen (F) i forbindelse med lancering af de ændrede planer. 

Der er dog stadig tale om landvinding, og kommunen lægger op til, at man på et senere tidspunkt måske kan bygge nye erhvervs-, kultur- og fritidsfaciliteter på stedet. Så Hvidovre holder altså en lille dør på klem for, at man alligevel udvider byen mod syd på et tidspunkt.  

Dét vil dog kræve en udbygning af den trafikale infrastruktur til området, som lige nu er begrænset til buslinjer, der ikke hænger rigtigt godt sammen med resten af hovedstadsområdet.

Finansieringen af den nye plan skal ske med indtægter fra modtagelse af overskudsjord og som del af den samlede finansiering af stormflodssikring i hovedstadsområdet, der også omfatter Tårnby, Dragør og København.

Hele projektets økonomi overgår til et eksternt selskab som Hvidovre Kommune får en betydelig andel i — altså en slags Hvidovre-pendant til Københavns Kommunes udviklingsselskab By & Havn.

Hvidovre Kommune siger, at arbejdet vil blive gennemført med 'størst muligt hensyn til miljøet' og at der ikke vil blive foretaget klapning — altså dumpning af slam på havbunden fra byggeriet — i forbindelse med landindvindingsprojektet.

Store drømme endte som fiasko

Som Lynetteholmens lidt ukendte fætter måtte også de nu skrinlagte ø-planer for Avedøre Holme lægge ører til meget kritik.

Især miljøpåvirkningen af havområdet og strømningen i Køge Bugt som følge af al den nye jord vakte bekymring.

Det samme gjorde udsigten til mere trængsel på det i forvejen travle vejnet til og fra Avedøre Holme, der ligger langs hovedåren E20 mellem Danmark og Sverige — og mellem København og det vestlige Danmark. 

Desuden var det svært at få øje på, præcis hvilke udfordringer projektet egentlig løste.

Plads til nye erhvervsbyggerier i de omkringliggende kommuner var der i forvejen rigeligt af. Og selvom projektet lovede kystsikring af resten af hovedstaden, løste øerne uden en sluse mod havneløbet i nord i sig selv ikke dét problem.

Kritikken førte til, at politikerne i Brøndby, Ishøj, Vallensbæk, Greve, Solrød, Køge og Stevns sluttede sig samme og forlangte en ny kurs fra Hvidovre.

Fremfor nye øer med "green tech districts" ønskede borgmestrene i stedet Køge Bugt udpeget til maritim naturnationalpark med strengere krav om naturbeskyttelse.

I det nye projekt tyder det altså på, at nabokommunerne og andre kritiske røster har fået en del indrømmelser.

Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune skal tage endeligt stilling til projektet den 28. januar — og umiddelbart er der bred politisk opbakning.